fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
30-45 min, Comfort food, Fest, Plademad  /  02/09/2023

Butterdejspakker med majs & ost

butterdejspakker

Der er gået majs i den her på Vegetarisk Hverdag. På Falster kører vi forbi en lokal gård med gårdsalg, og de har på det seneste haft tilbud på 5 (fantastiske!!) majskolber for 20 kr. Det er en smuk ting. Så vi har altså spist virkelig meget majs i vores familie den sidste tid, og det gør mig absolut intet. Her i weekenden er vi i huset sydpå, og lur mig om vi ikke får købt nye forsyninger.

Så dagens opskrift er altså på butterdejspakker med majs og ost! Fortæl mig noget mere comfy end butterdej? Hvis nu vi ignorerer det faktum, at det ikke er muligt at opstøve butterdej, som faktisk er lavet på smør, i de danske supermarkeder (hvad sker der for det?!), så har jeg intet negativt at sige om produktet. Altså dej, som man bare kan skære ud og fylde med noget lækkert for så at smide det i ovnen, så det bliver sprødt (men stadig chewy), burde være en menneskeret.

butterdejspakker

Penslet med æg og med lidt nigellafrø og flagesalt på, ser det bare virkelig prof ud, ikke? Tomatsalaten, som vi serverede til, er lavet på vores første helt egne tomater fra Falster. GLÆDEN. Det er gået meget blandet med køkkenhaven i år, men tomathøsten er jeg sgu stolt af.

Butterdejspakker med majs & ost

45 min / 4 portioner

Ingredienser

Fyld
  • 2 mellemstore løg
  • 1 spsk olie til stegning
  • 2 majskolber eller 300 g frossen majs
  • 1 tsk salt
  • 0,5 tsk sort peber
  • 2 fed hvidløg
  • 0,5 – 1 tsk chiliflakes
  • 200 g smagfuld ost (f.eks. modnet cheddar, gruyere eller lagret havarti)
  • 100 g cream cheese
  • 2 spsk frisk oregano, finthakket
  • 2 æg
Desuden
  • 2 pakker butterdej
  • Flagesalt
  • Nigellafrø eller sesamfrø
  • Tomatsalat eller anden frisk salat som tilbehør.

Sådan gør du

Sæt ovnen på 200 grader alm. ovn. Sæt en stegepande over på høj varme.

Pil løget og skær i tynde-ish skiver. Tilsæt til den nu brandvarme stegepande med olie. Steg til det får godt med farve, det gør ikke noget, hvis det branker visse steder. Rør rundt jævnligt.

Pil imens majsene, skær over i halve og skær så kernerne af.

Løgene skulle gerne have fået god farve nu. Tilsæt majsene til panden (bruger du frosne majs, tilsætter du dem bare direkte fra pakken).  Tilsæt salt, peber og evt. mere olie og lad stege sammen et par minutter.

Hak imens hvidløg fint og tilsæt sammen med chiliflakes. Skru ned for varmen på panden og steg med et minuts tid. Kom det hele i en stor skål og lad køle lidt ned.

I en mindre skål eller kop piskes de 2 æg sammen med en gaffel.

Riv osten groft og tilsæt til de stegte grøntsager, sammen med cream cheese, finthakket oregano og 75 % af æggemassen (gem ca. 2 spsk til at pensle med). Bland godt sammen.

Rul en butterdejsrulle ud og skær den i 8 rektangler ud. Kom 2 spsk majsfyld i midten af hver rektangel, fold sammen og brug en gaffel til at forsegle kanten. Pensl med pisket æg og drys en smule flagesalt og nigellafrø på, inden du bager dem i 15 minutter. Gentag med den næste butterdejsrulle.

 

14 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Pirogger med feta & grønkål

Madtærte med majs & ramsløg

Indlægsnavigation

Den dovne vegetar
Majsotto med forårsløg & grillet citron

4 comments

  • Anne-Cathrine Jensen
    18/03/2024

    Hej Camilla. Jeg har vild lyst til at lave dem her til min fødselsdagsfrokost på lørdag – men jeg skal også bage foccacia og pizza på dagen. (Man er vel en baking bitch).

    SÅ hvis jeg nu gerne ville lave dem her i forvejen, ville du så fryse dem ned og lune dem i ovn på dagen eller ‘blot’ opbevare dem på køl et par dage og lune dem derfra? Har du en fornemmelse for, hvad der vil holde dem lækrest?

    Tak for gode opskrifter!

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      25/03/2024

      Hej Anne-Cathrine, Undskyld jeg ikke fik svaret i tide! Skulle lige flytte. 🙂 Håber du fik det løst! Og hvis andre har brug for svaret: jeg ville nok tage dem ud, hvor de stadig er lyse og lidt underbagte, men dog puffet op, lade dem køle ned, fryse dem ned, og så varme dem på dagen. Kh Camilla

      Reply
  • Grete Gellert
    04/09/2023

    Det ser altsammen lækkert ud, men så vidt jeg kan se,er det meget animalsk fedtholdigt. Hvor sundt kan det være?

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      04/09/2023

      Det må man vel selv afgøre. Nok ikke sundt at spise hver dag, men i en varieret kost helt sundt i min bog. Jeg foretrækker ikke at dele mad ind i kategorier af sund/usund, men derimod tænke i variation, i at spise alle farverne løbende, at spise efter, hvad jeg har lyst til. Mvh Camilla

      Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR