fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
Om livet & hverdagen  /  05/08/2024

De sidste sommerferiedage

Sommer 2024

I denne her drøm af en Ølandsgård bor min svigermor. Her skal vi på besøg de næste mange somre, tænker jeg. Nu er det en uge siden vi kom hjem og i dag vender vi tilbage til hverdagen med børnehave og arbejde, men jeg tænkte, vi kunne gennemgå de sidste billeder fra ferien.

Untitled

Det var heldigvis en fin aflevering i børnehaven i morges, det føles altid lidt specielt at aflevere efter en lang ferie. Men hun blev mødt så fint derovre, og vi fik sagt farvel helt uden tårer. Jeg elsker trappen, der går op til mit kontor, med kunsten der er blevet hængende i den gamle skole.

Untitled

Jeg har haft en masse praktisk at se til i dag (blandt andet mit forsømte regnskab og mailbakke, og så var der også lige et par OL gymnastik finaler), men nu er jeg faktisk kommet ok igennem det og har lige tid til at checke ind her, inden André og Sonja kommer hjem. Så lad os kigge på de sidste feriedage!

Sommer 2024

En af de sidste dage på Öland blev brugt på Himmelsberga, et vidunderligt lille historisk museum, som blandt andet består af fuldt indrettede Ölandsgårde fra 1800-tallet og frem. Og så er der også et par kunsthaller, så man får finkulturen med.

Sommer 2024

Farvekombinationen i denne lille glasveranda var meget on point. Drømmer om en glasveranda i mit liv.

Sommer 2024

Mhhmm, Astrid Lindgren stemningen on point.

Sommer 2024

En smuk rundet stentrappe i Ölandssten og fine nuancer på dør og hus. Falurød er den mest levende farve, der findes. Jeg ville ønske, vi havde en tradition for at bruge den i Danmark, for den bidrager virkelig til landskabet — specielt om vinteren. Den der måde den nærmest sitrer elektrisk på.

Jeg har jo købt falurød slamfarve til vores plankeværk herhjemme, og håber stadig på, jeg lykkes med at male noget af det inden vinteren, så vi har smukke farver at kigge på året rundt. Men synes tiden begynder at blive knap.

Sommer 2024

Måske jeg en dag køber en svensk ødegård, så jeg virkelig kan udleve min Karin Larsson drøm.

Sommer 2024

Jeg elsker belægning i ølandssten, det er så smukt, og så med græsset imellem stenene. Allerfinest er det med krybende timian. Vi var hjemme hos nogle venner på Öland, som lige havde fundet et helt stisystem i Ölandssten under græsset. En skat!

Sommer 2024

Pelargonier og blondegardiner går lige i hjertet på mig. Også selvom jeg nok kun vil have førstnævnte i eget hjem. Jeg fik nogle nye stiklinger af min svigermor, som står her i vindueskarmen og venter på at slå rødder.

Sommer 2024

Den største tidsel jeg nogensinde har set og min mands lillebror.

Sommer 2024

Videre til næste stop!

Sommer 2024

Efter museum bliver det fika, det er “sedan gammalt”. Her er min svigermors lokale favorit – en bogcafé som desværre kører på sin sidste sæson.

Sommer 2024

Når jeg er på denne her slags steder, får jeg altid lyst til selv at have sådan en café. Med hjemmebagte kager og kaffe og en sandwich eller to. Måske en salat. En vildtvokset have, hvor man sidder midt i biernes summen.

Sommer 2024

Så går der lidt tid og så tænker jeg på, hvor meget tid og arbejde det vil kræve, og vi har jo et lille barn, og så slår jeg det hen.

Untitled

Søndag formiddag tog min svigermor og hendes kæreste Sonja med ud på tur, og André og jeg fik et par timer til at lave absolut ingenting. Jeg lå på græsplænen og slumrede, før jeg gik ind under dynen og så et afsnit af Badehotellet, og det var så tiltrængt. Ferie med en 3-årig er hårdt arbejde. Følelsesudsvingene er intense.

Småt opladte pakkede vi bilen og kørte sydpå. Vi kørte hele eftermiddagen og aftenen og kom sent hjem med en sovende Sonja. Jeg gik direkte i køkkenhaven og checkede, hvad der var sket siden vi tog afsted. Dagen efter kunne jeg hente årets hidtil bedste høst:

Sommer 2024

Lykken at komme hjem til dette. Køkkenhavens første bønner og tomater!! Med de sidste sukkerærter og vores dejlige frilandsagurker, som er nogle af de bedste agurker, jeg har smagt.

Sommer 2024

Det blev til en helt enkel augustpasta med masser af parmesan.

Untitled

Efter frokosten gik Sonja og jeg ud i haven og plukkede blomster til mit livs smukkeste buket. Den første jeg har lavet i foldevasen, som jeg købte som en gave til mig selv efter Den dovne vegetar udkom.

Untitled

Den er rimelig extra. Med 8-10 forskellige dahlia, løvemund, stolt kavaler, agastache, solhat chim chiminee og havemælde. Jeg er blevet spurgt, om ikke jeg kan lave et blogindlæg med hvilke blomster, jeg har i skærehaven i år, og det vil jeg meget gerne, så snart jeg kan finde tiden. De første uger efter ferien er ret fuldbookede med både vennebesøg og fjernelse af en visdomstand (miv).

Untitled

Til aftensmad blev det pitabrød med halloumi, grøntsager fra haven og masser af dressingsnask. André lavede dressingen, og jeg tror, det var en helt enkel blanding af creme fraiche, yoghurt, ramsløgsolie og salt. Godt!

Vi prøvede nogle madbrød fra Rema, købt på frost, og de var faktisk helt udmærkede. Lige nu er det ellers Netto’s Premieur pitabrød (ikke fuldkorn), som er mine favoritter.

Untitled

Onsdag var vi i Maribo, min måske yndlingsby på Lolland-Falster? Her er så smukt med gamle huse og byen ligger lige ud til Søndersø, som er den største af Maribosøerne. Sonja i fuld fart, for hun var meget begejstret for, hvad vi skulle.

Untitled

Vi skulle nemlig sejle en tur med Anemonen! En lille båd, der sejler Søndersø rundt. Det har stået højt på ønskelisten at komme ud og sejle.

Untitled

Sejlturen tog cirka en time, vi så en masse fugle og en havørn ude i horisonten. Lidt lang tur for en 3-årig, men hun (og vi) klarede den uden større kriser. Bagefter fik vi en gigantisk is på Søpark kiosk – en institution i Maribo. Her kan det godt betale sig at sige “stop, det er nok!” selv ved en lille softice og køber du en gammeldags vaffelis med 2 kugler skal du være forberedt på at få 6 kugler i din vaffel, hvis ikke du frabeder dig det. En oplevelse, bestemt! Men også noget frådseri, hvis du spørger mig, så hellere giv mig 3 små kugler med forskellige smage til samme pris og undgå en masse madspild.

Untitled

Hjemme igen og tid til at høste kartofler.

Untitled

Jeg havde nemlig en intens craving efter en cremet kartoffelsalat med masser af urter fra haven og halloumideller. Selv mit meget kræsne barn vovede sig ud i at spise over halvdelen af en halloumidelle! Det er de små sejre.

Sommerstatus-2024

Jeg har haft de bedste svømmeture i havet den sidste uge. Vandet er glasklart og temperaturen helt perfekt. Hverken for koldt eller for varmt. Håber på, der bliver en håndfuld flere, inden sommeren er ovre. Satser stærkt på det.

I morgen skal jeg til mit nye lager og signere bøger, så jeg kan få gang i min webshop igen. Det glæder jeg mig meget til! Der burde også være kommet kasketter, men de er blevet sendt til det gamle lager, så jeg er ved at finde ud af om de stadig er der, og jeg kan hente dem i morgen, så de kan komme op snarest! Håber det. Jeg har bestilt dobbelt så mange som sidste gang, så forhåbentlig er der nok til alle.

Og så får vi venner på besøg et par dage, inden vi skal holde weekend i København. Jeg skal på Syd for solen fredag, og André og Sonja kommer ind til byen lørdag, så vi kan tage til fest sammen hos nogle venner. Det føles tiltrængt med et skud by-energi.

25 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Læs også

Dage på Öland

 

Mislykket pottetræning & en sommerstatus

 

Indlægsnavigation

Professorens grønne grød – i min version
Bondemarked og høsttider

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR