Dage på Öland

Det er første gang jeg ser min svigermors hjem i sommerskrud. De flyttede ind sidste efterår, og vi var her til jul, men det så immervæk lidt anderledes ud. Her er idyl for alle pengene. En klassisk Ölandsgård med al den romantik og historisk charme, det indebærer. Ville ønske vi havde samme byggetradition i Danmark og samme interesse for at bevare den bygningskultur, der har været.

Sommertrætheden har meldt sin ankomst, så vi prøver at skiftes til at være sammen med Sonja, så den anden kan hvile, læse eller gå en tur alene. Det går semigodt. I dag er vi alle virkelig trætte, så morgenen bliver brugt i sofaen med film og lidt skriveri for mit vedkommende. Det føles virkelig hyggeligt at checke ind her og reflektere over dagene.

Inden vi kørte afsted i mandags, måtte jeg forevige min første blomst på klokkerankerne. Klokkeranke er en vidunderlig slyngplante, som jeg forspirede tilbage i februar (jeg købte frø hos Botania), og som jeg var meget i tvivl om ville klare sig, da den så helt deprimeret og gul ud i maj. Men nu slynger de tre planter sig frodigt op ad et espalier, der skærmer lidt ind mod naboen, og blomsterne er så smukke. Dem skal jeg nyde helt til frosten kommer og tager dem.

Jeg kørte de første 3+ timer af ruten til min venindes fritidshus midtvejs mod Öland. Jeg har aldrig været her og set det i virkeligheden, men her var så smukt og stemningsfuldt, selv i silende regn. Her fik vi et par gode timers pause med leg og nærende mad, som Ditte havde forberedt til os.

Vi ankom i mørket kl 21 og Sonja var helt speedet og overtræt. Putningen var noget rod. Men så vågnede vi til dette.

Det er svensk idyl galore her hos min svigermor. Dronningen af pelargonier og hibiscus. Det er hende som kickstartede min kærlighed til pelargonier og geranium, og jeg har fået næsten alle mine pelargoniestiklinger af hende. Jeg har også øjnet en ny slags, som jeg skal knipse en stikling med hjem af.

At se alt det falurøde her i Sverige gør, at jeg glæder mig endnu mere, til vi kan male plankeværket derhjemme. Det bliver så fint at kigge på til vinter, hvor alt andet går i brunt og gråt. Det kræver bare i hvert fald fire dage i træk uden regn.

I går var vi i Lådbilslandet med Sonja, en forlystelsespark for børn fyldt med sæbekassebiler, som kun børnene må køre i. Stort tip, hvis andre befinder sig på disse kanter i løbet af sommeren.

Jeg spiser tomater som slik. Tomatplanterne i orangeriet er fire gange så store som mine på friland.

Ellers går jeg og tænker en del over efteråret. Jeg glæder mig altid til den friske luft kommer tilbage i slutningen af august og hverdagen indfinder sig igen. Sommeren er herlig, men også intens og for meget på mange måder (for mig).

Jeg tror, jeg har det lidt med sommeren, som jeg har det med rejser. Jeg elsker at kigge på billederne bagefter.

Vi tog til stranden, og jeg fik et kvarter, hvor jeg kunne læse lidt i min bog.

Vandet var perfekt. Det bedste dyp hidtil i år. Jeg læser Anders Sørensens “Noget I bør vide om udtrapning af psykofarmaka”. Jeg har været på antidepressiv medicin i 6 år, og jeg begynder at tænke tanken, om det er på tide at finde ud af, hvordan livet ser ud uden.

Jeg har ikke haft de store bivirkninger af medicinen (af hvad jeg ved af), den har været en stor hjælp i en meget svær tid. Men måske jeg er et sted nu, hvor jeg kan klare mig uden? Det overvejer jeg i hvert fald. Anbefaler bogen varmt.

Halloumi Stroganoff til aftensmad under æbletræerne.

I aftensolen med denne udsigt. Tænk at kunne holde sommerferie her. Det fineste!

I forgårs tog André Sonja med på den lokale legeplads og jeg havde to timer uforstyrret i en hængekøje. Læste lidt, kiggede lidt op i æbletræerne, lidt på min telefon og tog en lur.

Sommerens bedste to timer her? Nu har jeg købt en hængekøje til mig selv, som jeg skal finde ud af, hvor jeg kan hænge op derhjemme. Der er ikke noget bedre end at ligge som i en lille puppe og blive gynget fra side til side. Det er denne her, som er let og som nemt kan tages med i skoven eller på tur.

Om et par dage skal vi køre den lange tur hjem til Falster igen, og det glæder jeg mig også til. Så tror jeg nemlig, vi kan høste de første bønner og tomater i haven.