Køkkenhaven – juli 2024 – Vegetarisk Hverdag

Det er tid til en køkkenhaveupdate for juli! Der er ting, der går godt og ting, der går mindre godt. Føler mig godt nok som en nybegynder, der har meget at lære. Jeg prøver at nyde processen og være glad for den høst jeg nu engang får. Og at jeg som en af de få er forskånet for snegle, hvilket længe var et mysterie, men nu tror jeg måske, jeg har en teori?

Jeg behandlede jo bedene med Roslagsmahogny, og det indeholder blandt andet trætjære og dufter (i hvert fald i starten) af tjære. Mon det er det, der skræmmer sneglene væk? En biolog skrev på instagram at jeg lige skulle huske at komme med den disclaimer at trætjære nok også er giftigt for sneglene (og muligvis også for mennesker?), men de bruger det altså i vid udstrækning i Sverige, så jeg forholder mig rolig.

Lad os dykke ned i det. Siden sidste status i midten af juni er der sket virkelig meget. Kartoflerne blomstrede, så vi er begyndt at høste dem i rolig takt. Der er slet ikke så mange kartofler på hver plante, som jeg havde håbet. Jeg ved ikke, om det er fordi de kom i jorden for sent eller om der er noget jeg skulle have gjort anderledes. Vi prøver igen næste år. Måske jeg så kaster mig ud i at dyrke kartofler i ålegræs!

Jeg sørger næsten at tiden med denne bed er ved at være ovre. Kombinationen af de grønne frodige kartoffelplanter og kornblomsterne var så fin.

Mmmhhhmm, kommer til at savne dig kartoffelbed. Snart kommer der palmekål ned her, hvis de små spirer overlever vores ferie næste uge.

Og så til noget mindre æstetisk tilfredsstillende. Jeg har ikke tydeligt vist denne del af køkkenhaven, for den er ærligt lidt en øjenbæ. Her til aften fik vi dog lagt noget af det samme grus som i resten af køkkenhaven og det pynter.

Egentlig er det her den perfekte placering for et anneks, men med alle de opgaver vi har på listen, så bliver det nok først om fem år.

Min næstbedste udsigt af køkkenhaven. Nu begynder bønnerne at klatre op ad bønneportalen, og det gør mig lykkelig!

Tænk at alle kornblomster i min køkkenhave er selvsåede fra sidste år. Det skal de bare fortsætte med. Må bestemme mig for, hvor kartoflerne skal gro næste år, så jeg kan så kornblomster i det bed til efteråret og gentage succesen fra i år.

Her er mine porrer, løg og gulerødder. De er vokset lidt siden sidst, men løgene ser lidt trætte ud, og de er ikke særlig store. Måske jeg ikke har et talent for løg, drømmen om overdådige løgfletninger hænger i en lidt tynd tråd pt.

Det mislykkede kartoffelbed er stadig rimelig mislykket, men der er dog kartofler på planterne, og de smager godt. Det ser endnu mere sølle ud efter den kæmpestore honningurt afblomstrede. Drømmer om grønkål og honningurt i smuk harmoni her om et par måneder. Pray for me.

Høster en god håndfuld sukkerærter dagligt, det er nok ovre, når vi kommer hjem fra Sverige om en uge, de er ved at se lidt trætte ud. Salat har vi meget mere af, end vi kan spise.

Fra visse vinkler ser køkkenhaven helt magisk ud! Er så stolt over det man ser her.

Stolt kavaler i aftensolen. Er så glad for alle bier og insekter i haven, der er klart flere end sidste år, og det må være fordi der også er flere blomster. Jeg skal have mig en bog om bier, så jeg kan sætte et kryds ved alle de arter, jeg ser. Jeg har en særlig kærlighed til humlebierne. Den der måde de flyver rundt helt tunge i røven og høje på nektar.

Skærehaven begynder generelt at ligne noget nu. Det er gået lidt trægt, måske fordi jeg ikke har gødet så meget, måske fordi det har været koldt.

Her har vi bedet med tomat og squash. De første tomater er begyndt at rødme! Det er så spændende. Vander helt sikkert ikke nok, men det tager mig lidt imod med alt det vand, og heldigvis er der jo kommet masser fra oven.

De her rødmende tallerkensmækkere ved squashen er så fine.

Og paprikatagetesen som blander sig med tomatplanterne.

Jer skal jeg spise om en uge, håber I ikke mugner inden da.

Det sidste bed er fyldt med frilandsagurker, som vi har høstet lidt af nu (de er gode! Hedder Long Green Ridge), peberfrugt, dild, biskoppens gråært og bønner.

Hepper meget på de bønner. Der er fem slags og der er en stangbønnevariant og en haricot vert, som har masser af bønner på vej.

Og tagetes “burning embers”, som så så sølle ud, da jeg satte de fem små forspirede planter og som nu er en busk!

Hej lille peberfrugt. Alle peberfrugterne er Sonjas, det er nærmest den eneste grøntsag hun spiser… Udover agurk og ærter fra fryseren.

Og se! Vi har bygget en terrasse! Den er næsten færdig, vi mangler bare nogle trapper og beklædning på siden ud mod haven. Den har givet huset et kæmpe løft, jeg er så glad for, at vi gjorde det.

Her står chilierne og holder hinanden med selskab.

Og nogle busktomater, chokoladeblomst og en gigantisk prydbasilikum, jeg købte for 60 kr i planteskolen for en uge siden. Jeg vidste ikke at basilikum kunne se sådan her ud? Den hedder “African blue” og jeg skal klart tage frø af den, så jeg kan få sådan en busk igen til næste år.

Tilbage til køkkenhaven, for jeg har gemt det bedste til sidst. Mine dahlia er begyndt at blomstre, og at sidde her på vores anden terrasse og kigge på haven gennem dem, er det bedste, jeg ved.

Nu har jeg brugt hele aftenen på at vande alt som en galning, for i morgen kører vi til Öland og skal være der en uge. Jeg har heldigvis en nabo, som kommer forbi og vander lidt senere på ugen, men ellers må det klare sig selv. Og jeg tænker på, om jeg overhovedet kan kende det, når vi kommer tilbage. Jeg kan se, at der er sket noget bare på de par dage, der er gået, siden jeg tog billederne her.

Bønnerne vokser, så man kan se det fra dag til dag og tomaterne er begyndt at rødme. Ferskenerne på mit lille træ på terrassen er også tæt på, og jeg håber sådan, at de holder sig, til vi er hjemme igen.

Staudebedene er også ved at ændre udtryk og solhatte og rudbeckia er begyndt at blomstre og vil fortsætte, til frosten sætter ind. Jeg har lidt billeder af dem også, men de må få sit eget indlæg.

Vi tager en køkkenhavestatus til august også, bliver sjovt at se forandringen der! Her er midt juni og midt juli side om side: