fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
30-45 min, Smæk på krydderierne  /  10/03/2024

Kua Kling – sydøstasiatisk biksemad

Kua kling

Af en eller anden grund havde jeg aldrig hørt om Kua Kling før for nylig. Det er en slags kusine til den (måske) mere velkendte Larb, men her bliver der brugt en rød curry paste som base. Jeg kalder den for biksemad med et lille glimt i øjet, fordi det er en ret, hvor du kan være ret fri med, hvad du putter i. En god tøm køleskabet-omgang! Her bruger vi tofu og svamp, men plantefars eller grøntsager som kål, gulerødder, broccoli eller grønne bønner ville også fungere.

Det er en omgang plademad, vi har at gøre med her, som tilberedes i ovnen og til sidst bliver vendt med en virkelig optursfrisk aromatisk curry dressing.

Og så er det en ny besættelse for mig at koge ris med ristet kokos! Et kæmpe hit.

kua-kling-tilbehør

Kua Kling – sydøstasiatisk biksemad

30-45 min / 4 portioner

Ingredienser

  • 4 dl jasminris
  • 5,5 dl vand
  • 0,5 tsk salt
  • 3 spsk ristet kokos (kan udelades)
Bagepladen, trin 1
  • 400 g fast tofu
  • 200 g svamp
  • 2 spsk olie
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk sort peber
Curry dressing
  • 4 hvidløgsfed
  • 1 citrongræs
  • 1-2 rød eller gul chilli
  • 3 spsk rød curry paste
  • 1 dl vand
  • 1 spsk sirup
  • 2,5 spsk lys soya
Bagepladen, trin 2
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 spsk hakket limeblad (5-6 stk)
  • 2 stk lime, skal og saft
  • 1 bundt koriander
Tilbehør
  • Grøntsager efter eget valg: f.eks. stangbønner og squash som her, grønne bønner, grønkål, palmekål, broccoli eller broccolini).
  • Lime
  • Korianderblade

Sådan gør du

Tænd ovnen på 225 grader varmluft

Ris

Rist kokos på en stegepande, til det er gyldent.

Skyl risene godt i koldt vand. Kom i en mellemstor gryde sammen med vand, salt og ristet kokos. Kog op. Når vandet koger, lader du risene simre ved lav varme under låg i 10 min. Læg et par stykker køkkenrulle (eller et rent viskestykke) mellem gryde og låg, og lad risene hvile i 10-15 minutter.

Bagepladen, trin 1

Smuldr tofuen til en slags fars og hak svampene fint. Kom på en bagepapirsbeklædt bageplade sammen med neutral olie, salt og sort peber.
Bag i ovnen i 15 minutter.

Curry-dressing

Hak imens hvidløg, chilli og citrongræs fint. Bland i en mindre skål med currypaste, vand, sirup og soya.

Bagepladen, trin 2

Når bagepladen har fået de første 15 minutter hældes currydressingen over (den lille skål bruges igen om lidt, så spar opvasken). Bland godt sammen. Sæt i ovnen i yderligere 10-15 minutter.

Bland hakket forårsløg, fintsnittet limeblad, limeskal og saft i curryskålen. Hak korianderstilkene fint og kom op i skålen. Hak bladene groft og gem til servering.

Når bagepladen har fået de sidste 10-15 minutter blandes forårsløg-lime-blandingen godt sammen med indholdet på bagepladen. Anret i en serveringsskål, hvis du har lyst.

Servering

Steg dine tilbehørs-grøntsager på en brandvarm pande til de har godt med farve, men stadig er sprøde.

Server med kokosrisene, korianderbladene og grøntsagerne.

26 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Thai larb

 

Thailandsk æggesalat

 

Indlægsnavigation

Hasselbacksbåde med Café de Paris yoghurt
De første uger på Falster

4 comments

  • Luna
    14/10/2024

    Hej.
    Er det friske, fra frost eller tørrede limeblade du bruger?

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      15/10/2024

      Altid fra frost. 🙂

      Reply
  • Susanne
    03/10/2024

    Du har gjort det igen! Endnu er ny livret – havde ikke lige citrongræs, så den fik en omgang revet ingefær og ekstra limeskal- og saft, og det virkede også fint.

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      07/10/2024

      Hvor skønt at høre!

      Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR