De første uger på Falster

Det er nu over to uger siden, vi flyttede til Falster. Første uge var mere undtagelsestilstand end noget andet. Påskeferie med to udmattede voksne efter næsten 3 ugers flytning og et barn, der reagerede stærkt på forandring. Vi lavede mest ingenting, gav slip på alt for mange tanker om skærmtid og frisk luft og brugte nok mest tid i sofaen den uge.

Tirsdag i sidste uge fik vi så lov til at dufte lidt til hverdagen igen. André tog Sonja med til hendes første dag i børnehave. Et virkelig dejligt sted, der ligger en 3 km fra, hvor vi bor. Allerede anden dag blev hun afleveret og var derovre et par timer uden os. Stort for alle! Jeg er så lettet over, at indkøringen går godt. Selvfølgelig er hun overvældet og har brug for rigtig meget nærhed, tryghed og ro, når hun kommer hjem, men jeg havde ikke turdet håbe på, at hun kunne være derovre i 3-4 timer uden os allerede den første uge.

De første par dage efter påske var også der, det begyndte at synke ind, at vi bor her nu. Selvom vores ting er her, føltes påskeferien meget, som det plejer. Det føltes pirrende. Tænk at vi har gjort det! Og selvfølgelig også den uundgåelige tanke: Hvad er det vi har gjort?!

Jeg prøvede at arbejde lidt herhjemme, og det gik ok, men det blev også ekstra tydeligt, at jeg har brug for et kontor hernede. Jeg kiggede på nogle lokaler i Stubbekøbing for en måneds tid siden, men det var enten for stort eller for upraktisk, og jeg havde egentlig tænkt, at det måske trods alt var fint at arbejde hjemme.

Lige omkring påskeferien fik jeg så et tip fra en lokal i nabobyen via instagram om nogle ledige lokaler på den gamle skole, der lukkede i 2008, og nu er omdannet til kulturgård (tak til dig, der skrev på instagram, hvis du læser med!). Jeg skulle have fat i den lokale købmand, og det hele havde ekstreme “så er vi flyttet på landet”-vibes på den bedste måde.

I torsdags kørte jeg forbi købmanden for at komme over og se lokalerne, og det ene lokale var PERFEKT. God størrelse, 5-6 km hjemmefra, så det er muligt at cykle, højt til loftet, privat og godt lysindfald. Og se nu her:

Det er allerede i Vegetarisk Hverdag farver! What are the odds. Tog det som et tegn og sagde jeg gerne ville leje det på stedet.

Jeg tror, det skal males. Enten en terracotta eller en karry eller en anden varm farve, men det må blive et seperat indlæg. Glæder mig helt usigeligt. A room of my own! Og der er plads til både en sofa og et stort skrivebord. Forestiller mig at alle københavnervennerne kommer ned på arbejdsophold, og vi skal sidde der og have det lækkert.

Det har været vådt og koldt, siden vi flyttede ind, men lørdag ankom foråret endelig, og er fortsat til i dag. Jeg er i gang med at grave en god del af plænen op. Dels er jeg ved at lægge to staudebede sammen i drømmen om en ægte british cottage border og så er der et større stykke af græsplænen, som skal graves ud til køkkenhave. Og det begynder da at haste lidt, for nu skal kartoflerne og nogle af de første frø i jorden.

Vindueskarmene herinde i stuen er også helt fyldt med diverse spirer, men både blomster og køkkenhave må få sine helt egne indlæg på et tidspunkt.

I går kom nogle naboer spontant forbi for at ønske os velkommen til byen med et par dahlia-knolde som gave. Vi bød på en drink og havde en dejlig snak, og det betød meget med den gestus. Det er en stor ting at flytte væk fra hele ens sociale netværk, men jeg tænker, der er håb for nogle gode relationer hernede også.

Jeg prøver at give mig selv lov til at arbejde lidt, og være meget i haven i denne måned, for der er meget, der skal forberedes i både blomsterbede og køkkenhave, men det er utroligt så meget jeg skal kæmpe med dårlig samvittighed over ikke at sidde ved computeren eller stå ved komfuret. Det hjælper åbenbart ikke synderligt at skrive en bog om dovenskab. Eller måske gør det, jeg er i hvert fald blevet lidt bedre til at ignorere den dårlige samvittighed, når solen skinner og haven kalder. Og hvor er det egentlig priviligeret at veksle mellem arbejdstid og havetid, som det passer en.

Jeg vil runde af og gå i haven igen, inden André og Sonja kommer hjem fra et besøg hos vores ældre nabo. Men jeg skal prøve at få skrevet lidt løbende her med tanker og oplevelser fra sydhavsøerne.

Vil efterlade jer med denne her sang, jeg har gået og nynnet de sidste par dage og simpelthen ikke kan få ud af hovedet:

88 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...