I går cyklede jeg til børnehaven for at aflevere. En kold, men solrig morgen. Bakken det sidste stykke op mod børnehaven er en dræber, men det føles også godt at få pulsen op. Sidst jeg havde en stabil træningsrutine, var inden jeg blev gravid, og jeg har lovet mig selv, at jeg skal finde tilbage til motionen hernede. Det gør mig så godt. Min energi bliver bedre, mit humør bliver bedre, min krop får mere overskud. Det savner jeg.
Så i går cyklede jeg en omvej hjem fra børnehaven. Ad den smalle landevej forbi Horreby Lyng og gennem markerne. Spurtede igennem en mur af gyllelugt ud på de åbne marker med morgensolen i horisonten og fuglekvidder som baggrundslyd. Jeg følte mig lykkelig og fri.
Sms’ede med Linea undervejs, for hendes bog “Kun til navlen” udgives 3. maj, og den havde fået sin første rosende anmeldelse. Det er så velfortjent. Jeg har personligt slugt hendes roman. Den er vidunderligt velskrevet (hvordan kan man skrive SÅ GODT?!) og så skarp. En flok venner tager i sommerhus, og det sitrer under overfladen af længsel og begær. Jeg elskede den. Det er det mest fængende, jeg har læst i årevis, og jeg tror endelig min læseblokade (som også har hængt i siden graviditeten) er ophævet. Gode romaner og rapsmarker, der begynder at blomstre, dét vil jeg gerne fylde resten af april ud med.
Det har regnet meget denne uge, og det er utroligt, som det påvirker mit humør. Alt jeg vil lige nu er at gå i haven, så når vejret spænder ben, er det træls. Stuen er fyldt med spirer og dahliaknolde, og det giver mig både glæde og stress. Der er sikkert flere frø, der burde komme i jorden, men ingen plads til dem. Og så sent som i går morges, var der rimfrost på græsset, så vi er et stykke fra, at jeg tør plante ud. Der er også lige 20 kvm græsplæne, der skal graves op, før det meste kan komme ud i køkkenhaven. Det er et vildt arbejde at etablere en have.
André har fokuseret på plankeværket, og vi har endelig fået lukket af mod vejen med en lille havelåge og alting. Det er blevet vanvittigt fint og det store kirsebærtræ i hjørnet af haven har haft så godt af at få en lille bagvæg at stå op ad. Det takker os ved at blomstre med sine små hvide, vidunderligt velduftende blomster.
Jeg har været i gang med at bygge køkkenbede af spærtræ. Fik skåret det hele ud i weekenden, og behandler med roslagsmahogny, som er en blanding af trætjære, linolie og balsamterpentin. Mine fingre har duftet (eller lugtet, jeg kan ikke helt bestemme mig) af tjære hele ugen. Det lugter af bål. Jeg giver nye lag mellem regnbygerne, og håber det går. Planlægger et eget indlæg, hvor jeg forklarer processen i detaljen, så snart bedene er færdige.
Der er i det hele taget mange idéer, jeg går og har planer om at føre ud i livet, men får det ikke gjort lige nu. Det handler nok om, at jeg stadig er helt mast efter flytningen og slet ikke har fundet fodfæste i vores nye hverdag endnu. Denne uge har været den første uge, hvor Sonja har været i børnehave fra 9-15, og vi har oplevet en slags normalitet (hun er så glad for børnehaven, og jeg er så lettet og glad over det). Jeg prøver at være ok med den manglende produktivitet og arbejdslyst, men den dårlige samvittighed er svær at ryste af mig. Kan jeg virkelig tillade mig at følge min lyst og gå i haven i stedet for at arbejde? Øver mig i at svare klart og tydeligt JA på det spørgsmål. Jeg ved jo, at jeg går og lader op til noget, som jeg ikke helt ved, hvad er endnu. Det skal have plads.
I mellemtiden plukker jeg buketter ind i stuen, hvor de får lov til at stå og være smukke midt i familielivets rod. Kommer aldrig til at lykkes med at være en opryddet livstilsblogger, men der er også skønhed i det levede liv.
1. maj overtager jeg mit kontor, og jeg glæder mig så meget! Bliver dejligt at have et sted, som er dedikeret til fordybelse, for jeg er allerede ved at blive lidt bims over at være herhjemme hele tiden. Går og drømmer om en smuk slængevenlig sofa, store planter og smukke vægfarver og glæder mig til at komme i gang.
Jeg kunne godt tænke mig at skrive mere. Det tænker jeg meget på, og får ikke skrevet så meget, men mon ikke jeg bare skal bestemme mig for at skrive mere her og se hvad der kommer ud? Jeg har altid elsket at læse blogs. Et erhverv, som næsten er uddødt i Danmark, men lever i bedste velgående i Sverige. Der kan jeg jo godt lide; at insistere på at holde liv i noget, som andre har dømt ude.
Så jeg håber på at skrive mere her, så må vi se, om I vil læse med. Hvis der er noget, I kunne tænke jer et indlæg om, så skriv endelig en kommentar ♡
247 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlægget
Loading...
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Åh ja, så gerne en ÆGTE blog♥️ Med tanker og ord og rigtige sætninger. Istemmer koret!
Jeg nyder altid at læse dine ord, om det handler om urtehave eller en dejlig madopskrift, så bliv endelig ved! Dit univers er det dejligste sted at befinde sig (og nu skal jeg eje den bog)
Jeg elsker de her indlæg! Læser med med største glæde. Og jeg er vild med dine billeder af det levede liv <3
Wow sikke en skøn læsning. Har hørt hjerteflimmer og tænkt på dig og jer lige siden. Måske næsten hver dag (hørte den for cirka 10 dage siden).
Du er så modig at dele det hele og din sårbarhed gav mig lyst til at kramme dig og jer og sige, at alt er lige som det skal være. Og tak for dælen til Jytte for at gnave sig fast og lyse på den sti, der er den rigtige for dig.
Alt godt til dig og jer <3
Jeg savner blogs og vil også meget gerne læse med 🙂 Da jeg selv endnu er ved at lande i rollen som mor (til en 1 årig), synes jeg at det er skønt med dine små realistiske indblik i livet som børnefamilie <3
Jeg vil ihvertfald MEGET gerne læse med! Elsker blog formater og er ved at blive sindssyg over det ultra korte format. Så please skriv mere 🙏🏻❤️
Yes, istemmer koret af blogentusiaster! Skriv og tag billeder! Og jeg gad også godt høre om, hvordan inspiration til mad og opskrifter mon er for dig i de nye rammer på Falster? Insp fra haven? De lokale? Findes der egnsretter og lokale delikatesser?
Åh, kender så godt følelsen af at lade op til noget, man ikke helt hvad er endnu. Har altid forvekslet den med ineffektivitet – er glad for at jeg ikke er den eneste, der oplever førstnævnte.
Er i øvrigt helt med på at holde bloggen i live som fænomen 🔥
♥️
Dejligt skriv, og skønne billeder. Og apropos billeder… jeg elsker billeder og fotografier, også malerier. Abstrakt og ikke. Men det mest kedelige er dog, at se på billeder uden liv. Der skal ikke være opryddet og orden, og specielt ikke når vi snakket det levede liv. Det er dét der er mest interessant, at fordybe sig i.
Fede blogindlæg, bliv ved! ‘Et år på Falster’, jeg kan allerede se bogen for mig.
Tak for at skrive blogindlæg, jeg er stadigvæk vild med det🌸❤️
Jubiiii, elsker alle dine blogindlæg 😍 glæder mig til flere, og mere skriveri 🤩
Tusind tak for en dejlig blog!
Det er så rart, at du ikke har nedlagt din blog, men tværtimod planlægger at fortsætte. Og jeg fortsætter med at læse med :-).
Der er alt for få blogs, der har overlevet instagram, så når man til og med støder på en velskrevet, velovervejet og finurlig blog, bliver man (jeg) SÅ glad.
Jeg elsker at følge med. Både i billeder og på blog.
Jeg vil meget gerne høre mere om transitionen fra by til land, haveliv, tanker om at forme dit nye arbejdsliv, mad….. Måske lidt om at forme nye relationer, når man flytter (hvis du har lyst til at dele), litteratur.
Ja, jeg elsker jo nok bare at følge med her. Og jeg elsker blogs og så det gerne genoplivet generelt ❤️