Jeg har på instagram delt lidt statusbilleder fra tilblivelsen af vores nye rammer til højbedene i køkkenhaven. Og jeg får ret mange spørgsmål om, hvad det er for træ, og hvordan vi har grebet det an. Så nu tænker jeg, jeg samler al info her, selvom vi ikke er helt færdige med projektet. For hvis der er nogle af jer, som vil nå det projekt i år, så er det vist på høje tid at komme i gang.
Jeg startede egentlig med at lave en skitse af hvordan jeg godt kunne tænke mig at layoute køkkenhaven, og den har jeg så revideret løbende, eftersom jeg blev klogere. Den er tegnet i et program, der hedder Sketch, som jeg brugte dengang, jeg arbejdede som designer. Der er vist siden kommet andre programmer til, og jeg er lidt spændt på, hvor længe Sketch overlever, men det er i hvert fald virkelig nemt at skitse sådan en haveplan op i skala.
Sidste år fik jeg etableret tre af bedene, og rammede dem ind med mursten, men det blev lidt bøvlet med mursten, der ikke sad fast, og en del af dem sprang i frosten i vinters. Note to self: skal du lave bede med mursten omkring, så sørg for at få fat i nogle, der er frostsikrede og egner sig til formålet.
For nogle måneder siden faldt jeg så over denne her svenske bog som Linnea Dickson har skrevet, og der er nogle vidunderlige byggeprojekter og idéer til haven i den, som er til at gå i gang med, selv som nybygger. Blandt andet de højbede, som vi nu har bygget!
(Hot tip: du kan købe svenske bøger til rimelig pris på cdon.dk af alle steder)
Layout og valg af træ til højbedene
Jeg ville gerne have højbede, som var 280 cm lange og omkring 110 cm brede. Linnea Dickson anbefaler, at man max. laver sine bede 110 cm brede, så man kan nå ind over bedet. De skal heller ikke være for lange – jeg vil faktisk sige, at 3 meter er max, så man ikke føler, man skal gå alt for langt for at komme rundt om bedene.
De er bygget af fyrretræ i form af C24 spærtræ der er 4,5 cm tykke og 19,5 cm høje (45×195), som jeg købte online. Spærtræ er konstruktionstræ, og bruges primært til bærende konstruktioner. Det er tørt og stærkt fyrretræ, som kan holde til mere end standard brædder. Lærketræ er selvfølgelig også godt og holdbart, og du kan i princippet bruge det træ, du vil. Det vigtige er ikke at købe trykimprægneret træ til bede, der skal dyrkes mad i. Og egetræ skal heller ikke være specielt egnet. Og så er det altså en fordel at det er noget træ af en hvis tykkelse og hårdhed.
Jeg skulle bruge to stykker à 280 cm og 2 stykker à 110 cm til hvert bed x 6 bede. Jeg købte derfor 12 x 300 cm spærtræ og 4 x 360 cm spærtræ til kortsiderne.
Vi har en kap-geringssav, som gjorde det let at skære ud. Ellers er en rundsav god her.
Som angivet i bogen købte jeg også 6 x 300 cm reglar, som hver skal skæres i 6 stykker á 50 cm. De skal behandles som spærtræet med Roslagsmahogny (se nedenfor) og bankes ned i hjørnerne og midt på langsiderne som støtte for bedene. De holder ikke så lang tid som selve rammerne, men er nemme at skifte ud, når de ikke kan mere.
Behandling af træet
Jeg har behandlet træet med det, man på svensk kalder Roslagsmahogny, der sørger for at træet er mere modstandsdygtigt for fugt og derved holder længere. Det dufter af bål.
Jeg købte 5 L hos Gysinge Byggnadsvård, for vi skulle alligevel købe noget slamfarve til hegnet der. Man kan også få det færdigblandet hos danske Linoliekompagniet, og ellers kan man blande det selv med følgende opskrift:
- 1 del trætjære
- 1 del koldpresset linolie
- 1 del balsamterpentin
Trætjære og linolie kan du købe hos blandt andre Morsø Maling.
Jeg lagde brædderne ud på mursten på græsplænen, så var det nemt at give dem et tyndt lag og lade dem tørre. Måtte kæmpe lidt mod nogle regnbyger og en meget uforudsigelig vejrudsigt, men det gik alligevel, selvom de fik en byge her og der. De fik to lag på begge sider.
Samling af bedene
Vi har skruet siderne sammen med to skruer i hvert hjørne. Vi havde nogle skruer tilovers fra hegnsbyggeriet – disse som i skrivende stund er på tilbud. Med den slags skruer behøvede vi ikke forbore, hvilket er skønt.
Her et billede af, hvordan man smart kan lave samlingen i hjørnerne, så det bliver så jævnt som muligt. Omhyggeligt stylet af det mindste familiemedlem. Et bræt som fast underlag, en rest af en stolpe og to skruetvinger, voila. Bore, bore. Og man kan også gå rogue og bare skrue dem sammen på gefühl.
Placering af bedene
I hele køkkenhaverummet graver vi græsset op. Både fordi jeg ville have et stisystem af grus i køkkenhaven, og fordi vi har så meget mos i græsset, at det ikke fungerer helt godt med no dig metoder, hvor man lægger jord oven på græsset. Mosset komposterer simpelthen ikke rigtig, så der ligger stadig sådan en måtte af mos i de bede, hvor jeg har prøvet.
Gangene mellem bedene er 70 cm, og det er nok minimum, hvis man skal kunne køre en trillebør imellem dem.
Gruset jeg har valgt til gangsystemet er stigrus, som jeg købte hos Havehandel sidste år. Jeg har ikke gjort så meget andet end at stampe jorden godt sammen, der hvor jeg ville have gangene, og lægge grus oven på og stampe det godt sammen. Man kunne lægge ukrudtsdug og gøre alt muligt, men det er ikke rigtig min stil. Så hellere hælde lidt kogende vand på ukrudtet, som det dukker op. For det gør det uanset.
Jeg har lagt grus ind under der, hvor rammerne skal stå og sætter rammerne oven på gruset. De graves altså ikke ned.
Jeg satte to tentorpæle op i passende afstand fra hasselhegnet (det er købt i Bilka) og bandt murersnor mellem tentorpælene, så jeg havde en linje at sætte bedene ud efter. Jeg synes egentlig ikke det gør noget, hvis det ikke er 100 % i vater og vinkelret, men noget system skal der alligevel være.
I løbet af sommeren skal der hasselhegn rundt om hele køkkenhaven, så det bliver et indrammet haverum. Generelt oplever jeg, at det har gjort underværker for haven at få delt den op med tydelige vægge rundt om køkkenhaven.
Hvad koster det at bygge?
For materialer til seks bede har det kostet følgende:
- C24 spærtræ: ca. 1.600 kr
- Reglar: ca. 140 kr
- Roslagsmahogny: ca. 620 kr
- Skruer: ca. 150 kr (vi havde allerede nogle på lager)
I alt: ca. 2.500 kr eller ca. 410 kr pr bed.
Til sammenligning vil det koste 330 kr for et ubehandlet pallebed i størrelsen 240×80 cm, som holder meget kortere tid.
Yderligere omkostninger kan være jord og kompost at fylde i bedene. Jeg købte en del højbedsmuld sidste år, men nu arbejder jeg på at lave jord af det materiale, vi har i haven. Mere om det en anden gang, tænker jeg. Jeg regner ikke med, at bedene bliver helt fyldt op i år, det kan ske over tid.
Jeg synes, bedene er blevet så flotte. Økonomisk synes jeg også, det blev helt rimeligt, specielt når man tænker på den længere holdbarhed i forhold til pallebede. Og så kan man helt selv bestemme størrelsen på bedene, så de passer til haverummet.
46 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlægget
Loading...
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Sikke en dejlig og udførlig beskrivelse. Jeg skal ikke bygge højbed lige nu, men får da helt lyst. Da vi overtog vores hus, var haven en bar græsplæne, og jeg har, som du også beskriver, oplevet hvordan haven forandrer sig ved inddeling i “rum”. Hvis I på et tidspunkt har noget jord tilovers, kan jeg anbefale en lille bakke – det har givet meget leg hos os, og ændrer også haven visuelt.
Tak for at dele jeres proces!