fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
5-15 min, Gryderetter & Supper  /  15/01/2024

Nudelsuppe m. hoisin

nudelsuppe-hoisin

Jeg var to sekunder fra at hente en Berlin döner med halloumi i sidste uge, men mine kontorvenner var fornuftige og ville i Rema, så jeg fulgte trop. Stod og kiggede inspirationsløst på grøntafdelingen, som det så ofte er, til det ramte mig. Januar = nudelsuppe! Købte en squash, et bundt forårsløg og en pose finthakket skyllet grønkål (en ny besættelse i mit liv efter arbejdet med Den dovne vegetar), nogle helt standard hvedenudler og en pakke æg og satte min lid til, at jeg ville kunne bikse noget sammen af, hvad jeg ellers havde på kontoret.

nudelsuppe-hoisin

Og som det så ofte er, når jeg laver den øvelse, så blev det en ret vidunderlig og meget meget nem ret, som varmer helt vidunderligt i den isvinter, der har ramt os. Her kommer den!

 

Nudelsuppe med hoisin

15 min / 1 portion

Ingredienser

Suppe
  • 5-6 dl vand
  • 1-2 forårsløg
  • 0,5 spsk olie
  • 1 lille fed hvidløg
  • 2 gode skiver ingefær
  • 0,5 spsk fond
  • 1 spsk soja
  • 1 spsk hoisin
  • 1 tsk riseddike
  • 1-2 tsk lys tahin (kan udelades)
Fyld
  • 0,5 squash
  • 1-1,5 portion hvede- eller ægnudler
  • En god håndfuld færdigsnittet og skyllet grønkål
Topping
  • 1-2 æg
  • 1 forårsløg, finthakket
  • Sesamfrø
  • Chiliolie (her: crispy chili oil fra Lao Gan Ma. Kunne også være Derhvorjegkommerfra’s Citrongræs chilisovs)

Sådan gør du

Kog vandet op i en elkoger. Sæt en mellemstor gryde og en stor pande på blussene og varm op.

Skær forårsløg i mindre stykker og steg i gryden i lidt olie. Skær hvidløget i tynde skiver og ingefæren i grove skiver (du kan beholde skrællen på). Tilsæt til gryden.

Når forårsløget har fået lidt farve, hældes det kogende vand på. Tilsæt fond, soja, hoisin, eddike og tahin. Sidstnævnte sikrer en lidt mere “cremet” mundfølelse, når du spiser suppen. Lad simre.

Skær squashen i halvmåneskiver og steg på panden i lidt olie med et drys salt, til den har godt med farve. Sæt til side.

Steg nu 1-2 spejlæg i panden, som du kan lide dem. Jeg foretrækker dem en anelse flydende i æggeblommen.

Kog nudlerne direkte i suppen efter anvisningerne på pakken. De sidste 15 sekunder tilsættes en god håndfuld grønkål.

Anret i en stor, dyb skål og top med æggene, finthakket forårsløg og sesamfrø. Server med chiliolie.

38 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Nudelsuppe – sichuan edition

 

Nudelsuppe for ømme halse

 

Indlægsnavigation

Mos og sovs (med grillet savoy, svamp & tyttebær)
Køkkenhave for begyndere

2 comments

  • Freja
    20/02/2024

    Hej Camilla
    Tak for gode opskrifter! Jeg har haft lyst til alle de nudelsupper som du har postet på insta den sidste tid, og nu skal det endelig være!
    Jeg kan dog ikke læse i opskriften hvornår du tilføjer hvidløg og ingefær til gryden? Heller ikke fonden, men den regner jeg med at man tilsætter sammen med vandet ☺️

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      20/02/2024

      GODT du skriver. Opskriften er hermed opdateret. 🙂

      Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR