Vidste du, at man kan stege risruller? Jeg har altid spist dem som friske ruller, men at stege dem gør lige rispapiret det mere anvendeligt. Stegte risruller kan du fylde med alt muligt, her valgte jeg en kombination af tofu og kål.
Det er værd at sige, at forskellige mærker af rispapir kan opføre sig forskelligt, når det steges. Jeg har ikke selv oplevet det, men jeg ved at nogle har oplevet, at det nærmest desintegrerer på panden, og det kan vi jo ikke have. Så steg lige en prøve først, og brug eventuelt dobbelt rispapir. Jeg tror også, at det rispapir du kan købe i asiatiske supermarkeder og grønthandlere er bedre umiddelbart, end det som fås i supermarkeder.
Stegte risruller med tofu & kål
30-45 min / ca. 10-12 ruller
Ingredienser
Risruller
- 1 løg
- Nogle gode håndfulde fintsnittet hvidkål (du kan også bruge spidskål el. andre kål)
- Neutral olie
- 400 g ekstra fast eller ekstra fast tofu*
- 2 cm ingefær (ca. 1 spsk finthakket/revet)
- 2-3 fed hvidløg
- 1 spsk sesamolie
- 2 spsk hoisin
- 1 spsk soja
- Korianderstilke, finthakkede (kan udelades)
- Rundt rispapir
Dipsauce
- 1 spsk crispy chili in oil (den fra Laoganma) eller anden chiliolie
- 2 spsk soja
- 2 spsk seasoned rice vinegar (kinesisk sort eddike)
Desuden
- Frisk koriander
- Sesamfrø
- Agurkesalat
Sådan gør du
Kom tofuen op i en si og smuldr med fingrene. Pres så meget vand ud, som du kan. Lad stå og dryppe af.
Snit løg og hvidkål fint. Steg ved middel til høj varme på en pande i neutral olie med et drys salt, til det falder sammen og bliver gyldent i kanterne. Kom op i en stor skål.
Steg nu tofuen i neutral olie ved høj varme, til den bliver lyst gylden. Tilsæt fint hakket eller revet hvidløg og ingefær og steg videre et par minutter. Bland sammen med resterende ingredienser til fyldet. Smag evt. til med ekstra soja.
Tag et ark rispapir og dyp det kort i lunkent vand. Kom en skefuld fyld på toppen af rispapiret (sådan 4 cm’s penge fra toppen). Fold toppen over fyldet, rul en omgang og fold så siderne ind over fyldet, før du ruller resten af papiret om fyldet. Se evt. videoen her:
Steg gerne en prøve for at sikre, at forårsrullen kan holde sammen. Ellers kan du overveje at bruge dobbelt rispapir. Jeg havde ikke problemer med 1 lag rispapir, men der er forskel på forskellige mærker.
Steg alle rullerne i neutral olie, til de bliver sprøde på begge (eller alle!) sider. Kan være en god idé at stege på en non-stick pande, da de kan have en tendens til at klistre sig fast.
Top med lidt sesamfrø og koriander og server med dipsauce, ekstra chili olie og agurkesalat.