fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
30-45 min, Gryderetter & Supper  /  05/09/2022

Suppe med fennikel, tomat & hvide bønner m. aioli

tomat-fennikel-hvide-bønner

Det her er ganske enkelt en vidunderlig vegetarisk suppe til efteråret. Specielt her i september, hvor det stadig er muligt at få fingrene i solmodne og virkelig smagfulde tomater. Det skal dog ikke stoppe dig fra at lave suppen her til vinter, der kan du bruge Mutti’s cherrytomater på dåse, de er nemlig utroligt smagfulde for dåsetomater at være.

Bønnerne går ind og jævner suppen, så den bliver cremet og god, og de mætter! Sammen med en klat aioli på toppen og godt brød til at viske tallerkenen ren, kan jeg love dig, at du bliver både mæt og tilfreds.

Jeg er blevet helt tosset med fennikelfrø og de tager ikke over her, men dukker op her og der med et pop af smag og giver suppen lidt kant.

Koger du bønnerne selv bliver retten her rørende billig, det koster nemlig oftest en femtedel af, hvad det koster at købe dem færdigkogte på dåse. Gør det i weekenden, så har du bønner til hele ugen. Du kan se, hvordan jeg gør her.

Suppe med fennikel, tomat & hvide bønner m. aioli

30-45 min / 4 portioner

Ingredienser

Suppe
  • 1 løg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 fennikel
  • Salt
  • 0,5 tsk fennikelfrø
  • 0,25 tsk chili flakes, stærke
  • Peber
  • 1 fed hvidløg
  • 2 dåser (480 g kogte) hvide bønner eller borlottibønner
  • 5 dl kogende vand
  • 2-3 spsk konc. grøntsagsfond*
  • 250 g smagfulde tomater (til vinter kan du bruge cherrytomater på dåse fra Mutti)
  • 0,5 spsk æblecidereddike
Aioli
  • 2 dl mayonaise
  • 1 lille fed hvidløg
  • Et skvæt citronsaft (kan udelades)
Desuden
  • Godt brød

*Jeg bruger den økologiske fra Oscar, som fås i Føtex. 1 spsk svarer ca. til en bouillonterning.

Sådan gør du

Hak løget, så fint som du kan. Steg i en større gryde i godt med olivenolie og et drys salt ved middel varme.

Fjern imens toppene fra fenniklen og gem til senere. Skær fenniklen i to halve, skær det meste af “roden” (den der holder sammen på lagene) ud og hak fint. Skær resten af fenniklen i helt tynde strimler.

Tilsæt til gryden med et godt drys salt, hele fennikelfrø, chili flakes og godt med friskkværnet peber. Steg til både løg og fennikel er blevet bløde og har fået lidt farve i kanterne.

Skru ned for varmen. Hak hvidløget fint og tilsæt til gryden. Dræn bønnerne, skyl dem og tilsæt til gryden. Tilsæt evt. lidt ekstra olie efter behov. Nu må du gerne være lidt grov ved bønnerne, så de går lidt i stykker, når du rører rundt.

Tilsæt vand og 2 spsk koncentreret fond og kog op. Skær imens tomaterne i mindre stykker og tilsæt.

Lad simre i 15-20 minutter. Bland imens en aioli og smag så til med eddike, evt. ekstra fond eller salt og peber. Måske en anelse lys sirup eller sukker for at runde den af.

Server med aioli på toppen og godt brød til.

86 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Vintergryde med aubergine & fennikel

Tomat, ovnbagt abrikos, burrata

 

Indlægsnavigation

Tomat, ovnbagt abrikos, burrata
Scorepasta – the one and only!

10 comments

  • He
    03/03/2025

    Kan fennikel mon udskiftes med noget andet, hvis nu man ikke er så meget til lige dén smag? 😅

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      04/03/2025

      Jeg synes det er en ret vigtig smag her, men det er selvfølgelig fair, hvis du ikke har mod på den. Du kan bruge hvidkål i stedet for konsistens?

      Reply
  • Josefine
    28/11/2024

    Jeg elsker den her suppe! Den er virkelig blevet en af mine efterårsfavoritter 🙂
    Sommetider skifter jeg de hvide bønner ud med sorte (hvis jeg ikke lige har de hvide på lager) og smider en dåse kokosmælk i – det kan også varmt anbefales! 🙂

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      28/11/2024

      Spændende! Det må blive en ret anden smagsprofil, det vil jeg da overveje at prøve. 🙂

      Reply
  • Kira
    06/01/2024

    Jeg er helt blæst bagover over hvor lækkert den smager 🤩 Ny yndlings-suppe!! Og når den så laves på hjemmedyrkede tørrede bønner, løg, hvidløg og hjemmelavede dåsetomater er nydelsen ekstra stor 🤗
    Tak for opskriften 🥰

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      08/01/2024

      Ok, det lyder også next level lækkert med hjemmedyrkede ingredienser! <3

      Reply
  • Pia
    25/11/2023

    Super lækker suppe😊

    Reply
  • M
    14/09/2023

    Hej! Fantastisk suppe! Ved du, om den er fryseegnet?🫠

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      26/09/2023

      Den kan godt fryses! 🙂

      Reply
  • Therese
    18/01/2023

    Absolut ny yndlings suppe. Ud fra billedet vidste jeg det bare. Tak ♥️

    Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR