fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag
  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Blog
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
5-15 min, Pasta  /  08/09/2022

Scorepasta – the one and only!

scorepasta

Næst efter min absolut mest lavede opskrift Beluga Bolognese, så må Scorepasta være en klar runner up. Begge opskrifter er med i min første kogebog Vegetarisk i aften?, og jeg bliver så glad, hver gang I deler, at I laver dem.

Indtil nu har scorepasta ikke været at finde her på websitet, men det er vist på tide, at vi roder bod på det.

Det er en utroligt nem ret, som jeg ved mange familier elsker, fordi den går rent ind hos børn, og den tager ikke længere tid at lave, end det tager for pastaen at koge. Den er også helt genial med burrata-tortellinien fra Rema 1000, der dropper jeg typisk burrataen oven på. Dét måltid tager max. 15 minutter at lave.

Det jeg elsker allermest ved denne opskrift på scorepasta er de historier, der er landet i min indbakke, som handler om, at I rent faktisk har SCORET MED DENNE PASTA. Helt ærligt, det er det fineste, der er sket for mig. At jeg har lavet en opskrift, som puster til kærligheden derude. Hvis der er noget, vi har brug for, så er det dét.

Psst.. Har du købt min bog?

Denne opskrift er med i min første kogebog "Vegetarisk i aften?" sammen med over 50 andre smagfulde og nemme vegetariske opskrifter.

Køb den her

Scorepasta

15 min / 4 portioner

Ingredienser

Tomatsovs
  • 600-800 g smagfulde, solmodne tomater
  • 80-100 g smør
  • ca. 20 salvieblade
  • 1-2 tsk æblecidereddike
  • 1-2 tsk honning eller lys sirup
  • Salt & peber
Desuden
  • 400-500 g pasta
  • 2-4 burrata oste
  • Parmesan

Sådan gør du

Sæt pastavand over. Sørg for, at din burrata er taget ud af køleskabet og opvarmet til stuetemperatur (mindst en time inden, du begynder på maden).

Skær tomaterne i små stykker. Sæt pastaen over.

Varm smørret langsomt op i en lille pande ved middelvarme, rør lidt i det. Når smørret bliver gyldenbrunt og dufter af karamel, skrues der helt ned for varmen, salviebladene tilsættes og steger med et øjeblik. Fisk bladene op, og læg dem på et stykke køkkenrulle, så de bliver sprøde.

Tilsæt tomaterne til smørret. Skru op for varmen, og lad koge kraftigt ind i 5 minutters tid. Smag til med eddike, honning, salt og peber. Hvis pastaen ikke er helt færdig her, er det bedst at slukke for sovsen og lade den stå, så tomaterne ikke koger helt ud.

Når pastaen er perfekt al dente, blandes den med sovsen. Smag til en sidste gang. Burrataen rives over i halve og lægges på pastaen i sidste øjeblik med et godt skvæt olivenolie, salt og friskkværnet peber på. Pynt med salviebladene.

Servér med rigeligt fintrevet parmesan og friskkværnet peber.

67 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Tomat, ovnbagt abrikos, burrata 

 

Spaghetti med squash & valnødder

 

Indlægsnavigation

Suppe med fennikel, tomat & hvide bønner m. aioli
Fem opskrifter på risotto

6 comments

  • Hanne
    26/10/2022

    Jamen altså.. sååå lækkert!! jeg kunne ikke lige finde salvie, så jeg brugte mynteblade i stedet, – dét kan også noget 🙂

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      27/10/2022

      Spændende med mynte! Det kan være jeg skal bruge det en anden gang. 🙂 Kh!

      Reply
  • Simone
    10/09/2022

    Husk at skrive parmasan på ingredienslisten, den havde jeg ikke set i opskriften.

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      10/09/2022

      Godt du skriver, jeg får det rettet! ❤️

      Reply
      • Michael
        07/01/2023

        Nu vi er ved detaljerne. Opskriften er til 4 personer, Burrata skal deles i halve og jeg formoder, at der skal lægges en halv på hver portion. Skal der så ikke kun købes 2 stk?

        Spændende opskrift. Den må jeg prøve at score min hustru gennem 28 år med 😉

        Reply
        • Vegetarisk Hverdag
          08/01/2023

          Det har du da ret i! Det er op til den enkelte hvor meget burrata, man synes er passende, men ud fra beskrivelsen burde det kun være 2 stk, det har du helt ret i. 🙂

          Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR