Jeg ligger lidt efter i forhold til at få nye opskrifter op her på bloggen, men det er mit mål at komme i kap denne uge! Burde kunne lade sig gøre.
Først ud er denne friske, grønne forårsvenlige quinoasalat. Du kan sagtens lave den med couscous eller bulgur, hvis du foretrækker det. Et helt perfekt og lidt lettere måltid, den var super til frokost på kontoret nogle dage.
Ingredienser
30 min / ca. 3 portioner
Quinoa
-
2 dl hvid quinoa
Grøntsager
- 1 agurk
- 1 fennikel
- 0,5 standard krukke basilikum
- 1 skalotteløg (el alm. løg)
- 1-2 avokado
Dressing
- 3 spsk olivenolie
- Skal og saft fra en lille citron
- Salt & peber
Desuden
-
200 g feta
Sådan gør du
Kog quinoaen efter anvisningerne.
Skær “dild”toppene af fennikelen (gem til senere) og del den i to. Hak den ene del, så fint du kan (som et løg) og kom op i en stor skål. Den anden del skæres i tynde skiver/strimler, som steges ved høj varme i olie med et drys salt, til den har godt med farve. Kom op i skålen.
Skær agurkeenderne af, del agurken på midten, og skær så i kvarte, så du har otte stænger. Steg på panden med et drys salt i olie ved høj varme, til den er brunet på de skårne sider. Skær i mundrette stykker og kom op i skålen.
Hak basilikum og skalotteløg helt fint og kom op i skålen. Bland olivenolie, fintrevet citronskal og godt med saft (hold lidt tilbage, du kan altid smage til) samt salt. Hæld over salaten. Smuldr fetaen groft og bland alt.
Smag til og top med avokado og pynt med fennikeltoppene.
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.
Glad for jeg fandt denne hjemmeside. Er lige kommet hjem fra Syd Afrika, på en kost nærmest kun bestående af kød. Har aldrig været den store kødspiser (en til to gange om måneden) , men den tur her var for meget 🤣
Nu skal der renses ud og fyldes på med sund, næringsrig og lækker mad.
Phillip
Det kan være så konfronterende at rejse i lande, der spiser meget kød 😅