Køkkenhaven – august 2024

Jeg tror godt, jeg kan være stolt over mit første rigtige år med køkkenhave. Der er så meget at lære, og den eneste måde at lære det på, er  vist at kaste sig ud i det og blive klogere år for år. Prøve at acceptere alle de fejltagelser, man skal igennem undervejs. Både i forhold til alt det tekniske med gødning og soltimer og sædskifter osv, men også omkring hvor meget man vil have af forskellige afgrøder, hvilke sorter man bedst kan lide osv osv.

Jeg går stadig og overvejer at tage en uddannelse inden for regenerativt landbrug for at blive endnu klogere. Og måske kaste mig ud i at have et lille husmandssted med gårdbutik i fremtiden. Det er en dejlig drøm, som jeg ikke ved, om jeg kan overskue det praktiske arbejde i. Sådan går jeg med mange idéer, og jeg ved, at jeg kun har overskud til en brøkdel. Det synes jeg igen er svært her på den anden side af sommerferien, hvor jeg håbede på at kunne kaste mig ud i nye projekter, men hvor jeg egentlig har brugt hele august på først en forkølelse og så to uger med ondt i munden, efter at jeg fik fjernet en visdomstand… Kæmpe antiklimaks. Mon september bliver bedre?

Se den lille humlebi <3 Der er så mange bier og sommerfugle i haven nu, og jeg bliver så glad over at se dem mæske sig i nektar. Bare kålsommerfuglene holder sig fra min kål i år! Til næste år kommer jeg til at sætte kål i staudebedene, som de gerne må gå amok i, det er jo ikke fordi, de ikke må være her.

Der er sommerfugle i dahliaerne konstant og der findes få ting, der er smukkere.

Her er køkkenhaven lidt tættere på. Jeg skal indrømme, at jeg er ved at blive lidt træt af at vande den og passe den, det kræver alligevel lidt af en, og jeg glæder mig lidt til efteråret. Samtidig høster jeg tomater, bønner og agurker nærmest hver dag, og jeg ville ikke være det foruden. Sådan er det med de fleste gode ting i livet. De kommer ikke gratis, men kræver en indsats. Som børn. Huse og haver. Venner. Kæledyr.

Alle kartoflerne er kommet op siden midt-juli, og kålen er kommet i jorden i de to tidligere kartoffelbede. Et bed med palmekål og et bed med en hårdfør grønkål (westland winter). Jeg har dækket med kålnet og har fået stoppet det ordentligt på plads efter billedet her blev taget. Håber ikke, der var nogle kålspisere, der nåede at snige sig ind.

Palmekålen er jeg så småt begyndt at høste blade af, både til at stege på panden og til min grønne morgensmoothie, som jeg virkelig nyder at starte dagen med. De sidste par dage har jeg haft mest lyst til at drikke den af et stort glas med sugerør, det er ret dejligt at kunne variere på den måde.

Squashen til højre producerer kun mini-squash (de får ingen hanblomster??) og er ved at få godt med meldug, så jeg overvejer, om de snart skal op. Vil have en squash-revanche til næste år, hvor jeg tror jeg vil købe de fleste grøntsagsfrø fra Fantastiske frø. Ellers er det tomat galore! Snart skal jeg have taget frø af de sorter, vi har været gladest for.

En af dem er Birthes bøf, som både er gigantisk og ret velsmagende. Jeg er generelt positivt overrasket over, hvor mange tomater vi trods alt har fået på friland, nu hvor vi havde en forholdsvis kold forsommer.

Endnu en humlebi i mine stolte kavalerer. Denne her sort er en keeper. Lækkert busket, fin højde og masser af blomster. Purity hedder den! Næste år vil jeg fortsætte med den, og se om jeg kan finde en lyserød søster i samme stil. De to andre sorter jeg har haft i år, har været meget lave og ikke så buskede.

Den helt store overraskelse i skærehaven i år er et-årig solhat. Denne her sort hedder chim chiminee og blomstrer i fin variation og de holder længe i vasen, når man plukker dem ind. Til næste år vil jeg have flere sorter af den (de her indlæg er én stor note to self)

Frøkenhat er det gået virkelig dårligt med, men det er vist noget med at det ikke har været så varmt i år. Kunne godt finde på at købe denne blanding kaldet “rokoko” fra Botania igen næste år, og så give dem den mest solrige placering.

De står nemlig efterhånden i skyggen af Løvemund “apple blossom” også fra Botania, som er vokset flot og har blomstret siden midten af juli. Jeg troede ikke, jeg var en løvemund kinda girl, men har været meget glad for denne!

Noget rigtig mislykket er broccolien. Vi købte nogle småplanter lidt spontant i juni og satte dem, hvor der var plads, og de har bare haft det hårdt. Har lidt lyst til at give det et skud næste år med mere kærlighed og omtanke.

Bønneportalen. My pride and joy. Det er vidunderligt at have noget med højde, man kan gå igennem i en have. Det er med en vis tristhed, at min favoritbønnesort Blue lake ikke giver mange flere bønner nu. Jeg forspirede dem, og de har dagligt givet en håndfuld meget velsmagende og saftige haricot vert agtige bønner den sidste måneds tid. Jeg skal klart tage frø til næste år af den sort, og så både forspire og så direkte, så jeg kan strække sæsonen. Generelt bare: flere bønner. Næste år vil jeg have til fryseren også.

Et andet ønske for næste år er at gøre noget ud af udepladsen her, for udsigten er så fin, og der er morgensol, så det er et perfekt lille spot. I år har det mest været en rodeplads med et par tilfældige stole.

Jeg har været glad for al tagetes i køkkenhaven, og den succes vil jeg gerne gentage næste år. Måske med endnu mere af det. Denne kæmpe busk er vokset frem fra en lille krukke fra planteskolen, og jeg tænker, jeg prøver at tage frø, så jeg selv kan spise næste år.

Gulerødderne er ikke blevet så store, men de er smukke og smagfulde. Skinnet er dog virkelig bittert, så de skal skrælles.

Hvis der er noget, jeg har lært i år, er der er rigelig plads i min køkkenhave og mange huller, der kunne være blevet fyldt. Næste år bliver det tagetes, tallerkensmækkere og buskbønner galore!

Svært at stoppe med at tage billeder af humlebier i blomster. Jeg har haft en som boede i en specifik dahliablomst i flere dage, det var så nuttet. Er svært glad for at solsikkerne endelig blomstrer, de har ellers haft det hårdt i kulden i år.

Her er grønkålen, og den gør jeg lidt ekstra ud af at vande for tiden, så den kan nå at få en vis størrelse, inden kulden kommer. Den skal nok klare sig, for den skal være ret hårdfør, men jeg havde nok ønsket, at jeg havde forspiret lidt før. Lad os se hvordan de har det i september!

Salaten er sprunget i blomst, men den har så også givet siden maj måned, så fair nok. Jeg dyrkede mest salat for Andrés skyld, er selv meget uinteresseret af salat som råvare. Vil meget hellere have kål og krydderurter.

Agurker har vi fået en del af, og jeg elsker denne sort (long green ridge). Sød, sprød og saftig.

På terrassen roder der, André er ved at bygge hjørnetrappen færdig. Chilierne er ved at modne, og jeg har planer om at lave en fermenteret chilisovs til vinteren.

De små krukketomater på terrassen er det mest velsmagende i køkkenhaven. Søde som slik! Lille Lise og Vilma hedder sorterne og jeg vil have mange af dem næste år. Både i krukker og plantet ud i køkkenhaven.

Vi høstede de sidste ferskner i sidste uge og har skåret dem ud i både en efter en og spist dem til dessert efter aftensmaden. En båd ad gangen med stor nydelse. Det betød også, at jeg kunne beskære ferskentræet og binde det ordentligt op på espaliertrådene, så det er klar til næste sæson.

Der er 10.000 ting (føles det som), der skal på plads inden kulden kommer, og det er ærligt lidt for meget stress for tiden. Det er med at forsøge at stoppe op og lægge mærke til de små ting.

Som at blive inviteret til middag hos naboer i byen og kunne plukke en overdådig buket i haven som værtindegave.

Snart synger køkkenhavesæsonen på sit sidste vers (bortset altså fra grønkålen, som jeg håber på at kunne høste af hele vinteren), og det føles bittersødt. Men jeg må indrømme, at det også bliver godt med en pause fra arbejdet med den, hvor jeg kan fokusere på andet.

50 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.