Hvis jeg siger squashkage, tænker du nok på den gulerodsagtige version med julekrydderier, men du sagtens lave en variant, der er mere sommerligt frisk. Kagen her er således krydderifri (altså no shame til krydderkager, men også rart at kunne lave dem uden), og minder mere om en drizzle cake ⏤ en britisk kage, hvor en syrlig sirup hældes over kagen, lige når den kommer ud af ovnen. Kagen suger saften til sig, og bliver dejligt fugtig og snasket.
Vi er ret glade for at bage med olie i stedet for smør herhjemme. Det giver nogle ekstremt saftige kager, der holder sig saftige i dagevis, hvor de hurtigere bliver tørre, hvis man bager med smør. Pakker du kagen her ind i bagepapir holder den sig saftig i i hvert fald fem dages tid.
Squashkage med squash-citron-drizzle
45-60 min / En alm. rugbrødsform
Ingredienser
Kagen
- 130 g sukker
- 1 citron, skal og saft
- 2 æg
- 100 g yoghurt
- 100 g olie*
- 300-350 g squash
- 200 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- 0,5 tsk salt
Drizzle
- 60-80 g drænet squash
- 80 g squash-saft
- 80 g sukker
- 1 citron, skal og saft
- 0,25 tsk salt
Sådan gør du
Sæt ovnen på 175 grader. Smør en rugbrødsform eller springform med lidt olie og beklæd med papir.
Riv squashen fint og kom op i en si, som du placerer på en lille gryde. Kram squashen godt med hænderne, så saften løber ned i gryden, og du har en relativt tør squashmasse på ca 200 g tilbage. Saften gemmes og bruges senere!
Kom sukkeret op i en stor skål og riv skallen af citronen direkte ned i sukkeret. Bland godt sammen med et piskeris, til det dufter aromatisk.
Tilsæt citronsaft fra en halv citron, æg, 125 g af den drænede squash, yoghurt, og olie og pisk, så det akkurat er blandet sammen.
Vej melet af og kom op i skålen, sammen med bagepulver, natron og salt. Pisk eller rør det sammen til en homogen masse og hæld over i formen.
Bag i 35-40 min, eller til den er bagt igennem. Tjek med en tandstik eller lille kniv.
Mens kagen bager, laver du drizzle i en lille gryde ved kombinere den resterende drænede squash (ca. 60-80 g) med squash-saft, sukker, citronskal- og saft (tilsæt også saften fra den halve citron, du har tilovers fra kagedejen!) og salt. Kog op og lad simre 20- 30 min.
Når kagen er færdigbagt hældes drizzlen udover. Lad køle ned og server!
Jeg har lige bagt denne kage. En kollega havde bagt den os -og jeg faldt for den😋 Har dog bagt den med varmluft, spændt på om det gør den store forskel. Jeg tager altid varmluft hvis der ikke står noget er det forkert? Bruger nærmest altid varmluft..🤔
Der er ikke noget forkert i at bruge varmluft, ovne er jo også meget forskellige. Det varmluften gør er typisk, at ovnen bliver varmere end den angivne temperatur, så f.eks. 200 grader varmluft vil svare til 220-225 grader alm. ovn. Så når jeg bruger varmluft skruer jeg typisk lidt ned for temperaturen. 🙂
Vi har så mange squash i haven, så den opskrift må afprøves! Skal drizzlen sigtes inden den hældes over kagen?
Tak for alle de skønne opskrifter 🙂
Hej! Den skal ikke sigtes. Og godt du lige mindede mig om denne her kage, den er jo så god! Og det er vist på tide at dele den igen. Kh Camilla
Hej, hvordan opbevarer man kagen bedst, hvis den skal spises over 3 dage? Mvh Amina
Hej! Undskyld det sene svar. Jeg ville pakke den ind i plastfolie.
Ej den ser så lækker ud! Min blev desværre helt gummiagtig og hævede ikke særlig meget op. Har du et gæt på hvad jeg mon har gjort galt i processen? (Huskede bagepulver)
Det lyder meget mærkeligt. Går ud fra du huskede natron også? Var bagepulveret gammelt? Jeg er dig desværre svar skyldig ellers.
Godt tip. Får lige tjekket dato på det hele 🤞
Tror du man kan lave en glutenfri version, og hvilken type mel ville du anbefale? 😊
Det er desværre ikke mit speciale, så jeg må være dig svar skyldig. <3
Hej! Hvilken størrelse springform tror du ville passe til opskriften? ☺️
Tror sådan en klassisk 22 cm springform vil være god. 🙂
1000 tak for en aldeles LÆKKER squashkage 👏👍🤗
Jamen selv tak! <3
Tak tak igen for guld til køkkenet! Er det over\under varme eller varmluft? Skal den simre under eller uden låg?
Hej! Alm. ovn, så klassisk over+undervarme og ikke varmluft. Drizzlen simrer uden låg. 🙂 Kh Camilla
OMG!!! Det her er en genial kage! Tak for en fantastisk opskrift. 😊
Den lyder så lækker! Ved du mon, om den kan fryses? ☺️
Det kan den sagtens! 🙂
Uhh, den ser lækker ud. Hvilken slags olie bruger du i kagen?
Du kan bruge både neutral olie eller olivenolie. Vi har prøvet at bage den med begge. Jeg får lige skrevet det ind i opskriften også. 🙂
Den glæder jeg mig til. Er ved at drukne i squash.