fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
30-45 min, Vegetariske bøffer & deller  /  20/09/2022

Squashdeller – græske Kolokithokeftedes

squashdeller

Jeg elsker de her squashdeller med et græsk navn, jeg umuligt kan udtale eller stave, men det er et navn, der gør mig glad at kigge på. De her vegetariske frikadeller har fulgt mig i mange år efterhånden og har udviklet sig over tid. Jeg varierer dem også lidt fra gang til gang. Nogle gange kommer der krydderurter i, andre gange ikke, for eksempel. Det der er som hugget i sten er, at der altid er squash og feta i. Et match made in heaven!

squashdeller

Det er en ret let frikadelle, men de holder fint sammen på panden takket være rasp og mel. Ofte vender jeg dem også i pankorasp, inden jeg steger dem, hvilket giver dem en ekstra sprød og lækker overflade.

Servering

Jeg spiser gerne de her frikadeller med ovnkartofler og en god tzatsiki eller græsk yoghurt blandet med masser af krydderurter og hvidløg. De er også rigtig gode på rugbrød!

Squashdeller – græske Kolokithokeftedes

30-45 min / 14-15 squashdeller

Ingredienser

Fars
  • 2 squash (ca. 750-800 g)
  • 2 tsk salt
  • 2 gode håndfulde grønne krydderurter, f.eks. dild, bredbladet persille eller mynte
  • 1 rødløg
  • 200 g feta
  • 2 æg
  • 2 dl rasp
  • 2 spsk hvedemel
  • 0,25 tsk hvidløgspulver
  • 1 citron, skallen heraf (kan udelades)
  • Salt & peber
Til stegning
  • Neutral olie (f.eks. raps- eller vindruekerneolie)
  • Smør
  • Valgfrit: Pankorasp til panering (har ikke gjort det her, men gør det ofte)

Sådan gør du

Riv squash groft på et rivejern. Beklæd et dørslag eller si med et rent viskestykke eller et osteklæde, læg squashen ned i og bland med 2 tsk salt. Lad stå.

Hak udvalgte grønne krydderurter helt fint og kom op i en stor skål. Hak rødløg fint og kom også op i skålen. Smuldr fetaen groft og tilsæt sammen med æg, rasp, hvedemel, hvidløgspulver, citronskal og godt med friskkværnet peber. Bland sammen.

Saml viskestykket om squashen og hold den ene hånd under “squashkuglen” og den anden hånd rundt om viskestykket over squashen. Sno nu viskestykket, så du giver squashen mindre plads og derved presser saft ud. Pres så meget saft ud, du kan, og tilsæt til skålen med de andre ingredienser.

Bland godt sammen og smag til med salt. Hvis du ikke vil smage på farsen rå, kan du stege en lille prøve.

Lad farsen stå i 10 minutter.

Varm en pande op til middelhøj varme. Form farsen til deller og steg i godt med neutral olie og smør, til de er gyldenbrune på begge sider.

Hvis du vil panere i pankorasp: Kom pankorasp i en dyb tallerken og vend dellerne i pankoraspen, før du kommer dem på panden.

125 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.

Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Mad med oliven, feta, valnød & karamelliserede løg

 

Spaghetti med squash & valnødder

 

Indlægsnavigation

Fem opskrifter på risotto
Tzatziki med fennikel & citron

22 comments

  • Josefine
    12/09/2024

    Kan man erstatte feta med en anden type af ost? Mozarella eller halloumi fx

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      12/09/2024

      Jeg har faktisk aldrig prøvet for jeg elsker feta, men det tror jeg da umiddelbart sagtens du kan?

      Reply
  • Lone
    01/05/2024

    Hej Camilla, tror du man kan lave farsen dagen i forvejen? Jeg er vild med disse deller, men i en travl hverdag vil det være lækkert at gøre det lidt nemmere 😉

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      03/05/2024

      Ja, det tror jeg i princippet godt du kan 🙂

      Reply
  • Tine
    18/08/2023

    Det er den lækreste, lette og delikate delle, der kommer ud af din opskrift, kære Camilla🤗 Tak for den og dig!
    Jeg manglede rasp en dag, og erstattede bare med finvalsede havregryn. Ingen problemer. En anden gang vejede squashen for lidt ift opskriften, og så fyldte jeg op med groftrevet gulerod. Det smagte så dejligt. Jeg kan også anbefale at finhakke frisk hvidløg, hvis man ikke bruger pulver. Mh Tine

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      21/08/2023

      Hvor er det dejligt at høre! <3

      Reply
  • Kristina Kromann
    29/07/2023

    Kan varmt anbefale dem uden de er vendt i Panko

    Reply
  • Julie
    15/01/2023

    Ser så gode ud. Har du erfaring med er fryse dellerne? 🙂

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      16/01/2023

      Desværre ikke, og jeg er lidt i tvivl om lige disse vil egne sig, eftersom squash er så væskeholdig og det er en ret let delle. Men hvis du forsøger dig med det må du meget gerne melde tilbage. <3

      Reply
  • Tine
    15/10/2022

    Super opskrift! Jeg lavede en lchf-version ved at erstatte rasp og hvedemel med ca lige dele loppefrøskaller og mandelmel. Mandelmelet tilføjer både smag, fedt og protein af den gode slags:-) Synes de blev meget vellykkede og vil helt klart lave dem igen. Kh Tine

    Reply
  • Ea
    24/09/2022

    Har du nogle tips til hvad man måske kan erstatte rasp og mel med, hvis man er glutenallergiker? Jeg tænker at forsøge mig ad med nogle let-kværnede havregryn og lidt rismel Men måske du har tips til hvad der ellers kunne fungere godt?

    Jeg glæder mig til at prøve din super lækre-looking opskrift! Tusind tak for at dele

    Kh Ea

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      28/09/2022

      Let-kværnede havregryn lyder som en god idé, men kan man ikke få glutenfri rasp disse dage? Rismel burde også fungere fint. 🙂

      Reply
  • Jonna
    24/09/2022

    Super dejlige opskrifter og ideer tak for dem ♥️♥️

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      28/09/2022

      Tak <3

      Reply
  • Johanne
    23/09/2022

    Ser lækkert ud! Squash kommer i mange størrelser, så kan du måske sige et cirkatal på, hvor mange gram squash, du bruger? 🙂

    Reply
    • Johanne
      23/09/2022

      Okay, det er så først nu, hvor jeg selv har indsendt en kommentar, at jeg kan se andres kommentarer, så se bare bort fra mit spørgsmål 😉

      Reply
  • Lisbeth
    22/09/2022

    Hej!
    Hvor store er dine squash, kan du angive ca hvor mange g der skal bruges?
    Vh Lisbeth

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      22/09/2022

      Hej Lisbeth. Jeg har købt dem i butik og vejede dem ikke, men en google-søgning fortæller mig at butikssquash vejer ml 350-450 g, så lad os sige 800 g squash i alt! Kh Camilla

      Reply
  • Rejs Dig Lykkelig
    22/09/2022

    De ser virkelig gode ud! Det skal helt klart prøves 🙂

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      22/09/2022

      Dejligt!

      Reply
  • Bodil
    21/09/2022

    Lyder som en opskrift, jeg må prøve. Men der er virkelig stor forskel på størrelsen/vægten af squash. Hvor meget vejer dem, du bruger i denne opskrift?

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      22/09/2022

      Jeg vil tro at sådan en klassisk butikssquash på 375-425 gram er perfekt her. 🙂 Så et sted mellem 750-800 g squash. Kh Camilla

      Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR