fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag
  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Blog
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
30-45 min, Smæk på krydderierne  /  14/01/2022

Risruller med sesamblomkål

Risruller

Mit projekt for januar er at få ryddet ud i køkkenskabene. Det er virkelig fascinerende, hvad der kan gemme sig derinde! Og jeg vil starte året med et rent lærred. Så i sidste uge ryddede jeg alt ud på køkkenbordet, så vi har et ordentligt overblik over, hvad der skal spises op i løbet af måneden. Jeg tænker også, rodet kan motivere!

Planen er at vi i løbet af måneden skal bruge mindst én ting fra lageret på køkkenbordet (men altså pluspoint for at bruge flere!) til hvert aftensmåltid. Forhåbentlig er der minimalt med ting tilbage, når vi når februar. Vi må gerne købe friske ting, som grøntsager og mejeriprodukter, men ikke hvis vi i forvejen har noget, der kan bruges. Tror det her bliver en ny januartradition!

Risruller

Der lå blandt andet hele tre pakker med rispapir på køkkenbordet, efter jeg havde været inde bag i skabene, og det er jo ærligt mindst to pakker for meget. Så det første oprydningsmåltid måtte blive friske risruller! Et af mine favoritmåltider. Fik også et tip om at man kan stege rullerne, så det skal jeg prøve senere på måneden.

Jeg havde egentlig tænkt mig at komme tofu i, som jeg plejer, men det var udsolgt hos grønthandleren, så jeg tænkte om ikke en sprødstegt blomkål kunne fungere? Gad så ikke stege, da det kom til stykket, men besluttede mig for at ville lave den i ovn. Så jeg blandede en pasta med noget majsmel, vi havde købt til grød til baby, og fordelte den over blomkålsbuketterne. Blev det perfekt? Der er måske lidt plads til forbedring, men ved I hvad? Det blev virkelig godt i rullerne, så deler konceptet med jer, og så må jeg perfektionere på sigt.

Ingredienser

30-45 min / 4 portioner

Sesampasta

  • 4 spsk majsmel (fint), rismel eller andet mel (tror måske en mindre mængde kartoffelmel eller maizena også kan fungere?)
  • 3-4 spsk soja
  • 1,5 spsk neutral olie
  • 1,5 spsk sesamolie
  • 3 spsk sesamfrø (gerne både sorte og hvide)
  • 2 tsk riseddike eller æblecidereddike

Grøntsager

  • 1 blomkålshoved
  • 1 agurk
  • 2 gulerødder
  • 2-3 avokado
  • Frisk koriander
  • Frisk mynte

Dipsauce

  • Korianderstilke
  • 3 spsk sweet chili sauce
  • 3 spsk limesaft (ca. 1,5-2 lime)
  • ca. 4 spsk fiskesauce eller soja

Desuden

  • Ristede, saltede cashewnødder (groft hakkede)
  • Rispapir (jeg foretrækker det runde)

Sådan gør du

Sæt ovnen på 200 grader varmluft.

Bland majsmel med de andre ingredienser til en paste. Tilsæt vand til den har en flydende, men tyk, konsistens som er til at fordele, men også kan klistre sig fast på blomkålen.

Skær blomkålen i mindre buketter og kom op i en stor skål. Hæld sesamdejen over, og fordel så godt som du kan med hænderne.

Fordel blomkålen på en bagepapirsklædt bageplade og sæt i ovnen i ca. 15 min.

Skær imens resterende grøntsager i stave og skyl krydderurterne.

Skær de nederste spidser af korianderstilkene fra (smid ud) og snit stilkene op til bladene, så fint du kan. Bland med de andre ingredienser til dipsaucen.

Saml risrullerne ved bordet ved at dyppe rispapiret kortvarigt i et fad med vand, og så fylde med alle ingredienserne. Dyp i dipsaucen!

19 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.

Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Kinesiske pandekager med tofu & østershatte 

 

Halloumi tikka masala

Indlægsnavigation

Kinesiske pandekager med tofu & østershatte
Vintergryde m. aubergine & fennikel

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR