fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
Kogebog  /  29/08/2021

Om Billig mad på dyre tallerkener

Foto: Alona Vibe

Det er vist på høje tid, at jeg får fortalt lidt mere om min nye bog Billig mad på dyre tallerkener. Der er knap en måned til udgivelsesdatoen den 27. september, og jeg får sommerfugle i maven, når jeg tænker på det. Jeg glæder mig sådan til den kommer fra tryk, og jeg endelig kan bladre den igennem og se det færdige resultat. Og allermest glæder jeg mig til den begynder at lande ude hos jer! Det er det mest magiske ved at lave bøger. At de faktisk bliver købt og ikke mindst brugt.

Jeg har tidligere skrevet lidt om tilblivelsen af titlen, for den indeholder jo et tydeligt paradoks, som godt kan forvirre. Det er egentlig lige præcis det, der er meningen, og som jeg synes er sjovt. For det giver måske et lille rynk på øjenbrynene og en lyst til at hive bogen ned fra boghylden i boghandlen og se, hvad søren det handler om.

Billig mad på dyre tallerkener er først og fremmest en budgetbog og en kærlighedserklæring til vegetarisk budgetmad. Men den er også en opfordring til at gøre noget ud af måltidet, og at det at servere på noget, som gør os glade, kan skabe mere madglæde. Så behøver tallerkenerne selvfølgelig ikke have kostet kassen, men et loppefund til fem kroner, kan efter min mening være mindst lige så dyrebart som nykøbt porcelæn.

Jeg har selv stået for opskriftsudviklingen, fotos af alle opskrifter, tekstskrivningen, illustration og layout, men jeg var alligevel klog nok til ikke at lave det hele selv, som jeg gjorde med Vegetarisk i aften?. Denne gang har jeg heldigvis fået hjælp.

Alona Vibe har fotograferet de fineste miljøbilleder og portrætter af mig til bogen, og det løfter den virkelig til nye højder! Marianne på Forlaget Grønningen 1 har som altid læst skarp korrektur i flere omgange (og don’t you worry, den har også været forbi en ekstra prof korrekturlæser). Og så overtog Lene Gammelgaard layoutarbejdet, da jeg gik på barsel og har implementeret diverse korrekturer og sørget for at alt stod snorlige og var klar til tryk. Og nu prøver jeg så bare at vente mere eller mindre tålmodigt til den lander fra tryk 6. september eller lige derefter, så jeg kan få ro i maven over, at den kom hele vejen igennem processen.

Billig mad på dyre tallerkener indeholder mine bedste sparetips, mine noter om råvarer (hvornår kan du spare, og hvornår giver det mening at investere?) og hvad jeg vil anbefale for køkkenredskaber (det er ikke noget avanceret, jeg lover). Vigtigst af alt indeholder bogen en masse gode opskrifter, som ikke koster det store. Det er svært at sætte en præcis pris på, for det afhænger af, hvor du handler, sæsonspriser og hvor vigtigt f.eks. økologi er for dig. Jeg har regnet priserne ud fra økologiske råvarer købt til gennemsnitspris, og det giver portionspriser på mellem 10-20 kr. Billigt altså!

Ligesom i den første bog er der erstatningsforslag i forbindelse med alle opskrifterne, så du nemt kan se, hvad du kan erstatte f.eks. en bestemt grøntsag eller smagsgiver med. Ingen grund til at købe nyt, hvis man allerede har noget, der kan bruges derhjemme!

billig-mad-på-dyre-tallerkener

Opskrifterne er ligesom i Vegetarisk i aften? en 50/50 blanding af favoritter fra Vegetarisk Hverdag og helt unikke opskrifter for bogen. Det er både klassisk comfort food og spændende krydrede retter fra forskellige dele af verden. Det er hverdagsmad som i kapitlerne Hverdagsluksus, Loaded Fries og Udnyt Spisekammeret, og det er gæstemad og festmad i kapitler som Billige festmåltider og Hjemmelavet take away.

billig-mad-på-dyre-tallerkener

Der er ikke nogle dessertopskrifter i bogen, men til gengæld et kapitel med titlen Langsomme morgener, der hylder weekendmorgenmaden – både den salte og den søde slags. Her finder i også en opskrift på havrescones, som er en ny weekendfavorit hos mig.

billig-mad-på-dyre-tallerkener

Noget der adskiller Billig mad på dyre tallerkener fra Vegetarisk i aften? er to nørdede tema-kapitler; et om pizza og et om lasagne. Pizza, please! indeholder tips til råvarer, et genialt hack til den der seje og sprøde pizzadej helt uden brug af røremaskine og en guide til, hvordan du bager lækre sprøde pizza’er i en helt almindelig ovn. Lasagna, baby! er en lasagneguide med byggestenene til vegetarisk lasagne, så du bliver klædt på til altid at kunne smække en lasagne sammen fra bunden.

billig-mad-på-dyre-tallerkener

Generelt er Billig mad på dyre tallerkener en naturlig forlængelse af Vegetarisk i aften? fyldt til randen med mine og jeres yndlingsopskrifter. Den fungerer selvstændigt og er også en perfekt makker til min første bog på boghylden, hvor de kommer til at passe sammen i format og farveskala.

Jeg håber, at den overordnede oplevelse af bogen, bliver at budgetmad ikke behøver være kedeligt! Lige som jeg ikke vil have, at I tænker over at min mad ikke indeholder kød, må I ikke tænke, at retterne i denne bog er sparede, når det kommer til smag og udseende.

Disse dage er din allersidste chance for at forudbestille et signeret eksemplar af bogen og få et lille unikt A5 print med (**UPDATE: der er nu udsolgt, men der kommer flere bøger til salg hos mig i september**), med en håndmalet illustration af undertegnede. På bagsiden finder du en opdateret spisekammerliste, som kan bruges til at checke køkkenskabene igennem, inden du tager ud og handler. Et af mine mange sparetips!

Der er et begrænset antal “forudbestillingspakker”, og vi er ved at nå sidste bunke bøger. Der kommer bøger i min webshop igen, når vi er lidt tættere på udgivelsesdatoen, jeg skal bare have styr på forsalgspakkerne først. Søger pt. efter hjælp til at pakke bøger i Tureby syd for Køge (jeg arrangerer kørsel) tirsdag og onsdag den 14.-15. september. Det er betalt arbejde! Send mig en mail på camilla@vegetariskhverdag.dk, hvis det kunne være noget for dig! 🙂

billig-mad-på-dyre-tallerkener

Tak til alle jer, der allerede har bestilt. Det betyder så meget! Er stolt og glad og håber sådan I kommer til at holde af bogen.

Har du nogle spørgsmål omkring Billig mad på dyre tallerkener? Så tøv endelig ikke med at skrive en kommentar.

56 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.

Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Min nye bog! 

 

En helt ny hverdag

 

Indlægsnavigation

En helt ny hverdag
Kladdkaka med brunet smør

8 comments

  • Louise
    15/03/2022

    Har lige haft lånt bogen på biblioteket, og har bladret igennem den mange gange efterhånden. Det gør jeg altid, inden jeg køber en kogebog.
    Og din, den skal helt sikkert købes – en masse skøn inspiration, også selvom man også spiser kød nogle dage.

    Reply
  • Ditte Jørgensen
    04/11/2021

    Fantastisk bog❤️
    Vi er herhjemme helt vilde med Tikka masala og gulerodsnuggets

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      05/11/2021

      Hvor er det bare dejligt. <3

      Reply
  • Else Marie
    04/11/2021

    Lyder så spændende… Nu er jeg veganer… Er opskrifterne lavet med mejeriprodukter og æg…? Og hvis de er; kan de uden problemer ændres til en vegansk udgave?

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      05/11/2021

      Der er helt veganske opskrifter i bogen, og der er også mange af opskrifterne, som indeholder æg og mejeriprodukter. Mange af dem kan nemt ændres til at være veganske, nogle af dem er lidt sværere, men hvis du er OK med mælkealternativer og har styr på hvordan man kan erstatte et æg med f.eks. hørfrø, så burde du sagtens kunne lave langt de fleste af opskrifterne. 🙂
      Det bedste er måske at gå ned i en boghandel og bladre lidt i bogen, så kan du se om det giver mening for dig.
      Vh Camilla

      Reply
  • Emily
    20/09/2021

    Hvornår man mon kan forvente at bogen når frem, når man har forudbestilt? Jeg kan næsten ikke vente!

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      20/09/2021

      Lageret meddeler, at de sidste forudbestillinger bliver sendt med GLS i dag! Så i løbet af ugen. <3 Vh Camilla

      Reply
      • Emily
        20/09/2021

        Åååh, hvor jeg glæder mig!!

        Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR