fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
Reklame  /  23/08/2021

En helt ny hverdag

Reklame for Aarstiderne

Aarstiderne

Sommeren 2021 har været den mest omvæltende i mit liv, og jeg er slet ikke landet endnu. Det at blive mor har været overvældende, og det kommer til at tage lang tid at finde mig til rette i min nye rolle. Der er dage, hvor jeg hygger mig med det, og der er dage, hvor jeg tænker, at jeg nok ikke kan lide at være mor. Hvor blev dagene med tv-serier og alenetid af?!

Det kontroltab det var at være gravid, er intet imod at have en baby 24/7. Vi har fået verdens mindste chef med utroligt dårlige kommunikationsevner og ingen tydelige tidsplaner. Mildt sagt en udfordring for to kontrolelskende forældre.

Vi har været så priviligerede at kunne have fælles barsel/ferie i lidt over to måneder, efter Sonja kom til verden. Det har været helt fantastisk og har gjort starten på vores forældreskab meget lettere. Men for et par uger siden startede André på arbejde igen, og vi skulle til at finde frem til en helt ny rytme.

Jeg har både frygtet og glædet mig til at tilbringe dagene med Sonja alene. Hvor meget jeg end elsker André, har man efter to måneder sammen helt ærligt brug for lidt tid hver for sig. Og på en måde er det befriende at slippe for demokratiske afstemninger med temaer som “tror du vi skal putte hende i barnevognen eller i slyngevuggen?”, “er hun sulten eller overstimuleret?” eller “vil du skifte hende eller skal jeg?”. Nu er det bare mig, der er dén.

Aarstiderne

Noget jeg knap har haft tid til, siden Sonja kom til verden, er at stå i køkkenet. Den tid og lyst skal nok komme igen, men lige nu har vi brug for al den hjælp, vi kan få. Og der er måltidskasserne fra Aarstiderne helt geniale!

Alt fra Aarstiderne er 100 % økologisk, varerne følger sæsonerne, og de har rødderne solidt plantet i den danske muld. Aarstiderne vælger nemlig deres leverandører ud fra to rettesnore: så meget dansk som muligt, og bedst mulig kvalitet. Altsammen noget, der går rigtig godt i spænd med mine egne værdier. I slutningen af indlægget deler jeg en rabatkode, hvis du har lyst til at prøve en kasse.

Aarstiderne

Normalt er jeg typen, som elsker at bestemme, hvad jeg skal have på dagen. Det var inden forældreskabet. Nu er jeg glad, bare jeg får noget at spise, og hvis vi kan spare nogle ture i supermarkedet med et potentielt grædende barn, så tager jeg glædeligt imod det!

Det der er så skønt med Aarstidernes måltidskasser er, at de har flere forskellige vegetarkasser at vælge imellem. Der er både den klassiske vegetarkasse, en kvikkasse med vegetariske retter, der tager max. 20 minutter at lave, en børnevenlig vegetarkasse, en vegansk kasse (den skal vi også have prøvet herhjemme!), en glutenfri vegansk kasse og så en flexitarkasse, for dem der stadig gerne vil have lidt fisk og fjerkræ på menuen som supplement til det grønne. På den måde kan man fra uge til uge vælge den menu, som appellerer mest, og det passer mig rigtig godt. Man kan selvfølgelig også abonnere på den samme kasse hver uge, det er klart det nemmeste, og så er man sikker på at retterne varierer fra uge til uge.

Aarstiderne

Noget jeg også godt kan lide er, at man ikke behøver at forpligte sig til en hel uges måltider. Man kan enkelt vælge, hvor mange dage man vil have kassen til, så man kan tilpasse det sit eget temperament eller uger, hvor man skal spise ude nogle af dagene. Kasserne mætter alt fra 1 person til 5 personer. Vi har bestilt kasserne til 2 personer, og der har været mere end rigeligt mad til os to. Når Sonja bliver lidt ældre, vil hun også sagtens kunne spise med uden at nogle af os behøver at gå sultne fra bordet.

Aarstiderne

Noget jeg ikke vidste om Aarstiderne er, at man også kan købe andre slags kasser end de klassiske måltidskasser. Med ugens måltidskasseordre bestilte jeg således også en kasse med 6 flasker af Aarstidernes cherrytomatsauce, som jeg har hørt rigtig godt om (genialt til ekstra dovne dage!), samt en Vegansk smagekasse, der indeholder veganske dumplings fra Aarstiderne (de var super!), svampebøffer fra Planteslagterne og Tempeh fra Foodture – to produkter jeg har været lun på at teste længe. Og så kunne jeg ikke dy mig fra også lige at bestille en pose med økologiske stenfrugter, som denne uge viste sig at indeholde nogle fantastiske blommer og de bedste nektariner, jeg har fået i år! (Suk, at nektarinsæsonen er ved at synge på sidste vers)

Aarstiderne

Jeg elsker, at man i måltidskasserne fra Aarstiderne får nogle grøntsager og urter, som ikke kan købes i supermarkedet. I denne uges kasse var der for eksempel både bronzefennikel og new zealandsk spinat! Det er sådan noget, der gør mig ekstra begejstret.

aarstiderne

Det har været overraskende dejligt at prøve nogle nye grønne retter og komme lidt ud af vores comfort zone. Måltiderne har også været dejligt varierede og gennemtænkte i forhold til madspild. Man får kun de mængder, der er brug for til de forskellige retter. Og hvis jeg troede vi spiste mange grøntsager normalt, er der klart kommet endnu mere grønt på menuen!

I vores nye familieliv tror jeg bestemt, at måltidskasserne fra Aarstiderne kommer til at spille en rolle. Det er simpelthen så dejligt at have nogle dage om ugen, hvor man ikke skal tænke over aftensmåltiderne, selv for sådan et madøre som mig. Det frigør forhåbentlig også noget energi til de dage, hvor man selv står for maden.

Vil du prøve en måltidskasse fra Aarstiderne, kan du med koden VEGETARISKHVERDAG få 20 % rabat på din første bestilling. Koden kan bruges én gang pr. kunde på web (og altså ikke i app’en) og kan kun indløses ved køb af abonnementsvarer som f.eks. måltidskasser.

19 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.

Hvis du kan lide dette, så prøv også:

Spaghetti aglio e olio

Pas nu på dig selv og NYD DET

Indlægsnavigation

Semidried tomater
Om Billig mad på dyre tallerkener

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR