fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
30-45 min, Comfort food  /  20/05/2021

Hvide asparges 
m. halve hasselback 
& hollandaise på brunet smør

asparges hollandaise

Det er aspargessæson, og det synes jeg, du skal fejre ved at lave denne ret med hvide asparges og hollandaise på brunet smør! Det er magisk godt.

Jeg er selv gået ret meget ind i barselsboblen nu og bruger langt størstedelen af min tid i sengen eller på sofaen med podcasts. Troede tiden ville gå langsomt, og jeg ville kede mig helt vildt, men faktisk nyder jeg det bare ret meget. Altså misforstå mig ej, tiden går langsomt og det er kedeligt, men det er også, som om det er lige det, jeg har brug for?

Arbejdet med Vegetarisk Hverdag har været intenst de sidste par år, og jeg har ELSKET det (jeg troede aldrig, jeg skulle holde så meget af mit arbejdsliv), men det er også utroligt befriende at få lov til at give slip på det og bare nyde de her sidste dage eller uger, hvor jeg kun skal tage mig af mig selv og mine egne behov.

Det tog lige en uges tilvænning efter jeg gik på barsel for nogle uger siden, hvor der skulle grædes nogle tårer, og jeg følte dårlig samvittighed over, at jeg ikke havde nået alt, jeg drømte om inden barslen. Men nu er det som om, jeg har accepteret, at det var sådan det blev. Jeg er jo bare mig i min virksomhed, og jeg har trods alt skrevet en ny kogebog og bygget en baby på samme tid. Der bliver tid til instagram og blog igen, alt behøver ikke ske NU.

brunet smør

Tilbage til opskriften! Som er fancy og gæstevenlig, men også ret nem. Hollandaise over vandbad kan skræmme de fleste (inklusive mig), så jeg er faktisk holdt op med at tilberede den på den måde. Næ, nu laver jeg hollandaise og bearnaise med stavblender i stedet. Det er meget bedre for sjælen, og der er stort set ingen risiko for, at den skiller.

Ingredienser

30-45 min / 4 portioner

  • ca. 1 kg kartofler
  • Olie + Salt

Hollandaise på brunet smør

  • 

200 g smør
  • 1 helt æg
  • Skallen fra 0,5 citron
  • ca. 1 spsk citronsaft
  • Salt & peber

Asparges

  • 1 kg hvide asparges
  • 1 l grøntsagsfond
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker

Topping

  • Evt. lidt sprødstegte brødkrummer
  • Finthakket purløg eller forårsløg

Sådan gør du

Kartofler: Sæt ovnen på 200 grader varmluft. Skyl kartoflerne og skær dem i halve på langs. Skær tynde skiver omkring 2/3 ned i kartoflen. Fordel salt og olie på kartoflerne, prøv at få det ned mellem skiverne. Sæt i ovnen i 20-30 min.

Brunet smør: Smelt smørret ved lav til middel varme. Pisk konstant, til smørret bruner og dufter fantastisk. Sluk for varmen og lad stå. Hæld evt. på en kande, som stilles i lidt lunkent vand for at holde smørret lunt.

Asparges: Forbered de hvide asparges ved at skære den nederste, grove del fra og derefter skrælle aspargesen (skallen er bitter på hvide asparges).

Varm fond, eddike, salt og sukker op i en gryde. Blanchér aspargesen i 5 min ved lav varme. Den skal stadig have lidt bid, men ikke være rå.

Hollandaise: Kom æg, citronskal, -saft og et godt drys salt og peber i en høj beholder, der passer med din stavblender. Blend sammen.

Tilsæt nu lidt lunkent brunet smør ad gangen, mens du blender ved middel hastighed. Efter du har tilsat omkring en spsk smør, begynder du at hælde smørret i, i en kontinuerlig stråle, mens du blender. Bliv ved, til alt smørret er tilsat og har emulgeret med æggeblandingen. Du vil have ALT med, også de brune karamelliserede mælkeproteiner, der ligger i bunden af gryden! Det er guld.

Smag sovsen til med salt, peber og citronsaft.

Servér med det samme. En lille salat som tilbehør er skønt! <3

14 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.

Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Aspargesrisotto med ramsløg 

 

Galette med spinat og feta

 

Indlægsnavigation

Min nye bog!
Råsyltede rabarber med hybenrose

3 comments

  • Arendse
    29/05/2021

    Det lyder dejligt! Hvordan ville du lave saucen til to?

    Reply
  • keld
    26/05/2021

    Denne herlige ret lavede jeg i aften, og det er simpelthen noget af det mest velsmagende jeg nogensinde har haft fornøjelsen at lave.
    Opskriften er er let at følge og hollandaisen …. hold nu kæft (undskyld mit fransk) …. der blev lidt til overs, som jeg drak i smug 😀
    Tusind tak for denne her, og tusind tak for din ikke dogmatiske tilgang til mad, din insisteren på velsmag, din måde at skrive på og ikke mindst dine fantastiske opskrifter, som er blevet det sikre valg i min madlavning 2 – 3 gange om ugen.
    Rigtig god fornøjelse med din kommende rolle som mor 🙂

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      27/05/2021

      Hej Keld, Sikke en vidunderlig besked at vågne op til! Den gjorde mig simpelthen så glad. Tak! Vh Camilla

      Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR