fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
30-45 min, Plademad, Salater  /  25/02/2021

Tex-Mex Loaded Fries

tex-mex-loaded-fries

Opskriften her var egentlig tiltænkt den nye bog, men den clashede lidt med nogle andre Tex-Mex opskrifter, der også skulle have plads. Og der er grænser for HVOR meget Tex-Mex, man kan have i én bog. Men det gør ikke det store, for så kan den jo bare komme ud her i stedet!

Jeg har altid elsket Tex-Mex, det har jo vitterligt alt. Friskhed OG snaskethed på én gang. Det kan virkelig noget! Og så er det drøn-nemt på denne måde, hvor alt lissom bare samles på en bageplade.

Ingredienser

30 min / 4-6 portioner

På bagepladen #1

  • 3-4 løg
  • 1 kg kartofler
  • 1 spsk paprika
  • 3-4 spsk olie
  • Salt og peber

På bagepladen #2

  • 125 g ekstra modnet cheddar
  • 240 g kogte sorte bønner
  • ca. 250 g frosne majs, optøede
  • 1 tsk hvidløgspulver og/eller løgpulver
  • 0,5 tsk kanel
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk spidskommen
  • Salt og peber

Salsa

  • 1 rød peberfrugt
  • 1 håndfuld syltede jalapeños (efter smag)
  • 1 lille rødløg eller syltede løg, hvis du har
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • Salt og peber

Tilbehør

  • Ekstra frisk koriander
  • 2 dl creme fraiche
  • 1 lime

Sådan gør du

Sæt ovnen på 225 grader varmluft.

Skyl kartoflerne og skær urenheder fra. Du behøver ikke skrælle dem, hvis skrællen ser fin ud. Skær i både og fordel på en bageplade.

Pil løgene og skær i grove både (4-8 både pr løg afhængigt af størrelsen). Fordel på bagepladen og fordel paprika, olie, godt med salt og peber på løg og kartofler. Sæt i ovnen i totalt 20-25 minutter, rør godt rundt efter ca. 15 minutter.
Riv cheddaren groft og bland med bønner, majs og krydderier. Smag til med salt og peber.

Fjern den grønne stilk og kernerne fra peberfrugten og skær i små tern. Hak syltede jalapeños fint, hak rødløget så fint som du kan. Skyl korianderen og hak helt fint. Bland alt i en skål og smag til med salt, peber og lidt limesaft.

Når kartoflerne er gyldenbrune tages bagepladen ud af ovnen, og cheddar, bønner og majs fordeles oven på kartoflerne. Sæt i ovnen igen i 5 minutter til osten er smeltet.

Servér med salsa på toppen, lidt ekstra koriander til pynt, creme fraiche og limebåde.

72 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.

Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Græsk salat med kartofler & sprøde kikærter

 

Tacos med bønner – fajitas style

 

Indlægsnavigation

Good Vibes Extravaganza
Drømme og planer for marts 2021

12 comments

  • Charlotte
    14/08/2024

    Tusind tak for skøn opskrift! Smagte skønt og reddede min mås, da ungerne lige fik 8 venner med til spisning med kort varsel. Havde de fleste ingredienser, men måtte ændre lidt på forholdene ml grønsagerne, supplere kartoflerne med en rest kogte, og serverede med Guaccamole, chillien for sig og lidt brød til. Alle 10 unger var begejstret, så den skal vi bestemt prøve igen. Måske endda med de rigtige forhold ml. ingredienserne 😉

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      16/08/2024

      Hvor er det bare dejligt at høre! <3

      Reply
  • Kim Kaos
    15/07/2024

    Så der var en mystisk tex mex grønsagsblanding til salg i det lokale supermarked som gav mig inspiration til en tex mex middag – og lige pludselig dukkede din side op. For pokker hvor smager det godt – for 100 kr. hos den lokale grønsagspusher er der jo mad til flere dage selv om folk flydte vommen – den ret er nu på den faste menu

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      15/07/2024

      Hvor er det dejligt! Velkommen til!

      Reply
  • Lise
    29/07/2023

    Afhængig af de her fries – virkelig noget af det mest tilfredsstillende. Tak!

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      03/08/2023

      Selv tak! De er med i min nye bog “Den dovne vegetar” som udkommer 2. oktober. 🙂 Starter forsalg om en uge eller to. Kh Camilla

      Reply
  • Jeanette
    20/04/2022

    Det smager helt fantastisk – vi købte dog færdig salsa.

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      20/04/2022

      Dejligt at høre! Og færdig salsa er da så lækkert også.

      Reply
  • Jørgen
    17/09/2021

    Et festfyrværkeri af farver og smage. Supergodt koncept. Jeg modificerede lidt og brugte beluga, søde kartofler og citron. Det er ikke sidste gang, den står på menuen.

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      20/09/2021

      Hvor dejligt at høre! Og super, at du ændrer efter behov. Det er lige præcis dét, jeg håber, man bliver klædt på til at gøre ved hjælp af mine opskrifter. 🙂

      Reply
  • Cecilia Vinje
    01/03/2021

    Det her var virkelig lækkert & comfy, fyldt med forskellige smage & konsistenser. Tilsatte tomater til salsa og en ekstra dåse bønner plus lidt mere ost, så et evigtsultent hankøn & unger også blev mætte. Et stort hit, som jeg kommer til at lave igen – tak for opskriften!

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      02/03/2021

      Dejligt at høre! Og godt at du bare tilsætter lidt ekstra, så du ved, det mætter hjemme hos jer. 🙂

      Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR