fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag
  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Blog
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
Om livet & hverdagen  /  01/08/2020

Drømme og planer for august 2020

Vegetarisk-hverdag

Jeg skrev mit månedsindlæg om juli et stykke inde i måneden, så det er begrænset, hvad der er sket siden sidst, men så alligevel. Nogle gange når jeg begynder at skrive, bliver jeg overrasket over, hvor meget der bliver nedfældet.

Sidste weekend var jeg på Bornholm for at besøge min gode veninde og hendes familie. Havde virkelig savnet dem, det var alt alt for lang tid siden, vi havde sets. Vi lyttede til Kliché i bilen gennem Bornholms bakkeland, og albummet Supertanker holder bare! Har lyttet til det flere gange i løbet af ugen. Tip!

Vegetarisk i aften?

2. oplag af Vegetarisk i aften? kom fra tryk for nogle uger siden, og den er smukkere end nogensinde! Omslaget har fået en supermat og blød (men stadig praktisk) overflade, og papiret er nu ubestrøget og med lidt ekstra tekstur. Der er rigeligt bøger på lager, så bestil endelig direkte fra mig, så får jeg en lidt større del af kagen. Kæmpe tak til alle jer, der allerede har bestilt! Også andre steder altså, alt er bare fedt. Den har ligget højt på bestsellerlisten de sidste par uger, og det gør mig så glad.

Vegetarisk i aften?

I sidste månedsindlæg fortalte jeg, at det baghus på Frederiksberg, jeg flyttede ind i i juni var blevet solgt, og jeg skulle finde noget nyt. Og nu er der sket det magiske, at jeg på ingen tid har fundet lige det jeg ønskede mig: et butikslokale på en stille sidegade på Nørrebro. Jeg skal dele det med min veninde Scarlett, som er indretningsarkitekt, og jeg tror simpelthen, det bliver så godt. Nogle gange skal man bare slå til. Og selvom det er lidt dyrere, end det jeg har nu, og det potentielt bliver nogle måneder med husleje-overlap, så tror jeg, det kommer til at være det hele værd.

Hvis du tilfældigvis står og mangler et skrivebord i en rolig baggård i Frederiksberg C (seriøst man kan ikke høre andet end fuglekvidder, en operasanger og nogle børn, der leger her) fra september-januar, så tøv ikke med at hive fat i mig! Det kan jo være, der sidder nogen derude, som skal til at skrive speciale eller godt kunne tænke sig at rykke freelance-business ud fra stuen, og det ville være synd, hvis pladsen her skulle stå tom. Der er omkring 9 kvm at boltre sig på, og der er mulighed for at have to skriveborde og dele pladsen. 3125 kr inkl. moms om måneden.

Scarlett og jeg overtager de nye lokaler den 15. august, og så bliver det nogle uger med maling og istandsættelse, inden vi efter planen rykker ind i slutningen af måneden. Vi skal indrette showroom og kontor, og forhåbentlig kan jeg snart udvide min lille shop med noget smukt keramik og andre ting til køkkenet. Drømmen om at designe en tekstilkollektion til køkkenet lever stadig, men den får lov til at tage al den tid, den har brug for. Jeg har som sædvanligt for mange idéer og for lidt tid til at kunne prioritere dem. 🙂

Min seneste besættelse er at finde et værksted, der kan producere skærebrætter i denne her stil, det ville passe perfekt til mit køkkenkoncept. Jeg synes, et smukt skærebræt gør så meget for et køkken. Men som sagt: har hundrede idéer og min største udfordring vil for evigt være at begrænse mig og ikke presse mig selv for hårdt. Jeg arbejder på det.

Scarlett er i London, så vi har ikke kunnet snakke så frygteligt meget om, hvordan vi vil indrette de nye lokaler, men det har ikke holdt mig tilbage fra at finde på idéer! Og dem tænkte jeg, jeg lige så godt kunne dele med jer.

Jeg er forelsket i alt, hvad svenske Cupboards & Goods har gang i, og jeg er mega inspireret af dette køkken, som de har bygget for Carl Larsson gården i Sundborn. Farvekombinationen gør mig simpelthen så glad.

Min rosa reol som jeg har på mit nuværende kontor kommer til at flytte med til vores nye lokaler, og så drømmer jeg om en neutral, men meget varm lys grå på væggene. Måske Kalk fra Jotun? Den er meget diskret, men vil fremhæve stuk og paneler fint. Det er den, som er malet i køkkenet her. Afhængigt af lyset i rummet kunne det også være Washed Linen, den er en anelse mørkere, men virkelig smuk. Vi skal selvfølgelig lige have nøglerne og mærke lyset i rummet, inden vi bestemmer os. Og så må jeg se, hvad Scarlett synes, når hun kommer tilbage fra London om et par uger.

Plantegningen ser sådan her ud. Der er altså et større rum med fire meter til loftet og en bred vindueskarm med butiksvinduer ud til gaden. Her skal vi have butik/showroom. Oppe til højre er der en lille mezzanin, hvor vi skal have kontor. Vi bygger et stort L-formet skrivebord langs det hjørne, som vender ud mod det øvrige rum og gaden. Og så skal min rosa reol bo deroppe langs væggen, tænker jeg.

Jeg planlægger at have åbent fast et par gange om ugen, hvor man kan komme forbi og hente eller købe bøger og plakater. Og måske andet til køkkenet og borddækningen på sigt, hvem ved!

På halvvæggen mellem showroom og kontor drømmer jeg om en indbygget købmandsdisk/reol, som vi kan bruge til udstilling. Á la denne fra Artilleriet Kitchen i Göteborg bare i mindre skala:

Den butik i øvrigt: WOWZA! Så inspirerende. Synes det er virkelig flot med en mere begrænset farvepalette, men jeg må erkende, at jeg er mere sprælsk. Er melankolsk af natur, og hvis jeg indretter mig med neutrale farver, bliver det simpelthen for deprimerende for mig. Har brug for konstant at blive mindet om, at verden er fuld af farver.

Vegetarisk-hverdag

Derhjemme fik jeg hængt det lille Tutti Frutti kunstprint op i sidste uge, og det fuldender virkelig vores billedvæg i stuen. Så glad for det! Og så har jeg endelig fået hul på arbejdet med en ny kogebog. Konceptet ligger ret godt på plads, og jeg er ved at have en indholdsfortegnelse at arbejde ud fra. Så nu skal jeg “bare” i gang med at udvikle opskrifter og tage billeder. Det føles helt ærligt lidt uoverskueligt – det er et kæmpe projekt at lave en bog, og arbejdet kommer til at strække sig over det næste år. Men jeg er heldigvis også spændt og glad! For jeg ved, det bliver lige så sjovt, som det bliver hårdt.

Måske du kan hjælpe mig ved at fortælle mig, hvilke opskrifter her på bloggen, som er dine livretter og som simpelthen SKAL med i næste bog?

Jeg har på fornemmelsen, at august bliver mindst lige så fyldt af aktivitet som juli, selvom jeg havde tænkt, at det skulle være en chill sommer. Med flytning til nyt kontor, en weekend til Sverige og påbegyndelse af arbejde med næste kogebog, kommer der til at være rigeligt at se til. Jeg har dog bestemt at jeg skal holde så meget fri, som jeg kan. Specielt de første uger i august, inden vi overtager de nye lokaler, har jeg brug for noget sommerdoven stemning og hvile. Wish me luck. 🙂

Snart er det ægte svampesæson, og jeg håber på, jeg kan klemme en ugentlig skovtur ind i skemaet, det vil også hjælpe på stressniveauet. Er heldigvis blevet bedre til at passe på mig selv, end jeg har været tidligere, men jeg skal godt nok holde mig selv i ørerne for ikke at overanstrenge mig.

27 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.

Hvis du kan lide dette, så læs også:

Drømme og planer for juli 2020

 

Drømme og planer for juni 2020

 

Indlægsnavigation

Pitabrød med halloumi, nektarin, grønkål & oliven
Hjemmelavet granola – en grundopskrift

2 comments

  • Karina
    15/08/2020

    Dine halumi frikadeller !!! Skal helt klart med i næste bog

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      16/08/2020

      De er faktisk med i denne! Bare i en anden form som en “halloumiburger”. Men man kan følge opskriften på farsen og stege til deller. 🙂

      Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR