Tilbage i februar, hvor corona endnu ikke var noget, vi tog specielt seriøst, og jeg var i fuld sving med at færdiggøre Vegetarisk i aften? til tryk, lavede jeg også en anden opgave. Anden udgave af familiemagasinet Yolly Magazine skulle nemlig på gaden med en serie af opskrifter udviklet af mig! Blandt andet denne fetadip som kan bruges til det meste. En wrap, en salat, tilbehør til de nye kartofler, you name it!
I skrivende stund er tredje nummer af Yolly Magazine kommet på gaden, og det synes jeg, I skal checke ud! Der er nemlig endnu flere opskrifter udviklet af undertegnede med. Og det er bare et gennemgodt kvalitetsmagasin, lavet af nogle virkelig skønne mennesker.
Ingredienser
15 min / 4 portioner
- 150-200 g fetaost
- 2 dl græsk yoghurt 10 %
- 1 lille fed hvidløg
- Skallen fra 0,5 citron
- 1 spsk citronsaft
- 1 tsk flydende honning
- 0,5 tsk salt
- Peber
- Valgfrit: olivenolie og chili flakes
Sådan gør du
Smuldr fetaosten ned i en foodprocesser*. Tilsæt resterende ingredienser og blend fint. Smag til med salt og peber, og eventuelt lidt mere honning og citronsaft. Top med lidt olivenolie og chili flakes (valgfrit).
*du kan selvfølgelig også lave den uden foodprocessor, smuldr bare fetaosten så fint du kan, og bland med resten af ingredienserne.
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.
Jeg er latterligt begejstret for denne fetadip! 🙂 Passer jo til alverdens ting og sager.
Hurra! Og ja, den kan altså noget. 🙂