fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag
  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Blog
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
Comfort food, Mere end 1 time, Pasta  /  18/06/2020

Blomkålslasagne

Blomkålslasagne

Tænk at det skulle tage over halvandet år med Vegetarisk Hverdag, før jeg udgav en opskrift på en lasagne?! Det er ekstra mærkeligt, fordi jeg virkelig elsker lasagne, men jeg laver også alt fra bunden, og så kan det jo blive et lettere tidskrævende projekt.

Denne lasagne er en blomkålslasagne, fordi jeg havde mega lyst til noget med blomkål og ost den dag, jeg lavede den, men se opskriften som basis for lige, hvad du har lyst til! Du kan stege svampe eller aubergine i stedet for blomkål, du kan lave den famøse beluga bolognese i stedet for tomatsovsen, eller du kan bruge spinat eller kål. Mulighederne er uendelige. ❤️

Blomkålslasagne

Har du købt min bog?

Denne ret er med i kogebogen "Billig mad på dyre tallerkener" sammen med over 50 andre billige og lækre vegetariske opskrifter.

Køb den her

Ingredienser

60+ min / Et ildfast fad på ca. 20×30 cm

Klassisk tomatsovs

(fra min bog Vegetarisk i aften?)

  • 2-3 løg
  • 3 spsk olivenolie
  • 4 fed hvidløg
  • 2-3 spsk tomatpuré
  • 3 dl hvidvin
  • 4 dåser tomat
  • 2 spsk flydende konc. grøntsagsfond (til 1 liter)
  • 1 spsk frisk oregano og/eller timian
  • 2-3 tsk sukker
  • 1-2 spsk æblecidereddike
  • Salt & peber

Blomkål

  • 1 stort blomkålshoved
  • 2 spsk olie
  • 2 spsk smør
  • 0,5-1 tsk chili flakes, stærke
  • Salt & peber

Bechamel

  • 50 g smør
  • 50 g mel
  • 750 ml sødmælk
  • 2-3 dl revet parmesan eller anden smagfuld ost (gør det teknisk set til en Mornay sovs)
  • Revet muskatnød (valgfrit)
  • Salt & peber

Desuden

  • En pakke lasagneplader
  • Persille (valgfrit)
  • En god salat til

Sådan gør du

  1. Hak løgene fint, og steg ved lav til middel varme i en stor gryde i masser af olivenolie med et godt drys salt. De må ikke tage farve, men skal stege langsomt i 10 minutters tid, til de er faldet helt sammen og er gyldne.
  2. Knus hvidløgsfeddene med den flade ende af en kniv, og fjern så skallen.
  3. Finhak hvidløget, og tilsæt til løgene. Steg forsigtigt et par minutter.
  4. Tilsæt nu tomatpuré, og steg godt igennem. Tilsæt evt. mere olie her, hvis det behøves. Skru så op for varmen, og tilsæt hvidvinen. Lad koge godt igennem.
  5. Tilsæt tomat, koncentreret grøntsagsfond, krydderurter og 1 tsk sukker.
  6. Lad simre mindst 30 minutter (gerne en time), og smag så til med eddike, sukker, salt og godt med peber.
  7. Mens tomatsovsen simrer, skæres blomkålen ud i tynde skiver og så i mindre stykker. Steg ved middel til høj varme i godt med olie og smør. Giv et godt drys salt og rør rundt jævnligt. Tilsæt chiliflakes.
  8. Blomkålen skal have godt med farve, men skal ikke brænde på, så skru ned for varmen efter behov.
  9. Steg i laaang tid til blomkålen er krympet ind til ca. 50-70% og er godt gyldenbrunt. Smag til med salt og peber.
  10. Lav bechamelsovsen ved at smelte smør i en mellemstor gryde.
  11. Tilsæt mel og pisk godt sammen. Steg ved lav varme i fem minutters tid til melet er godt varmet igennem.
  12. Tilsæt nu mælk lidt efter lidt, mens du pisker alt hvad du kan, så der ikke er nogle klumper. Det kan nogle gange hjælpe at fjerne gryden fra blusset i starten.
  13. Når al mælken er tilsat koges sovsen op. Efter et par minutter tilsættes ost, og der smages til med friskrevet muskatnød, salt og masser af friskkværnet peber.
  14. Saml lasagnen med tomatsovs i bunden af formen, et lag af plader, et lag tomatsovs, blomkål, bechamel, plader, tomat osv. (har du tomatsovs tilovers, gemmer du bare til en anden dag eller fryser ned!).
  15. Afslut med bechamel på toppen, og sæt i ovnen ved 200 grader i 30-40 minutter eller til lasagnen har fået fin farve på toppen. Du kan evt drysse en god håndfuld fintrevet parmesan på toppen de sidste 10-15 minutter.
  16. Servér lasagnen med lidt finthakket persille på toppen og en god, valgfri salat til.
117 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.

Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Delizie med fennikel, squash og mozzarella

 

Pasta med grønkål, ærter og urter

 

Indlægsnavigation

Økologisk på budget
Nye kartofler med brunet løgsmør

14 comments

  • Louise
    30/09/2022

    Har lavet lasagnen og den er super lækker. Mon den kan fryses?

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      01/10/2022

      Sagtens! 🙂

      Reply
  • Mia
    08/03/2022

    Hejsa,
    Denne lasagne lyder virkelig lækker og skal helt sikkert på bordet i denne uge. Jeg er dog i tvivl når du skriver, at der skal to spsk flydende grøntsagsfond i og der så i parentes står (til 1 liter). Det er nok mig som er træt, men skal der to spsk i, eller skal der 1 liter i? 🙂
    KH Mia

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      09/03/2022

      Hej Mia,
      Jeg bruger koncentreret fond til at salte med. Det er altså den mængde koncentrerede fond man ville bruge til at spæde en liter vand ud til fond. Giver det mening? Så altså kun koncentreret fond, ikke vand. 🙂

      Reply
  • Molly
    28/01/2022

    Hej, elsker den her lasagne! vil du vurdere man kan lave tomatsovsen og blomkålet dagen før og bare “samle” lasagnen på dagen, hvis man vil være lidt på forkant?
    Vh. Molly

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      29/01/2022

      Ja, det kan du sagtens! 🙂

      Reply
  • Sarah
    24/01/2022

    En virkelig lækker lasagne. Super smagfuld! Vi hoppede på en købt mornaysauce, for at spare lidt tid, og udskiftede i øvrigt vinen med hvidvinseddike og vand (i mangel af vin). Det blev rigtig godt på trods. Tak for mange dejlige opskrifter. Vi forsøger at spise vegetarisk flere dage om ugen, og dine bøger/blog er min go-to. 🙂

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      26/01/2022

      Hvor er det dejligt at høre! Og jeg er jo kæmpe fan af, at man lige justerer efter overskud, og hvad man har hjemme. 🙂 Kh Camilla

      Reply
  • Rigmor
    27/08/2020

    Dejlig lasagne!
    Jeg brugte fuldkornsplader for at opnå lidt mere bid i den, og så tilføjede jeg cirka 150 g røde linser i tomatsaucen, da jeg ikke havde blomkål nok. Og det fungerede rigtig fint 🙂

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      28/08/2020

      Skønt at du kunne lide den! Lyder da som en god idé at tilsætte lidt røde linser. 🙂

      Reply
  • Rima
    23/07/2020

    Super lækre opskrifter tak men jeg savner oplysning om kalorier.

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      23/07/2020

      Jeg tæller aldrig kalorier, så der er det desværre den forkerte blog, du er kommet til. 🙂

      Reply
  • Helle
    28/06/2020

    Den ser SÅ lækker ud!
    Hvordan skal det her forstås: “2 spsk flydende konc. grøntsagsfond (til 1 liter)” ..skal man tilsætte 1 liter eller hvordan?

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      28/06/2020

      Det skal forstås som 2 spsk konc. grøntsagsfond som IKKE er fortyndet med vand. Har skrevet det med “1 liter”, så man kan bruge en anden slags bouillon/fond og så bruge hvad man ville have brugt til en liter fortyndet fond. Det kan jo være lidt forskelligt fra fond til fond. Jeg bruger altid den økologiske flydende grøntsagsfond fra Oscar (fås i Føtex), den synes jeg er overlegen. Håber det giver mening?

      Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR