fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag
  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Blog
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
45-60 min, Comfort food, Smæk på krydderierne  /  11/05/2020

Vegetariske Enchiladas

Enchiladas

Jeg har villet lave vegetariske Enchiladas så længe, og nu fik jeg det endelig gjort! Der må ikke gå så længe, inden jeg laver dem næste gang, for det er noget af det mest comfy, jeg kan forestille mig. Tortillabrød propfyldte med grøntsager, bønner og ost, med en krydret tomatsovs og ost på toppen. Hele herligheden bagt i ovnen og serveret med frisk koriander, lime og creme fraiche. Yes please.

Er der nogle veganere derude, der kan anbefale en vegansk cheddar? Så kunne man jo lave dem veganske også, hvis man vil. Jeg synes personligt at Violife’s cheddar er udmærket.

Enchiladas-2

Har du købt min bog?

Denne ret er med i kogebogen "Billig mad på dyre tallerkener" sammen med over 50 andre billige og lækre vegetariske opskrifter.

Køb den her

Vegetariske enchiladas med bønner

60 min / 4 portioner

Ingredienser

Enchilada-sovs
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 lille løg
  • 1,5 spsk hvedemel
  • 1 tsk spidskommen, stødt
  • 0,25 tsk hvidløgspulver
  • 0,25 tsk herbes de provence
  • 0,1-0,25 tsk chipotlepulver (efter smag)
  • En knsp kanel
  • 1 spsk tomatpuré
  • 400 g mosede tomater (passata)
  • 2 dl vand + 2 tsk konc. flydende grøntsagsfond
  • 1 tsk æblecidereddike
  • Salt og peber
Fyld
  • 1 spsk korianderfrø, stødt
  • 1 tsk spidskommen, stødt
  • 1 knsp kanel
  • 1 løg
  • 1 majskolbe (eller ca. 1,5 dl frosne majs)
  • 2 snackpeber
  • Et kvart spidskål
  • 1 dåse (ca. 240g) sorte bønner
  • 2 dl af enchiladasovsen
  • 2 dl ekstra lagret cheddar, groft revet
Desuden
  • 4 store tortillabrød eller 6 mellemstore
  • 75-100 g ekstra lagret cheddar, groft revet
  • Et par håndfulde frisk koriander
  • 2 forårsløg
  • 1-2 lime
  • 2 dl creme fraiche
  • En frisk, stærk salsa (f.eks. den mexikanske salsa verde fra Vegetarisk i aften?)

Sådan gør du

Start med sovsen

Hak løget helt fint og steg langsomt i rigeligt olivenolie med et drys salt. Bland hvedemel og krydderier i en lille skål. Når løget er blødt og let gyldent tilsættes mel og krydderier og steges i et par minutter. Tilsæt så tomatpuré og steg med et minuts tid.

Bland imens tomater med vand og grøntsags-fond. Tilsæt sammen med æblecidereddike, godt med peber og et drys salt. Kog op og lad simre forsigtigt, mens du forbereder fyldet.

Nu kan du også sætte ovnen på 200 grader varmluft.

Smag sovsen til med salt (eller ekstra konc. fond) og godt med peber. Afhængigt af tomater kan det også være den har godt af 1 tsk sukker eller sirup.

Forbered fyldet

Bland krydderierne i en lille skål.

Pil løget og skær i strimler. Steg ved middelhøj varme i olie med et drys salt og et drys af kryd-derierne, til løget har fået lidt farve i kanterne og er blevet blødt. Læg i en større skål.

Pil imens majskolben, og skær majsene af kolben. Steg ved høj varme i olie med salt og lidt af krydderiblandingen til de har farve. Læg i skålen.

Skær snackpeber og spidskål i passende stykker og steg på samme måde i omgange med resten af krydderierne.

Bland de stegte grøntsager med sorte bønner, 2 dl af enchiladasovsen og groftrevet cheddar. Jeg foretrækker at købe en hel ost og rive den selv. (Tip! Rema har en lagret cheddar, som både er billig og virkelig god.)

Saml dine enchiladas

Find et ildfast fad frem med plads til dine tortillabrød. Dæk bunden med et lag enchiladasovs.

Fyld nu tortillabrødene med fyldet og rul sammen. Læg med folden ned af.

Hæld sovs over dine enchiladas og drys godt med revet ost på toppen.

Bag i ovnen i 15-20 minutter til osten er gylden og sovsen bobler godt. Lad køle en anelse af inden servering.

Server med frisk koriander, finthakket forårsløg, frisk lime, creme fraiche og evt en salsa efter eget valg.

64 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.

Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Black bean chili

 

Tacos med refried beans

 

Indlægsnavigation

Sichuan stir fry
Rabarbertærte med kokos

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR