Denne uge kommer til at stå i julesmørrebrødets tegn med tre bud på vegetariske smørrebrød. Første bud er et vegetarisk smørrebrød med avocado, rygeostcreme og dild.
Cremetheden, citronen, det røgede indslag. Som et vegetarisk take på en røget laksemad! Super hurtig at bikse sammen.
Generelt smager sødmælks-rygeostene meget bedre, så gå efter den variant. Jeg kan ikke anbefale den fynske rygeost fra Løgismose, som er lavet på skummetmælk, den er alt for skarp i sin røgede smag.
Smørrebrød med avocado, rygeostcreme og dild
10-15 min / 2 portioner
Ingredienser
- To skiver rugbrød
- 1 avocado
- 1 spsk rygeost (find en sødmælksvariant)
- 1 spsk cream cheese
- Skal af en halv citron
- Citronsaft efter smag
- Salt og peber
- Frisk dild
Sådan gør du
Bland rygeost, cream cheese og citronskal sammen i en skål. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Fordel et godt lag på rugbrødsskiverne.
Halvér avocadoen, fjern stenen og skær ud i fine skiver. Fordel oven på rygeost-cremen.
Giv avocadoen et drys salt, et godt drys citronsaft og pynt med masser af dild.

7 
