Grillede grøntsager med sprøde kartofler og karamelliserede løg med en nøddet, cremet tahindressing! En dejlig nem hverdagsret, hvor man kan smide det i, som man lige har i køleskabet.
Jeg grillede mine grøntsager på en pande for at være sikker på de fik farve, men samtidig beholdte deres sprødhed. For en ekstra nem hverdagsret smider man bare udvalgte grøntsager på en bageplade og drysser med persille og tahindressing, når den kommer ud af ovnen. Minimal forberedelsestid, minimal opvask! Tænk bare på at nogle grøntsager skal tilberedes kortere tid og smid dem på bagepladen midtvejs f.eks.
Til bradepanden
40 min ⎢ 4 portioner
- 1 kg Kartofler
- 2 gule løg
- Valgfrie grøntsager (Her brugt: squash, peberfrugt, forårsløg, rød spidskål)
- Persille
Tahindressing
- 2 spsk mayonnaise (eller vegansk alternativ)
- 2 spsk tahin
- Saft og skal fra lille citron (start med en halv og smag til)
- Lille revet fed hvidløg
- 1 tsk honning/sirup
- 1 dl Yoghurt/A38 eller vegansk alternativ
- Salt og Peber
Sådan gør du
Skær kartoflerne og løgene i både og fordel på en bageplade. Giv dem et godt drys god olie, salt og peber.
Bag 30-40 min i 250 grader varm ovn til kartoflerne er gyldne. Kig til dem og vend dem et par gange.
Imens laver du dressingen og steger dine grøntsager på høj varme i en pande. Fordel dem over kartoflerne og drys persille over.
Voila!