I de over 14 år André og jeg har kendt hinanden, har vi løbende snakket om, hvor vi skal bygge, og hvor vi skal bo. Der har været drømme om sommercaféer i Sverige og om en pop up restaurant på Bornholm, og ikke meget er blevet til noget, men drømmene har været vidunderlige.
André er opvokset på landet, jeg er opvokset i en klassisk parcelhuskvartersforstad til København og havde ikke noget særligt forhold til naturen som barn. Som teenager talte jeg bare ned til at bo i byen, og jeg troede i lang tid, at jeg aldrig skulle herfra. Jeg cyklede hurtigt gennem byen med høj musik og følte mig fri og lykkelig over at bo i den by, jeg havde drømt om at bo i så længe. Så koncerter, drak øl på værtshuse og sås spontant med mine venner. Jeg føler stadig en stor kærlighed til den tid.
Da jeg mødte min mand boede min svigermor i en lille landsby på Öland. Hver dag gik vi ture langs den lange lige grusvej ned mod havet. Jeg kan specifikt huske morgenen inden mit og Andrés bryllup, hvor jeg gik ud alene for at plukke blomster til min brudebuket. Og jeg stod der og kiggede ud over markerne og tænkte, at følelsen, jeg havde, når jeg stod på den grusvej, var en følelse, jeg gerne ville have mere af i mit liv. En følelse af frihed og ro, som jeg bare har, når jeg er i naturen.
Behovet for at være i naturen voksede under min sygemelding og har fulgt mig i den udviklingsproces, jeg har været igennem de sidste 5-6 år. Der er få ting, jeg elsker mere end at gå igennem en skov alene og ikke kunne høre trafik eller andre mennesker. Der er få ting, der kan få mig til at føle mig mere ydmyg.
Da André og jeg købte vores lille hus på Falster for 1,5 år siden, snakkede vi om, hvordan det kunne være fedt at prøve at bo der et år på et tidspunkt. Nu havde vi snakket om landet så længe, og endelig var der en konkret måde at teste det på, som var ret uforpligtende.
Jeg tror, vi tænkte, der var lang tid til. Men så kiggede jeg André i øjnene i sommers og spurgte “Er det ikke nu?”. Sonja skal starte i børnehave til april, og det virkede som det ideelle tidspunkt, nu hvor hun alligevel skal opleve et skift. I mit arbejde med Den dovne vegetar var det også gået op for mig, hvor meget jeg elskede det lidt langsommere liv, vi lever dernede. Nærheden til naturen og havet og tiden i haven fodrer min sjæl. Alt det jeg elskede ved byen, føles som om det hører en anden tid til. I hvert fald lige nu. Når jeg cykler igennem byen nu, føler jeg mig mere overvældet end noget andet.
Som sagt så gjort. Vi flytter altså til Falster i et år fra 1. april. Og hvem ved, måske bliver det længere?
Jeg er meget spændt på, hvordan det bliver for os. Inden jul faldt de sidste ting på plads. André opsagde sit job på Darcy’s, jeg opsagde min kontorplads, vi opsagde Sonjas institutionsplads. Og her på den anden side af nytåret føles det hele meget tæt på. Nu er der bare 2,5 måned til, at flyttelæsset går.
Jeg er selvfølgelig nervøs for, at jeg kommer til at savne mine venner for meget. Men jeg satser på at komme ind til København i tide og utide. Og forhåbentlig kommer de ned og besøger os. Noget, jeg glæder mig til, er at få mere tid sammen som familie. Som det er nu, tager vi til Falster cirka hver anden weekend, og hver anden weekend er vi i København, hvor André arbejder enten lørdag eller søndag. Så jeg glæder mig til flere weekender sammen, til mere fleksibilitet til at tage andre steder hen, som for eksempel familien og vennerne i Sverige, der har været forsømt de sidste par år.
Mere frihed i vores familieliv er kodeordet. Og tid til at lande og tænke igennem, hvad det er for liv, vi gerne vil leve sammen. André skal nemlig ikke have et nyt caféarbejde. Han skal arbejde sammen med mig, hjælpe mig med opskriftsudviklingen og med at lave indhold til både instagram og blog. Det har han faktisk allerede gjort det sidste års tid i lille skala. Og så skal han renovere hus, så vi endelig kan komme i mål dernede, mens jeg skal have hænderne i jorden i haven.
Jeg regner med at skrive en masse om vores nye liv her på bloggen. Og jeg håber, at I vil læse med.
632 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlægget
Loading...
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Det bliver skønt for jer at prøve:) Jeg glæder mig til at følge med i det, og måske får i nye venner der 🙂
Hvor lyder det skønt at få lov til at prøve sine drømme af, leve langsomt og med familien tæt på ❤️ Tillykke med den beslutning, jeg er sikker på at I lander godt!
Kh Maria
Kære Camilla
Held og lykke med jeres nye liv på landet.
Hilsen
Marianne Præstø ( Karin og Lars venner)
Glæder mig så meget for din hånd. Det lyder som en dejlig drøm.
Mange tak <3
Jeg vil SÅ gerne læse med ❤️ tillykke med at følge jeres drøm, som sagtens kan blive til en ny drøm og en ny drøm og at man ender tilbage i byen. Livet har forskellige faser og man har forskellige behov på forskellige tidpunkter. Intet er absolut, og det er flot at flytte sig derhen hvor man trives og ikke en skam at flytte sig tilbage et sted, for at trives der igen. Tak for at dele ❤️
Så fint skrevet. Tak <3
Yes! Sej beslutning, jeg glæder mig til at følge med. Vi flyttede fra Aarhus midtby til Randers, og er super glade for det. Det langsomme liv kan noget.
Det kan det virkelig <3
Spændende og stort! Kan relatere meget til den drøm. Det glæder jeg mig til at følge med i. Tak for at dele <3
<3