I omkring 6 års tid har jeg haft en intens længsel efter en have. Vilde blomsterbede, stikkelsbærbuske og gamle æbletræer. En græsplæne stor nok til at holde picnic og spille badminton, men ellers vildtvokset med masser af blomster til insekter og bier (og til mine loppevaser). Et sted hvor jeg kan puste ud og få jord under neglene.
Jeg skrev os op i forskellige kolonihaveforeninger tilbage i 2016-17, men vi har endnu ikke fået mulighed for at købe en, og for nylig begyndte jeg at tænke på, om en kolonihave overhovedet vil tilfredsstille mit behov. For længslen mod en have er også en længsel til landet. Til luft, stilhed, natur og landsbyfællesskab. Lange lyse aftener og plads til overnattende gæster.
Da jeg var teenager og voksede op i Greve syd for København, kunne jeg ikke komme hurtigt nok væk. Drømte om byen, om koncerter og fester og øl og larm og fart. Følte mig kvalt i forstaden og ligusterhækkene. Det ville jeg nok stadig gøre. Jeg er en enten-eller-pige. Jeg vil bo midt i byen eller langt ude på landet. Og helst have både i pose og sæk. Beholde lejligheden og have endnu et hjem på landet med have og græs under fødderne.
Hver gang jeg er på landet, føler jeg en kæmpe ro i min krop. Kigger ud over markerne og tænker, at her hører jeg til. Mine oldeforældre havde en gård på Falster, hvor min mormor og hendes søskende voksede op. Min mormors bror overtog den efter forældrene, og jeg var på besøg dernede flere gange som barn. Har mange varme minder derfra. Så måske ligger følelsen af at høre hjemme på landet i blodet.
Jeg har på det sidste været så opslugt af tanken om en flexbolig på Falster eller Lolland, at der har været nætter, hvor jeg har haft svært ved at sove af spænding. Jeg er lige nu i den fase, hvor jeg har en shortlist på Boliga, og febrilsk følger med i mine søgeagenter. Studerer mæglerbilleder og plantegninger og drømmer om, at vi kan trylle selv det mest slidte hus om til et hyggeligt sommerhus. At det da bare lige handler om en klat maling, at smide noget microcement på de grimme fliser og lige flytte en væg og lave stort badeværelse i det gamle bryggers. Elsker ærligt fasen af store drømme og lille realitetssans.
I weekenden har vi så booket nogle fremvisninger, og jeg er bevidst om, at det kan blive en brat opvågnen fra mit drømmeland. Men måske bliver det første skridt mod en drøm, der går i opfyldelse? Håbet lever.
Inden jeg ser realiteterne i øjnene, tænkte jeg, at vi kan kigge lidt på den rosenrøde havedrøm. Helt naivt og uden realitetssans, for det er den slags drømme, der gør livet værd at leve, synes jeg.
Alle billeder er fra mit pinterest board havedrømme
Lad os starte med at sætte stemningen. Jeg vil have masser af små rum i haven. Vilde blomsterbede og gamle træer. Jeg vil samle gamle, smukke haveredskaber fra lopperne i nabobyerne. Lidt ukrudt mellem fliserne er til at leve med, livet er for kort til en helt ordnet have.
De her billeder af klatreplanter var egentlig tiltænkt det første moodboard, men jeg må konstatere at jeg ELSKER klatreplanter. Tobakspibeplante, klatrehortensia, vindruer, klatreroser og ikke mindst blåregn. Er der noget mere romantisk end blåregn? Der skal være klatreplanter på huset, og jeg vil have små pergolaer og havehuse, der skaber rum og romantik i haven.
Vi kommer selvfølgelig til at køre noget vild med vilje med hjemmehørende blomsterarter, vildtvoksende græsplæne, hvor man lige slår nogle lækre bølgende stier rundt og så vilde blomsterbede, der næsten overtager de små grusstier som slingrer sig igennem dem.
Jeg vil helst fylde haven med ting, der er enten spiselige eller kan pynte i en vase. Her er nogle af mine yndlingsblomster: Solhat, lavendel, stolt kavaler, valmue, akeleje og stokroser. Kornblomster, vibeæg, vintergækker, tulipaner, forglemmigej og jomfru i det grønne, skal jeg også have.
Haven skal selvfølgelig også være fyldt med spiselige ting! Eftersom vi går efter en flexbolighave, som er for langt væk til, at vi kan besøge den hver dag, skal det være nogle nogenlunde selvkørende ting. Tænker i hvert fald skovjordbær, stikkelsbær, solbær, rabarber, æbler og masser af krydderurter. Bliver nødt til at have et helt bed dedikeret til krydderurter. Og mon ikke man godt kan dyrke kartofler, selvom man ikke kan passe dem hver dag? Håber det. Ellers kan man nok klare indkøb af dem ved en vejbod (mhmm, vejboder).
Og så lad os da afslutte ved den største drøm. Et STORT orangeri. Helst fritstående ude i haven, som et eget lille hus, man kan søge tilflugt i, når det bliver lidt for køligt til terassen og duggen daler. Med tændte stearinlys, vindruer i loftet, og et stort gammelt træbord, man kan åbne endnu en flaske rødvin ved og tage hul på de rigtigt dybe snakke, mens børnene slumrer inde i huset.
Suk. Kryds lige fingre for, at vi finder det hus og den have på trods af vores meget begrænsede budget, ok?
87 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlægget
Loading...
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.
Åh jeg har det på samme måde – enten eller, og gerne både og – vild natur & mulighed for vennerne, kultur, restaurant. Men naturen trækker mere og mere.
Jeg synes det er spændende med dine oldeforældre der boede på en Gård i Falster, hvor flyttede din mormor så hen? Og hvordan endte din mor så I greve? 🙂
Jeg synes også det er et spændende eksperiment at have et sted på landet nu, og så se hvad der trækker mest! Vi snakker lidt om at prøve at bo dernede et års tid på et tidspunkt. Nu må vi se, hvad der sker, og hvad der føles rigtigt. 🙂
Jeg forstår så godt dine drømmer og længsler! Det var akkurat de samme, som fik min mand og jeg til at flytte fra lejligheden på Frederiksberg og tilbage til vores ophav på Lolland. Jeg har ikke fortrudt det et sekund. Lykken er skov og strand, højt til himlen, følelsen af frihed… og selvfølgelig sin helt egen have!
Du vil elske Lolland/Falster! Også selvom det kun er på flex 😉 Jeg kan ikke anbefale dig nok bare at kaste dig ud i det! Håber, at I finder det helt rigtige hus (og have) 🙂
Det tror jeg virkelig også, jeg vil! Der er så dejligt. Det er bare lige med at finde det rigtige som vi også har råd til. Håber og krydser! Skønt at høre, at det i hvert fald var den rigtige beslutning for jer. Jeg har på fornemmelsen, at det også er helt rigtigt for os.
Skønne billeder og skønne tanker 🙂 Jeg er selv inderligt haveforelsket og forstår så godt jeres overvejelser. Vi har kørt have på distancen gennem en del år efterhånden og ja, det kan man godt, men jeg må indrømme (og det gør ret ondt at indrømme!) at jeg også er kørt sur i det de seneste par år. Nu dyrker jeg en lille bitte have (i en dødsyg forstad. Som jeg til min egen rædsel trives vildt godt i..!) og har vores kolonihave på vågeblus. At sælge den er simpelthen ikke en mulighed for min kæreste og sådan er livet jo fuld af kompromiser. Mange hilsner og tak for alle opskrifterne fra en med-fan af både haver og blogs 🙂
Jeg er virkelig også spændt på, hvordan det kommer til at føles, når man faktisk står med den have og en hverdag i København (heldigvis med nogle nogenlunde fleksible arbejdsliv, men alligevel). Nyder at leve i illusionen om at man kan få store resultater med minimal indsats så længe.
Lagde mine kartofler for 3 uger siden, og har først luget (en lille smule) i dag – og det var mest fordi jeg havde tid – så det kan sagtens lade sig gøre, de små guldknolde passer stort set sig selv ✌
Uuh, det er godt at høre! ❤️