Der var en følger der skrev til mig for nyligt, fordi hun ikke kunne finde denne opskrift på vegetarisk bouillabaisse. Det er ærligt en af de opskrifter, jeg har udviklet i tiden med Vegetarisk Hverdag, som jeg er mest stolt over. Jeg synes, den er hammergod. Men af en eller anden grund er den aldrig kommet op på hjemmesiden. Indtil nu!
Bouillabaisse er traditionelt set en (meget kendt) fransk fiskesuppe og her er der (big surprise) ikke fisk i, men den er propfyldt med smag på trods. Det er sådan en ret man godt kan wow’e gæster med.
En slags bouillabaisse
45 min / 4-6 portioner
Ingredienser
Linser
- 2 dl beluga-, puy- eller delikatesselinser
- 5 dl grøntsagsfond
- Saften fra 0,5 citron
- 1-2 spsk olivenolie
- Salt og peber
Suppe
- 0,4-0,5 g safran
- 600 g små faste kartofler
- 1 fennikel
- 1 løg
- 2-3 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 0,25-0,5 tsk chili flakes, stærke
- 3 spsk tomatpuré
- 2 dl hvidvin
- 5 dl grøntsagsfond
- 2,5 dl piskefløde (plantefløde for vegansk version)
- 2-3 spsk soja
- 250 g smagfulde små tomater (kan udelades)
Aioli
- 2 dl mayonnaise
- 1-2 spsk citronsaft
- 1 fed hvidløg
- Salt
Til servering
-
Chili flakes (valgfrit)
Sådan gør du
Skyl linserne godt og kog op med fond. Lad simre til de er møre, men stadig har bid. Hæld vandet fra. Lad dampe af i 5 mins tid og smag så til med citronsaft, olivenolie, salt og peber.
Skyl imens kartoflerne og skær i mindre mundrette stykker. Helt små kartofler kan skæres i 2 dele lidt større i 3-4 dele. De skal bare være nogenlunde ens i størrelsen. Sæt til side.
Skyl fennikelen og fjern de grønne dildlignende toppe (gem til senere). Skær fennikelen i to halvdele og så i tynde skiver. Sæt til side. Pil løget, skær i to halve og i tynde skiver.
Varm en stor gryde op, kom godt med olivenolie i, og steg løg og fennikel ved høj varme med et godt drys salt. Rør rundt jævnligt. Løg og fennikel skal få farve i kanterne, men ikke brænde på, så skru ned efter behov.
Bland imens en aioli af mayonnaise, som du smager til med hvidløg, citronsaft og salt (bruges som topping).
Hak hvidløget fint, og tilsæt til gryden sammen med chili flakes og tomatpuré, når fennikel og løg har godt med farve og er faldet sammen. Steg videre i 3-5 min.
Tilsæt hvidvin og lad koge godt igennem. Tilsæt kartofler, safran, fond, fløde og soja. Lad suppen simre, til kartoflerne er møre. Tilsæt nu finthakkede friske tomater og lad simre i yderligere nogle minutter.
Smag suppen til med mere soja (eller salt) og peber, måske en skvæt æblecidereddike. Servér suppen med fennikeltoppene, olivenolie, linserne, aioli og ekstra chili flakes som topping.
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Tusind tak for opskriften, det smagte helt vidunderligt! Det er min nye livret.
Du er enormt dygtig til at komponere velsmagende og spændende retter, det er skønt at være sikker på et godt resultat med dine opskrifter.
Jeg kan desværre ikke få fat i fennikel her, har du et erstatningsforslag til mig 🙂
Du kan evt. bare udelade det, jeg tror ikke, jeg har en god fennikel-erstatning umiddelbart. Kh Camilla
Virkelig den bedste vege ret jeg har smagt, tak for den. Selv vores 3 børn synes den var sygt go. Jeg udskiftede hvidvinen med, en spsk. hvidvins eddike og en dl vand, det kan godt anbefales hvis man ikke har hvidvin på lager 🙂
STOR FAN af alt, hvad du rør!
Den skal prøves til fødselsdagsfejring og gæster. 🙂
Men hvor langt ville du kunne køre retten frem, dagen forinden eller om formiddagen? Kan linserne fx. koges dagen før? Og så kan man måske lave suppen helt hen til der, hvor kartoflerne skal i og så bare varme op og starte derfra?
Undskyld det sene svar! Du kan sagtens koge linser dagen før. Og ja, jeg ville nok tilsætte safran, fond, fløde og soja og lade det simre i 10 minutters tid, og enten koge kartoflerne separat og tilsætte på dagen, så det bare skal lunes, eller koge kartoflerne i suppen på dagen.
Bedste opskrift, elsker at lave denne suppe og min søn er vild med den. Da vi elsker fisk kommer jeg nogle gange et stykke godt torsk ned i suppen de sidste 10 min og damper med, det er let og smager fantastisk, både med og uden fisk 😊
Hej Camilla
Jeg vil bare høre om det kan være rigtig at man skal bruge 10 dl grøntsagsfond i alt til denne opskrift? Synes det lyder af meget, men har aldrig brugt flydende fond før.
Mvh Maya
Kære Maya. Nejnej! Det er 10 dl vand + konc. fond efter anvisningerne på pakken. Typisk 2 spsk flydende fond. Så altså fortyndet fond, ikke koncentreret. 🙂
Din suppe ser virkelig skøn ud – den må jeg prøve. Tænker du, at piskefløde kan skiftes ud med en fløde med færre fedtprocenter 🙃? Eller er det afgørende for smagen?
Selvfølgelig kan du skifte den ud, men jeg er en kæmpe fortaler for fedt, specielt i vegetarisk mad. Det er en utrolig smagsbærer og sørger for, at den vegetariske mad både mætter og smager.
Ser virkelig lækker ud og tænker at lave den til min fødselsdage. Kan den laves dagen forinden? Og i så fald, hvordan tænker du så at gøre med kartoflerne? Frygter de blir for møre hvis den koges op igen?
Tak for nogle lækre opskrifter og altid god beskrivelse.
Hej! Jeg ville nok koge kartoflerne separat og smide dem i suppen inden servering. 🙂
Hvorfor? Der er meget smag du går glip af idet det ryger ud med kogevandet.
Aarh, SÅ meget smag er der altså ikke tale om. Der vil jeg hellere vægte konsistens over smag.
Ser virkelig lækkert ud. Tænker at jeg vil servere det til fødselsdagsmiddag, men har du forslag til hvad man kan servere til enten som forret eller sideret? Hvis det altså er “nødvendigt” eller om retten nemt kan stå alene? 😊 På forhånd tak!
Hej Josefine. Jeg synes klart den kan bære at stå alene. Men når det er sagt elsker jeg middage med flere retter man kan mumse på. Måske jeg ville lave en lækker salat til? Du kan gå på opdagelse i kategorien her på siden eller kigge i mine bøger. Der er en salat med fennikel og citrus i Vegetarisk i aften? som kunne være ret lækker til. Og så noget godt surdejsbrød. Kh Camilla
Måske en virkelig dum kommentar.. men når du skriver “soja” er det så sojasovs? 😀
Ingen dumme spørgsmål.<3 Det er sojasovs!
Smager dejligt, Tak 🙂
Jeg har nu lavet den her ret en del gange efterhånden, og jeg må sige, at det absolut er gået hen og blevet en yndlingsretter, jeg har sjældent fået så smagfuld en ret som den her!!!
Hvor er det vidunderligt at høre!
Jeg har her i juleferien gennemlæst alle dine opskrifter og kogebøger og er nu klar på at forsøge mig udi i færre måltider med kød som hovedpersonen i 2023.
Da jeg ligger inde med en god safran skal den her være mit første forsøg.
Men jeg har spekuleret over ved de fleste opskrifter hvilken bouillon og fond du plejer at bruge? Jeg synes der er stor forskel og da det indgår i mange retter vil jeg tro det har en betydning for smagen og resultatet. Kan du anbefale nogle specifikke?
Glædelig jul og tak for at være en så stor inspirationskilde. Det er befriende for en ‘vegetar-newbie’ som jeg at det faktisk virker nogenlunde overskueligt at gå i gang.
kh
Hej, hvor er det dejligt, at du er inspireret af mine opskrifter! Og du har helt ret, fonder er meget forskellige. Min favorit er den flydende øko grøntsagsfond fra mærket Oscar, som jeg køber i Føtex. På det seneste er jeg også begyndt at bruge Knorrs flydende grøntsagsfond, den er også rigtig udmærket. Änglamarks er virkelig dårlig til gengæld, så hold dig fra den. 🙂 God madlavning! Kh Camilla
Smager aldeles fantastisk. Også lavet til gæster med succes. Kan sagtens laves uden safran, synes vi.
Tak for super god opskrift – dem er der mange af på Vegetarisk hverdag
Hvor er det dejligt! Og godt at den bliver god uden safran også. Tak! Kh Camilla
Glæder mig til at prøve den i aften!
Hvis ikke man har safran, hvilke krydderier kan man så evt. bruge?
Du kan ikke skifte safranen ud med et andet krydderi, men du kan godt udlade det og stadig få en velsmagende suppe. Det bliver bare lidt noget andet. 🙂
Yes! Jeg har også ledt efter opskriften før, uden at kunne finde den. Hold op, det er en suppe der tager kegler. Tusind tak for den.
Endelig sig til, hvis der er opskrifter, der mangler her på bloggen! Det er smuttet nogle gange at få dem op. 🙂
Hej Camilla
Har du et forslag til hvad man kan erstatte hvidvinen med?
Bh Anja
Du kan prøve med lidt hvidvinseddike og vand. 🙂
Jeg har lavet den flere gange, og den smager simpelthen himmelsk
Virkelig lækker ret!
Dejligt!