De første dage i huset på Falster

I fredags afleverede vi Sonja til hendes sidste dag hos den private passer, for at køre direkte mod Falster med en fyldt Skoda. Vi skulle nemlig hente nøglerne til vores hus og kunne for første gang i næsten fire måneder se, hvad søren det var vi fik købt dengang i starten af juni med en energisk 1-årig på armen. Var det overhovedet en god beslutning eller havde vi købt katten i sækken?

Der er en halvanden times køretur frem og tilbage, så vi havde ret præcist to timer dernede den dag. Rendte begge rundt i adrenalinrus og forsøgte at gøre nogle af de ting, vi havde drømt om, siden vi underskrev købsaftalen, før vi måtte kaste os ind i bilen og køre hjemad igen.

Huset er et murstenshus fra 1956, der trænger til en kærlig hånd, men som er sundt og fint. Jeg vil gerne renovere det med respekt for huset, genbruge så meget som muligt og bruge gamle teknikker og materialer, så vidt det går. Vi drømmer om, at vi skal lære alt muligt i processen med at renovere det her hus. Jeg er dygtig til malerarbejde, og André er begyndt at kunne bygge nogle mindre ting, og hernede skal vi blive rigtige handyfolk!

Jeg elsker selv at følge med i renoveringsrejser, og savner ofte at se ægte før billeder, så her kommer de fra huset i sidste weekend!

Sådan her så stuen ud efter vi havde slæbt de første ting ind fra bilen. Et tomt hus er altid lidt skørt at bevæge sig rundt i, og det føles af gode grunde ikke rigtig som vores endnu.

Al tapet herinde skal ned, væggene skal spartles og males (med bæredygtige produkter uden plast, der tillader væggene at ånde), brændeovnen skal skiftes, fordi den er fra før 2003, og der skal sættes en terassedør i ud til haven i den væg der er bag mig her. Det håber vi i hvert fald, at vi får råd til, nu må vi se.

Lynhurtigt kom der farveprøver på både væg og nogle plader, jeg havde taget med!

Vi er ikke vilde med parketgulvene, men de fejler sådan set ikke noget, og vi ville ikke have råd til at skifte dem, til de plankegulve, vi drømmer om, så planen er, at de skal males en helt mørk falurød. Den klassiske svenske brunrøde farve, men en mørkere og anelse mere brun variant. Og så en greige tone på væggene med møbler og detaljer med mere pang på farverne. Tror det bliver FLOT.

Midt i alt det her måtte jeg bare ud i haven og plukke en buket. Min allerførste havebuket, I aner ikke, hvor fint det føltes. For nogle vil det måske virke som en lille ting, men for mig er det en kæmpe drøm, der går i opfyldelse. Glæder mig til at så en masse blomster næste sæson.

Vi skyndte os også at bære nogle møbler ind som ejerne havde efterladt til os i udestuen og selvfølgelig gravede jeg nogle flyttekasser igennem for at sætte nogle hyggepuder op. Det er de der små hjørner af noget der ser “færdigt” ud, som gør at man ikke går helt død i den lange proces det kommer til at være at sætte huset her i stand.

Min mormor er opvokset på mine oldeforældres gård med hendes tre søskende i nabobyen, og jeg havde pakket billedet af hende og hendes søster Karin ned, så det kunne få en plads i huset. Min mormor døde inden jeg blev født, men Karin har jeg en nær relation til. Føles fint at de passer på huset, når vi ikke er der.

Det her rum altså. Det er helt vanvittigt med den marmorfolie, men jeg elsker på en måde også dedikationen! Det er det originale køkken, som er blevet malet i første omgang og så siden har fået marmorfolie på både skabe og bordplade.

Her kan man se, at vi med det samme i adrenalinrusen har forsøgt at rive folien af, men det viste sig at være en umulig opgave. Og eftersom køkkenet skal skiftes, må det være sådan her indtil da. Der er rigeligt med andre opgaver at kaste sig over!

Skabene er ved at falde fra hinanden, men vi regner med at gemme noget af det, hvis det står til at redde og måske genbruge det i værkstedet senere.

Det her skab var Sonja MEGET forelsket i, da hun kom ned senere i weekenden.

Fra køkkenet skal denne her væg ind mod stuen fjernes, så der bliver åbnet op. Dét bliver godt. Terassedøren kommer til at være på væggen til højre i stuen, så man kan komme nemt ud på terrassen fra køkken og stue.

De her små kopper fandt hurtigt en plads i et af de små skabe i køkkenet. Vi købte dem den dag, vi skulle til Falster og kigge på huse første gang, og André syntes vi skulle døbe dem sommerhuskopperne som en affirmation. Nu bor de her i vores hus.

I forlængelse af køkkenet er der et bryggers/udhus, som vi håber på at omdanne til badeværelse på sigt. Vi er ved at undersøge hvad det vil koste, og jeg er ret sikker på, vi ikke har råd nu, men en dag så!

Nu er vi på vej fra stuen og op på overetagen. Her er den gamle entré, som ikke rigtig bruges længere pga en nabostrid (lang historie 😅). Vi rev tæpperne op her og under dem var vinyl, som vi også rev op, og derunder var der trægulv(!). Blev så glad. Der er dog en del af vævet fra vinylen som er godt limet fast på trægulvet, så skal lige finde ud af, hvordan vi får den væk.

Her kan man også gå ned i vores lille 8-9 kvm kælder, hvor vi skal opbevare alt fra syltetøj til kartofler og umeshu.

Når man kommer op på overetagen er der først et lille repos. Her tænker jeg vi skal lave nogle indbyggede skabe til opbevaring langs væggen.

Det lille soveværelse skal blive til gæsteværelse er planen. Det er ca. 12 kvm stort.

Det andet soveværelse er ret stort, måske 18-20 kvm, og vi tænker, vi laver en form for opdeling på midten, så Sonja får den ene halvdel, og vi får den anden.

Døren går ind til skunken, som skal isoleres, og jeg drømmer om at bygge en seng til Sonja inde i den lille alkove bag gardinerne.

I fatter ikke, hvor meget jeg har glædet mig til at rive de der knaldrøde gulvtæpper af, og jeg nåede da lige at hive dem delvis af inden vi ikke kunne trække den længere og måtte køre tilbage til byen.

Lørdag sendte vi Sonja ned til min mor og kørte fra Nørrebro og tilbage med trailer og senge. Hentede mine drømmes spisebord i Valby på vejen. Et massivt fyrretræsbord, som kan tåle rødvinspletter og fedtede børnefingre.

Mit lille hyggehjørne blev hurtigt presset af flyttekasser og dyner i sække.

Nåede at få hevet gulvtæpperne helt af, inden vi skulle køre tilbage! Jeg elsker de her gulve, og ville ønske de var på underetagen også. Men det malede gulv bliver nu også ret frækt.

Gulvene heroppe trænger lige til en slibning, så det skal vi have gjort, inden vi flytter alt for meget ind. Kunne godt finde på at lakere dem igen, men ellers står sæbeskuring højst på listen. Er så smukt og blødt at gå på.

Vi sov hjemme hos min mor i Greve og kørte ned igen søndag med hende og Sonja. Vi skulle overnatte i huset for første gang!

I haven opdagede vi et lille træ med sveskeblommer bag et skur. Grenene hang tunge af blommerne, og de smagte helt fantastisk.

André lavede en crumble med blommer og æbler, som vi havde taget med fra min mors have. Vi har ikke et æbletræ i haven på Falster, men vil gerne plante et, når vi kommer tilbage i efterårsferien. Tror det bliver Elstar – mit yndlingsæble.

Har en stor skål blommer stående herhjemme i lejligheden nu, som vi har spist af hele ugen, og André har lavet en kæmpe portion marmelade. Føler mig rig.

Huset har et udhus, som er bygget op af mursten og hænger sammen med huset og så en udstue, som vi planlægger skal rives ned til foråret. Der er nemlig nogle virkelig søde staldvinduer i udhuset, som vi gerne vil have frem.

Tænker at vi lader den sorte bjælkestruktur blive stående, og planter blåregn eller vindruer som kan slingre sig som et tag for skygge og læ. Bliver det perfekte sted at indtage aftensmaden til sommer.

Sonja sov verdens længste lur (det må være den friske landluft) og jeg nåede at fjerne en masse tapet fra det store soveværelse. Så svært at stoppe når man først er gået i gang, men realistisk set er det her et projekt, der kommer til at løbe over mange weekender.

Målet er at have vægge og gulve klar på overetagen inden nytår. Det ville virkelig være dejligt. Nu må vi se, hvad der er realistisk med en 1-årig på slæb. Vi tager det som det kommer.

Tre lag tapet med maling imellem. Det originale tapet er det beige/hvide og så har her været malet både grønt og lyserødt i løbet af de sidste 66 år.

Den første weekend i huset var alt for kort. Vi var også blevet længere, hvis ikke det var fordi Sonja havde fået vuggestueplads med kort varsel og vi blev nødt til at prioritere indkøringen. I næste weekend skal vi derned igen, og jeg glæder mig helt vildt.

Hvis I har nogle spørgsmål til huset og projektet, eller noget I godt kunne tænke jer, at jeg skrev om, må I hjertens gerne skrive til mig. Enten som en kommentar, på instagram eller på mail. 🙂

190 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.