På lørdag den 18. juli åbner jeg dørene til mit kontor i baghuset på Lykkesholms Allé 11 på Frederiksberg fra kl 12-15, hvor alle er meget velkomne! Man kan se både prints og bog i virkeligheden, og købe alt hvad hjertet begærer (og jeg har på lager), og jeg tror, det bliver rigtig hyggeligt! Det plejer det i hvert fald at være at se jer. 🙂
Vejrudsigten siger 22 grader og semi-sol, og det er jo bedre, end det har set ud længe. Min veninde Rachel kommer forbi og hjælper til, og jeg har fået anskaffet mig en lille kortlæser, så man kan betale med kort. Det bliver mere og mere professionelt her i business Vegetarisk Hverdag. Drømmer jo lidt om at finde et butikslokale på en sidegade på Nørrebro eller Frederiksberg, nu hvor jeg ikke skal være i baghuset så længe endnu, så hvis du kender til sådan et, så sig til!
Jeg har omkring 300 eksemplarer af Vegetarisk i aften? stående her, så der burde være mere end rigeligt til alle, og lige så snart jeg har et overblik over hvor mange bøger jeg har tilbage efter lørdag, kommer der bøger på webshoppen igen.
Kan du ikke komme på lørdag? Så kan du som altid lægge en bestilling i min webshop. Plakaterne med tragthattene er f.eks. på tilbud lige nu, og der er kommet nye citronprints og tutti frutti prints, som jeg elsker!
Praktisk:
Lørdag 18. juli klokken 12-15
Lykkesholms Allé 11, baghuset, 1902 Frederiksberg (følg indkørslen til højre for nr 11, så er indgangen for enden)
For at holde arrangementet corona-venligt, bruger man håndsprit på vej ind (det skal jeg nok sørge for), og jeg tænker, at vi holder det til max. 8 personer inde i baghuset ad gangen, så vi kan holde afstand (altså jeg forventer ikke, at der kommer SÅ mange mennesker, så det løser sikkert sig selv). Man går ind ad glasdøren ved indkørslen, og ud af vores hoveddør til gården.
Har du cykel med, må du meget gerne parkere ude på gaden. ♡
Jeg glæder mig så meget til at se nogle af jer!
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.