fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag
  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Blog
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
30-45 min, Sovs & dip, Vegansk  /  05/12/2019

Vegetarisk brun sovs

vegetarisk-brun-sovs

De sidste par måneder er bare forsvundet for mig med kogebogsarbejde, nyt butiksarbejde og den generelle opskriftsudvikling. Og nu er det snart jul! Sjovt nok bliver der ingen juleaften for mig, André og jeg kommer nemlig til at sidde på et fly på vej til Australien med vores to bedste venner, som kommer derfra.

Vi skal være væk en måned, og jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget. Jeg trænger til at checke ud, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en oplevelse for livet. Det bliver så sjovt at møde Ian og Rachel’s familier og se, hvor de er vokset op. Jeg har aldrig været i Australien før og vi skal både til Sydney, Brisbane, Fraser Island og Tasmanien. Håber på en masse smuk natur og god mad. Vil I se noget fra turen her? Det kommer selvfølgelig til at handle en masse om mad.

Vegetarisk brun sovs

Til jer, som faktisk holder juleaften i år, har en vegetar eller veganer med ved bordet, og er i syv sind omkring, hvordan man laver en velsmagende vegetarisk brun sovs. Frygt ej! Det er nemmere end du tror at pakke masser af smag og umami ind i en sovs, helt uden den klassiske kødfond.

Opskriften her er med i min kogebog Vegetarisk i aften? sammen med over 50 andre smagfulde og nemme vegetariske opskrifter (hvoraf halvdelen kun findes i bogen). Bogen kan købes hos mig her (når du køber direkte af mig, tjener jeg en del ekstra pr. bog) i alle boghandlere og online på f.eks. Saxo.

Ingredienser

30 min / 4-6 portioner

  • En håndfuld tørrede svampe (fx. trompetsvamp)
  • 1 løg
  • 1 spsk olie
  • 1 fed hvidløg
  • 2 laurbærblade
  • 3-4 stilke frisk timian (el. 1 tsk tørret)
  • 5 hele peberkorn
  • 0,5 dl rødvin
  • 1-2 spsk soja
  • 1,5 dl vand
  • 2-3 tsk konc. grøntsagsfond
  • 1-2 tsk æblecidereddike
  • 2-3 tsk dijonsennep
  • 2,5 dl fløde eller havrefløde for vegansk
  • 1-2 tsk ribsgelé
  • Maizena

Sådan gør du

Hæld 1 dl kogende vand over de tørrede svampe. Lad stå.

Hak løget fint og steg ved høj varme med et drys salt i olie i en gryde. Rør rundt jævnligt til det har fået godt med farve. Det må godt være lidt brændt i kanterne, det giver smag og farve til sovsen.

Skru lidt ned for varmen og tilsæt et knust fed hvidløg og krydderurter. Kram vandet ud af de tørrede svampe og tilsæt (gem vandet!). Tilsæt eventuelt 1 tsk smør eller lidt ekstra olie. Steg det hele i et par minutter.

Tilsæt rødvin og kog godt igennem, så du får opløst alt den gode smag, som har sat sig fast i bunden af gryden.

Tilsæt soja, svampevand, 1,5 dl vand, koncentreret fond, 1 tsk æblecidereddike, 2 tsk sennep og nogle gode kværn peber. Lad simre uden låg i 10-15 minutter.

Tilsæt fløde og kog op. Smag til med yderligere eddike, soja, sennep, salt og peber. Jævn med maizena efter behov. Si sovsen direkte ned i sovseskålen. 🙂

41 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.

Hvis du kan lide denne, så prøv også:

Hjemmelavet rødkål

 

Smørrebrød 
med avocado, rygeostcreme & dild

 

Indlægsnavigation

Event i Stilleben på lørdag
Ingefærsmåkager med miso og nødder

11 comments

  • Ingrid
    06/12/2022

    Åh – hvor lækkert. Det er nok den bedste brune vegetariske sovs, jeg har lavet endnu. Har afprøvet den i dag med henblik på at servere den juleaften.

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      07/12/2022

      Hvor er det dejligt at høre! ❤️

      Reply
  • Christian
    24/12/2021

    Husk at køre svampevandet igennem et klæde.. har nu prøvet to gange at der var sand i.
    Hvis man fikser det allerede ved svampevandet så mister man ikke for meget smag ifht hvis man kører det hele igennem et klæde til Allersidst.

    Reply
  • Clara
    22/12/2020

    Hej, kan sovsen her laves dagen i forvejen eller bliver det noget bøvl? 🙂

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      23/12/2020

      Sagtens! Det er slet ikke noget problem. Bare opbevar den i køleskabet og varm op inden servering. 🙂 God jul! Kh Camilla

      Reply
  • Gry
    22/12/2020

    Hej! Jeg vil gerne lave sovsen i god tid – eksempelvis om formiddagen. Vil det være et problem og vil du stadig anbefale at vente med at si den, til den skal direkte i sovseskålen? Mvh Gry

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      23/12/2020

      Hej! Det kan du sagtens. Jeg tror måske jeg ville vente med at si den, så den trækker aal den smag den kan, men hvis du synes, det er nemmere, kan du sagtens si den og så bare varme den færdige sovs op ved servering. 🙂 God jul! Kh Camilla

      Reply
  • Karin Ipsen
    21/12/2019

    Jeg vil helt sikkert prøve din opskrift juleaften. Jeg glæder mig til at få en god sovs til julemiddagen i år. Jeg har bare lige et par spørgsmål:
    Hvornår tilsætter du ripsgelen?
    Og har du en grøntsagsfond, som du kan anbefale?

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      21/12/2019

      Hej! Fedt! Smager til med ribsgelé til sidst. I forhold til grøntsagsfond så er den økologiske flydende fra Føtex supergod! Ellers Fond du chef som fås i Kvickly og andre større supermarkeder. Håber du får lavet en god sovs! Og god jul. 🙂

      Reply
  • Camille Engedal Andersen
    08/12/2019

    Mums – lyder lækker! Lader du svampe og løg blive i – blender du mon eller ..? 🙂

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      08/12/2019

      Det er godt du spørger! Det havde jeg da helt glemt at skrive i opskriften. Sier faktisk sovsen direkte ned i sovseskålen. 🙂

      Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR