Jeg sidder i toget på vej til København, og er blevet virkelig glad for dette rullende kontor. Der er noget meget befriende ved at sidde her i en time og et kvarter i stillekupé og have mulighed for at fordybe sig i lige dét, der føles rart. I onsdags sad jeg her sidst, og der var det strikketøj og Emma Holtens bog Underskud, der var i fokus, og i dag havde jeg lyst til at skrive lidt her.
Jeg vil dele en status på køkkenhaven, som den ser ud nu. Det går lidt langsomt derude, fordi det har været så koldt og vådt, og fordi meget kom i jorden sent. Vi skulle jo lige bygge bedene først. Men jeg tænker, det er sjovt både for jer og mig at kunne følge det lidt. Og man ved jo aldrig, det kan være, det hele bliver spist af snegle eller dør i tørke, når vi er på ferie, og så er det jo rart at have dokumenteret det inden.
Så da der var en lille pause i det ellers ret utrættelige regnvejr i fredags, løb jeg ud og fotograferede status.
André driller mig med denne skitse over køkkenhaven, hvor jeg skriver alle planter ind. Jeg tænker bare “den der ler sidst, ler bedst”, for jeg tror jeg vil elske mig selv for det, når næste sæsons sædskifte skal planlægges. Der er detaljer, der skal opdateres allerede nu, hvor det sidste er kommet i jorden derude.
Her er et lidt tættere billede på herlighederne. Det eneste vi er begyndt at høste af på nuværende tidspunkt er pluksalat, tallerkensmækkere og krydderurter. Om en måned kan der nok komme en del mere i høstkurven (håber jeg!).
Jeg er svært tilfreds med bønneportalen, I ser der bagved. Det er bønnerne, jeg har størst drømme om at lykkes med i år, og jeg håber, at de på sigt dækker hele portalen, så man kan gå igennem et rigt bønnehav og struttende dahliabede på vej til morgenterrassen. Det vil føles så rigt. Nu må vi se, om det bliver i år, eller om det forbliver en fortsat drøm.
Langs med hasselhegnet er der sommerblomster, og større tomater, som kommer til at kræve opbinding senere på sæsonen. De er plantet dybt med godt med kogødning og en håndfuld perlekalk. Som I ser gad jeg ikke bruge tid på at rydde op inden jeg tog de her billeder – jeg vil hellere have det levede liv med (og det tror jeg faktisk også, de fleste af jer foretrækker).
Der er mange valmuer i haven i år, og det gør mig lykkelig. Hvis jeg nogensinde skal have en tatovering til, tror jeg det skal være en valmue. Den der sarte skønhed, jeg kan ikke stå for det. Og så med kornblomsterne i kartoffelbedet bagved, det er det mine drømme er gjort af.
Jeg mener…
Min vision for køkkenhaven var en salig blanding af grøntsager og blomster, for det er så smukt, synes jeg. Der er noget praktisk ved, at blomsterne tiltrækker bier og andre bestøvere, men hvis jeg skal være ærlig, er det æstetikken, der fylder mest for mig.
Kartoflerne er af sorten Sieglinde, og jeg begynder at ane blomster på nogle af planterne. Kan ikke vente til nye kartofler fra egen have! Vi fik også nogle få sidste år på trods af tørken, men de var mini mini små. Til gengæld nok de lækreste kartofler, jeg har fået nogensinde.
Ved siden af kartoflerne er der et bed med løg, porrer og gulerødder. Her har nogle selvsåede valmuer fundet vej ind, og jeg ofrer gerne en håndfuld gulerødder for at lade dem stå. Min motivation er klart at lave løgfletninger af løgene på sigt, håber det lykkes mig. Porrerne skal nok snart hyppes, har ikke helt styr på det, og har gjort det svært for mig selv ved at sætte dem lidt tilfældigt frem for i rækker. Men rækker er bare ikke lige så romantisk, vel?
Her er mit mislykkede kartoffelbed. Det er sorten Alouette, og de kom i jorden sent, måske er det derfor. Her er også vilde katte, som har gravet nogle af dem op. Hvad sker der for det? Der er en fem kartoffelplanter, som er kommet ud af 14 læggekartofler… Jeg forspirer snart kål, som kommer ned her i stedet. Har to sorter, der ligger og venter.
Ved siden af kartoffelbedet er et bed med to forskellige slags sukkerærter og pluksalat. Bag pluksalaten er fennikel på vej op og i nederste hjørne spirer koriander. Det minder mig om, at jeg skal så en ny runde koriander, det skal man gøre løbende sommeren over, koriander smager nemlig ikke godt, så snart det går i blomst.
Nu er vi ovre i den anden række af bede og her er bedet, jeg har størst forhåbninger til. Her vokser masser af busktomater, squash, padronpeber, tagetes og bønner! Jeg tror, det eksploderer, hvis bare temperaturen stiger lidt.
De første små squash er på vej. Tanken er at binde planterne op, når de bliver store, det skal gøre risikoen for meldug lidt mindre, og er selvfølgelig pladsbesparende.
Mine borlottobønner spirer også på trods af kulden, halleluja! 3 ud af 5 såede bønner er kommet op.
I bedet ved siden af har jeg peberfrugt, frilandsagurk, flere sukkerærter, dild, tallerkensmækkere, tagetes, biskoppens gråært (som er en ært, der skal tørres og gemmes til vinteren), og den anden række bønner til bønneportalen.
De forspirerede bønner, ser ud til at trives. Har fem sorter bønner i år. Borlotto, Trebona (snitbønne), Brunhilde (lilla stangbønne), Franks family bean (fik den af en følger på instagram, og ved ikke helt, hvad den kan, men synes navnet lyder fedt) og så Blue lake som er en haricot vert agtig bønne.
Denne tallerkensmækker er den eneste, jeg ikke har forspiret selv. Det gik lidt trægt med at få frøene til at spire, så jeg købte en i planteskolen af ren utålmodighed. Nu er jeg lykkedes med at spire en del egne tallerkensmækkere, men jeg fortryder ikke denne, for dens farve er så smuk! Faktisk endnu mere selvlysende rødorange, end jeg kunne fange på foto. Om en måneds tid kommer der til at bugne af tallerkensmækkere i flere af bedene i køkkenhaven, og det bliver så fint.
Dahliaerne har det så godt! Er så begejstret. Jeg forspirede i plastikposer og plantede ud for en måneds tid siden i godt med kogødning til hver. Det kunne de godt lide. Nu har jeg netop transplanteret nogle kæmpeverbena fra de bede, der nu bliver dækket af terrasse, og jeg tror, det bliver en smuk blanding. Jeg skal have lavet noget opbinding her, er der nogle af jer, som har gode og ikke dyre løsninger på det?
Det overdækkede bagved er nogle spontan-indkøbte forspirede broccoli, som jeg er lidt spændt på om overlever. Efter de blev plantet, gik der nogle dage inden vi fik overdækningen på plads, og noget har været forbi og opfattet spirerne som en buffet.
Flere dahliaplanter har knopper, så snart starter sæsonen hos mig!
Nede langs græsplænen har jeg et langt bed med skæreblomster. Det ser lidt sølle ud nu, og jeg er spændt på, om det vokser sammen over sæsonen. Måske de skal have noget mere gødning, jeg ved det ikke helt. Eller også er det varme, der mangler, for at der virkelig kommer gang i væksten. Har netop vandet med bokashivand og håber, det kan booste dem lidt.
Køkkenhaven skal afsluttes med samme hasselhegn, som der er langs langssiden, men det må vente, til der er tid.
Det går trægt med persillen, og det tror jeg klart, er fordi jeg ikke har tilført hverken kompost eller gødning til bedet her siden sidste år. Har netop lagt lidt bokashi-kompost på, og håber det hjælper.
Her kan man også se at vi nærmer os terrassebyggeriet. Det er projektet for denne uge at se, hvor langt vi i fællesskab kan komme med den. Heldigvis ser vejrudsigten mere tør ud, så jeg krydser fingre for godt byggevejr hele ugen. Vi har aldrig bygget en terrasse før, men nu har vi set en masse Youtube-videoer og kaster os ud i det. Det bliver så fedt! Den nuværende fliseterrasse er så ujævn, at vi ikke rigtig har kunnet bruge den, og hjørnet har set rodet og træls ud.
Nu bliver det snart* et rigtigt haverum, som kan indrettes med krukker og parasol.
*André synes, vi skal have ambitioner om at være færdige, inden sommeren er ovre. Jeg siger, at det nok er godt med realistiske forventninger, men i virkeligheden håber jeg stadig naivt på, at vi er færdige på en uge. Det siger alt om vores parforholdsdynamik.
Elsker denne krukke med stolt kavaler. Jeg går og nipper visne blomster af nærmest dagligt, og den er gaven, der bliver ved med at give. Tænk hvor fin den bliver på terrassen på sigt!
I en anden krukke stortrives min laurbærbusk! Den skal ind og stå til vinter, så den overlever til næste år. Eller bare op langs husmuren og evt. dækkes med lidt fiberdug. Har I smagt friske laurbærblade? Det er magisk i gryderetter. Som de tørrede laurbærblade vi kender (og elsker!) på speed.
Der er små snapshots, som er helt igennem idylliske i haven. Ellers bærer den meget præg af, at vi er en børnefamilie med for mange jern i ilden.
Men så må man prøve at zoome ind på de smukke detaljer. Det er sgu lidt ligesom livet. Det store perspektiv er altid en rodebutik med tusind fejl og mangler, men zoomer man ind, finder man guldet. Dagens lommefilosofi herfra.
Håber I nyder søndagen. <3
59 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlægget
Loading...
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Jeg elsker de her haveindlæg! For en der også er ny i gaveregi er der meget god inspiration at hente!
Og så har jeg lige et spørgsmål: er det korrekt forstået, at du efter at have høstet kartofler sætter forspirede grønkål ud? Det bliver ikke for sent på sæsonen eller?
Hej! Undskyld, jeg fik aldrig svaret dig. Det er korrekt forstået! Jeg håber ikke det bliver for sent, men nu må vi se. Vil hellere prøve end at have tomme bede. 🙂 Den grønkål jeg har købt frø til hedder “Westland winter” og skal være ret hårdfør, så forhåbentlig klarer den det, selvom planterne måske ikke bliver så store. Kh Camilla