Den anden dag kørte jeg en tur efter aflevering for at udforske et område på Nordfalster, jeg ikke har besøgt før. Jeg havde fået tip om en hel mark af purløgsblomster, som jeg blev nødt til at se.
Vejret var egentlig ikke optimalt i forhold til at fotografere, det er svært at lykkes ude, når solen står skarpt og højt på himlen. Men måske I kan fornemme, hvor fint det var.
Jeg elsker at fotografere blomster, det har altid været en særlig lystfyldt glæde. I København var Landbohøjskolens have mit foretrukne sted, specielt i sensommeren. Staudebedene i Kongens have et andet yndlingssted, som I ikke må snyde jer selv for – de ligger ovre langs muren ud mod Sølvgade.
Jeg har besluttet mig for, at jeg nu er på en slags orlov. Det har hele tiden været planen, at det her år skulle være et lystfyldt og “dovent” år, men i en serie stories på instagram den anden dag, brugte jeg ordet orlov for at beskrive det for første gang. Faktisk også første gang for mig selv.
Da vi flyttede herned i slutningen af marts, tænkte jeg ikke, at det ville blive noget større problem at balancere kontordage og hjemmedage, arbejde og fritid. Det viste sig at være en undervurdering (som det så ofte er). Jeg var ret stresset i april, de få foredrag og reklamesamarbejder, jeg havde i kalenderen tog al min energi oven på flytningen.
Alle der har flyttet ved, hvor belastende det er for hele systemet, men man undervurderer det alligevel altid. Og så står man der med en helt basis hverdagsting i hånden, og ved ikke, hvor den hører til, og det kræver så meget kognitiv energi konstant at skulle forholde sig til småting, der burde give sig selv.
Da jeg endelig kom ud på den anden side af mine kalenderforpligtelser i maj måned, og jeg prioriterede at gå i haven frem for at sidde foran computeren, meldte den dårlige samvittighed sig så. Må jeg det her? Jeg snakkede med Lucia i telefonen, og hun gav mig heldigvis en opsang og sagde noget i retning af “Nu stopper du. Gu må du så”. Jeg elsker en god opsang.
Så de sidste par uger, har jeg øvet mig på ikke at have dårlig samvittighed. Jeg må gerne tage en pause. Jeg må gerne lade op. Jeg må gerne nyde den succes, jeg har, lige akkurat på den måde, der føles rigtig for mig. Jeg skylder ikke nogen noget som helst.
Jeg er vokset op med en mor, der elsker at arbejde over alt andet. Hun er også dygtig, til det hun laver, jeg forstår hende godt. Jeg elsker også at være aktiv og skabe noget. Det behøver måske bare ikke altid være “arbejde”, det behøver i hvert fald ikke at passe ned i den 37-timers kasse vores samfund ellers hylder.
Mit arbejde er meget mere flydende. Det er også at svare på insta-beskeder i sofaen kl 2o en tirsdag aften eller at se madprogrammer for inspiration. Jeg er faktisk ikke så interesseret i at måle mit arbejde i tid. Jeg er meget mere interesseret i at måle det ud fra energi.
For nogle uger siden blev min agent og jeg enige om at holde kalenderen fri sommeren over, netop fordi jeg følte mig angst (det gør jeg typisk, når jeg bliver overbelastet). Ingen foredrag, events eller reklamesamarbejder før september. Det føles som den største befrielse. Jeg tror ikke, jeg har ikke haft en helt fri kalender over længere tid de sidste 3-4 år. Det kan jeg virkelig mærke, jeg har brug for, for at skabe luft til ny kreativitet.
Nu kalder jeg den kommende tid for en slags orlov. En pause fra det vante arbejdsliv, hvor jeg skal gøre lige det, jeg har lyst til.
Det eneste, der ligger i kalenderen nu, er en deltagelse i en debat på Madens folkemøde på Lolland på fredag kl 15. Her skal jeg snakke om vigtigheden af smag ift. den grønne omstilling, og det tror jeg godt lige, jeg kan klare. Jeg glæder mig også til at bruge nogle timer derovre, og forhåbentlig nå at se nogle andre debatter.
Det er primært det med at fylde på med ny viden og inspiration, som jeg gerne vil bruge de næste måneder på. Det er noget af det sværeste for mig at prioritere tid på normalt i et arbejdsliv, som handler meget om at skabe og øse ud af inspiration. Problemet er jo bare, at man ikke kan blive ved med at øse ud, hvis ikke der er noget at øse ud af.
Jeg vil ligge i sofaen eller på et tæppe i haven og læse bøger, jeg vil bygge en terrasse med André, jeg vil nusse om min køkkenhave, som virkelig har taget form nu. Næsten alle bedene er plantet til, og jeg går daglige runder for at se, om noget er vokset eller nye frø er spirede.
Jeg kommer til at fortsætte med at skrive her, det nyder jeg virkelig, og det er en god måde at både bearbejde, men også dokumentere, hvad denne tid rummer.
Nu læner jeg mig ind i den orlovsfølelse, og så er jeg spændt på, hvad der venter på den anden side.
144 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlægget
Loading...
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Hvor er det befriende at læse. Jeg flyttede selv landsdel for cirka et år siden, mens jeg forsøgte at jonglere fuldtidsarbejde som selvstændig (+40 timer) og en ny rolle som bonusmor. Det er først nu det så småt går op for mig, hvor vild en belastning der har været.
Fra juli går jeg på barsel, og jeg GLÆDER mig til kun at skulle forholde mig til det som sker inden for hjemmets fire vægge. Jeg vil gå i ét med haven og min baby.
Lyder så dejligt, hav en fantastisk barsel! <3