fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
Om livet & hverdagen  /  28/05/2024

En lystfyldt orlov

purlog-mark

Den anden dag kørte jeg en tur efter aflevering for at udforske et område på Nordfalster, jeg ikke har besøgt før. Jeg havde fået tip om en hel mark af purløgsblomster, som jeg blev nødt til at se.

Vejret var egentlig ikke optimalt i forhold til at fotografere, det er svært at lykkes ude, når solen står skarpt og højt på himlen. Men måske I kan fornemme, hvor fint det var.

purlog-mark

Jeg elsker at fotografere blomster, det har altid været en særlig lystfyldt glæde. I København var Landbohøjskolens have mit foretrukne sted, specielt i sensommeren. Staudebedene i Kongens have et andet yndlingssted, som I ikke må snyde jer selv for – de ligger ovre langs muren ud mod Sølvgade.

Jeg har besluttet mig for, at jeg nu er på en slags orlov. Det har hele tiden været planen, at det her år skulle være et lystfyldt og “dovent” år, men i en serie stories på instagram den anden dag, brugte jeg ordet orlov for at beskrive det for første gang. Faktisk også første gang for mig selv.

purlog-mark

Da vi flyttede herned i slutningen af marts, tænkte jeg ikke, at det ville blive noget større problem at balancere kontordage og hjemmedage, arbejde og fritid. Det viste sig at være en undervurdering (som det så ofte er). Jeg var ret stresset i april, de få foredrag og reklamesamarbejder, jeg havde i kalenderen tog al min energi oven på flytningen.

Alle der har flyttet ved, hvor belastende det er for hele systemet, men man undervurderer det alligevel altid. Og så står man der med en helt basis hverdagsting i hånden, og ved ikke, hvor den hører til, og det kræver så meget kognitiv energi konstant at skulle forholde sig til småting, der burde give sig selv.

purlog-mark

Da jeg endelig kom ud på den anden side af mine kalenderforpligtelser i maj måned, og jeg prioriterede at gå i haven frem for at sidde foran computeren, meldte den dårlige samvittighed sig så. Må jeg det her? Jeg snakkede med Lucia i telefonen, og hun gav mig heldigvis en opsang og sagde noget i retning af “Nu stopper du. Gu må du så”. Jeg elsker en god opsang.

Så de sidste par uger, har jeg øvet mig på ikke at have dårlig samvittighed. Jeg må gerne tage en pause. Jeg må gerne lade op. Jeg må gerne nyde den succes, jeg har, lige akkurat på den måde, der føles rigtig for mig. Jeg skylder ikke nogen noget som helst.

purlog-mark

Jeg er vokset op med en mor, der elsker at arbejde over alt andet. Hun er også dygtig, til det hun laver, jeg forstår hende godt. Jeg elsker også at være aktiv og skabe noget. Det behøver måske bare ikke altid være “arbejde”, det behøver i hvert fald ikke at passe ned i den 37-timers kasse vores samfund ellers hylder.

Mit arbejde er meget mere flydende. Det er også at svare på insta-beskeder i sofaen kl 2o en tirsdag aften eller at se madprogrammer for inspiration. Jeg er faktisk ikke så interesseret i at måle mit arbejde i tid. Jeg er meget mere interesseret i at måle det ud fra energi.

okseøje

For nogle uger siden blev min agent og jeg enige om at holde kalenderen fri sommeren over, netop fordi jeg følte mig angst (det gør jeg typisk, når jeg bliver overbelastet). Ingen foredrag, events eller reklamesamarbejder før september. Det føles som den største befrielse. Jeg tror ikke, jeg har ikke haft en helt fri kalender over længere tid de sidste 3-4 år. Det kan jeg virkelig mærke, jeg har brug for, for at skabe luft til ny kreativitet.

Nu kalder jeg den kommende tid for en slags orlov. En pause fra det vante arbejdsliv, hvor jeg skal gøre lige det, jeg har lyst til.

Det eneste, der ligger i kalenderen nu, er en deltagelse i en debat på Madens folkemøde på Lolland på fredag kl 15. Her skal jeg snakke om vigtigheden af smag ift. den grønne omstilling, og det tror jeg godt lige, jeg kan klare. Jeg glæder mig også til at bruge nogle timer derovre, og forhåbentlig nå at se nogle andre debatter.

okseøje

Det er primært det med at fylde på med ny viden og inspiration, som jeg gerne vil bruge de næste måneder på. Det er noget af det sværeste for mig at prioritere tid på normalt i et arbejdsliv, som handler meget om at skabe og øse ud af inspiration. Problemet er jo bare, at man ikke kan blive ved med at øse ud, hvis ikke der er noget at øse ud af.

Jeg vil ligge i sofaen eller på et tæppe i haven og læse bøger, jeg vil bygge en terrasse med André, jeg vil nusse om min køkkenhave, som virkelig har taget form nu. Næsten alle bedene er plantet til, og jeg går daglige runder for at se, om noget er vokset eller nye frø er spirede.

Jeg kommer til at fortsætte med at skrive her, det nyder jeg virkelig, og det er en god måde at både bearbejde, men også dokumentere, hvad denne tid rummer.

Nu læner jeg mig ind i den orlovsfølelse, og så er jeg spændt på, hvad der venter på den anden side.

144 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Læs også

Lykkelige dage 

 

Om en tid, der forsvinder, uanset hvor man er

Indlægsnavigation

Lykkelige dage
Nem jordbærtærte med koldskålscreme & pistaciebund

2 comments

  • Maria
    29/05/2024

    Hvor er det befriende at læse. Jeg flyttede selv landsdel for cirka et år siden, mens jeg forsøgte at jonglere fuldtidsarbejde som selvstændig (+40 timer) og en ny rolle som bonusmor. Det er først nu det så småt går op for mig, hvor vild en belastning der har været.
    Fra juli går jeg på barsel, og jeg GLÆDER mig til kun at skulle forholde mig til det som sker inden for hjemmets fire vægge. Jeg vil gå i ét med haven og min baby.

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      03/06/2024

      Lyder så dejligt, hav en fantastisk barsel! <3

      Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR