fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
Om livet & hverdagen  /  05/09/2024

En efterårsliste

September

Endelig september! Jeg nød virkelig den ekstra friske sensommerluft de første septemberdage, inden tordenbyger og hedebølge ramte. Nu er friskheden i luften heldigvis kommet tilbage igen. En lille forsmag på en af mine yndlingsårstider ⎯ efteråret! Oktober er nok min bedste måned på hele året. Elsker følelsen af at gå i hi, uden at det er helt dommedagsmørkt endnu.

Jeg holder meget af en god blogliste, og da jeg hørte Fries before guys kvinderne bruge denne fra svenske Floras blog i en podcast-episode, tænkte jeg, den var oplagt som en start på efteråret.

September

Here goes!

Vil stoppe med…

At have dårlig samvittighed over ikke at arbejde nok. At blive ved med at tro, jeg skal gøre alting effektivt og hurtigt. At checke mails inden kl 12.

Tre fokusområder for efteråret

At trappe ud af min antidepressive medicin for første gang i seks år. Det er den rigtige timing at prøve det nu. Og det er en krævende proces, som jeg gerne vil skrive mere om.

At få huset og haven klar, inden kulden rigtigt kommer. Vi skal isolere, male vinduer, og haven skal forberedes.

Finde hverdagsrytmen. Jeg elsker, at vi er begyndt at finde en struktur for ugerne hernede. Jeg er startet til jump fitness (noget med små trampoliner) om mandagen, Sonja går til gymnastik om tirsdagen og André går til Qi gong om torsdagen. Det giver en ro for mig med de rutiner.

September

Ting jeg vil lave

Jeg vil finde gode svampesteder hernede! Og selv uden svampe vil jeg mere ud i naturen, når nu vi omgiver os så fint med den hernede. Og så vil jeg have etableret en træningsrutine med 3 træninger om ugen. Starter forsigtigt ud med 2 om ugen her i september.

Falurött

Ting jeg vil lave derhjemme

Vi har verdens længste liste. Isolering af loftet, varmepumpe ovenpå, el færdigt, drømmen om et velfungerende køkken. I første omgang ville det være fantastisk at få stue og soveværelse helt færdigt. Der mangler paneler i stuen, og jeg drømmer om en bedre opbevaringsløsning til Sonjas legehjørne. Lige nu er det dog udendørs vi fokuserer, alle vinduerne er ved at blive malet med linoliemaling, og jeg er endelig ved at male hegnet falurött (det bliver SÅ FLOT).

September

Steder jeg vil hænge ud

I skoven! Ved havet! På mit vidunderlige kontor, som nu har en sofa og er ægte hyggeligt (hvis man ser bort fra hjørnet med de sidste flyttekasser)!

Dette vil jeg udstråle udseendemæssigt

Klassisk workwear, ukompliceret, praktisk, britisk blomsteravler.

Tøj jeg vil bære

Det samme som altid: højtaljede barrel leg jeans, hørskjorter, langærmede uldtrøjer fra Dilling, hjemmestrik, holdbart workwear jeg kan have i mange år. Glæder mig til støvlesæsonen starter. Elsker en god støvle, og jeg håber mine favoritter kan klare en sæson til, så jeg ikke behøver købe nye.

September

Sminke/hår

Sværger til Glow serum fra Nadilakai, det har været så godt for min hud. Og så blush serum i farven Roxie til kindbenene og læberne. Vil gerne blive bedre til at få farvet mine øjenbryn, for jeg synes, det løfter hele ansigtet. Nogle gange en læbestift, når jeg trænger til lidt fest.

Elou shampoo og balsam har gjort underværker for mit hår. Og Elou’s tørshampoo gør, at jeg kun vasker mit hår hver 5-7. dag.

September

Indkøbsliste

Jeg har lige klikket køb på en masse blomsterløg, som skal sættes senere på året. Vi har et nyt bed foran den nybyggede terrasse, og det skal fyldes med blomsterløg og stauder, så det byder os velkommen hjem hele næste år.

Jeg vil købe garn til en ny trøje til mig selv. Jeg har aldrig strikket med garn fra Isager, og det overvejer jeg lidt, om jeg skal prøve.

September

Ledeord for mig som “karrierekvinde”

Tillid, intuition, roligt tempo

Skal fokusere på

At være blid mod mig selv og give mig den tid, jeg har brug for, for at kunne finde tilbage til kreativiteten.

September

Skal lave mindre af

Renovering forhåbentlig, men nok ikke realistisk.
Administrative opgaver.

Komme i gang med / turde gøre

Ændre meget indgroede vaner. Det har jeg simpelthen ikke kunnet de sidste år, men efter vi flyttede herned er der sket noget, og jeg begynder pludselig at bryde ud af vaner, som ikke har været fordelagtige for mig. Det føles så godt!

September

Vil lære

At redigere portrætfotos
At leve uden medicin (men det er også OK, hvis jeg finder ud af, at det ikke går)

Vil lave

En masse med bønner. Jeg har lyst til hundrede varianter af “beans on toast”, tænker det kunne blive min go to frokost på kontoret, hvor jeg ikke har så meget at lave mad med.

Jeg vil også i gang med at fermentere igen! Craver surkål.

September

Vil lytte til 

DO YOU er min faste kontorspilleliste. Elsker at starte dagen til OG AM.

Vil læse

Lucia Odoom – Cosmos
Emma Holten – Underskud
Den grønne ungdomsbevægelse – Retfærdig naturbevarelse & Levedygtigt landbrug
Mathilde Walther Clark – Hvordan man laver dyr
Claus Meyer – Drømmer

(ser det som en succes, hvis jeg får læst 2/5)

Vil se

Er i gang med Chimp crazy på Max, har I set?! Vanvittig serie fra instruktøren bag Tiger King. Er også i gang med 2. sæson af Skruk på Netflix, som er virkelig langt ude og sjov. Og så vil jeg også bare gerne se noget godt reality (love is blind UK og The Boyfriend var godt på Netflix!), Hammerslag og 3xbeliggenhed. Trygt efterårs-tv.

September

Vil bruge mindre tid på

Administrative opgaver og tid på min telefon.

Noget jeg har brug for i relationer for at have det godt

Tryghed, autencitet, at vide hvor man har hinanden. At grine helt ned i maven og masser af kram.

Relationer jeg vil fokusere på

Min familie og vores liv hernede. Mine gode venner i København, som jeg stadig gerne vil være noget for og med.

September

Jeg vil være bedre til

At gøre de ting, jeg ved er gode for min mentale og fysiske sundhed. Alenetid, tid i naturen, regelmæssig træning og masser af grønt.

Tre ledeord for min sundhed

Accept, bevægelse, taknemmelighed

September

Hvad har jeg brug for konkret, for at komme derhen?

Prioritere min tid skarpere, og acceptere at jeg ikke kan alt
En god landevejscykel, så jeg i højere grad har lyst til at cykle til kontoret frem for at kæmpe mig frem med barnesæde bagpå (har seriøst kun cyklet herhen to gange)
Rutiner
Regelmæssig kropsterapi, så jeg får koblet hoved og krop sammen

September

Fem ting for min mentale sundhed

Mere læsning, mindre skærm
Kropsterapi
Meditation
Accept af at de abstinenser, der opstår ved udtrapning af antidep. Jeg kommer til at have mange dage med flere tunge tanker og kropslig uro
Pauser uden dårlig samvittighed

September

Fem ting for min fysiske sundhed

Regelmæssig træning (denne kunne lige så godt stå oven over)
Kropsterapi
Gå tidligt i seng (gerne senest kl 21)
Gåture i skoven og langs markerne
Huske at rejse mig op og ryste kroppen flere gange om dagen

September

Måske det også kunne være en øvelse for dig at udfylde en liste med intentioner? 🍂

112 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Læs også

Køkkenhaven – august 2024

Bondemarked og høsttider

 

Indlægsnavigation

Hjemmelavet mayo — den nemmeste måde — med æg eller vegansk
Kolde nætter & ny energi

2 comments

  • Yogurt86
    03/10/2024

    Hej! At være udendørs er meget afslappende for mig, og at gå i skoven giver mig mulighed for at slappe af efter en hård uge med arbejde. Derfor synes jeg, at vi hver især bør vælge denne form for afslapning for os selv.

    Reply
  • Dagdrømmer
    07/09/2024

    Elsker indlæg som disse <3 Tak.

    Jeg går og dagdrømmer om skifte min københavnerlejlighed ud med et hus på landet på Lolland eller Falster, men jeg er uden partner eller børn og er lidt nervøs for, om jeg vil føle mig for isoleret. Hvis I har lyst til at dele det, følger jeg i hvert fald meget gerne med i jeres oplevelser med at finde nye fællesskaber og venner dernede.

    Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR