Torsdag i forrige uge kørte vi mod Jylland, hvor jeg skulle holde foredrag i Herning. Vi havde planlagt turen for længe siden. Det var en lokkende tanke at have André og Sonja med på tour og så tage et par dage ved Vesterhavet som familie bagefter.
Da vi nærmede os, begyndte jeg dog at tvivle på idéen, vi er kun akkurat begyndt at føle lidt normalitet på Falster. Sonja går glad i børnehave (næsten) hver dag, André kæmper på med renoveringen derhjemme, og jeg havde lige fået nøglerne til mit kontor. Alt er i proces, trappeopgangen halvspartlet, mit kontor uindrettet og ikke helt vildt hyggeligt, haven har tusind hængepartier.
Men afsted skulle vi! Og det viste sig at være den bedste familieferie, vi har været på hidtil. Jeg husker Vesterhavet som noget ret magisk fra min barndom, men har ikke besøgt den del af Jylland som voksen. Vesterhavet er stadig magisk kan jeg godt afsløre. Det er i hvert fald en myte, at vi ikke har storslået natur i Danmark (selvom jeg godt vil medgive, at den er sparsom).
Vi overnattede på hotel i Herning en enkelt nat, og tilbragte formiddagen der, men så kørte vi ellers mod Husby Klitplantage, hvor vi havde lejet et sommerhus på Airbnb.
Jeg anede ærligt intet om området, det var tæt på Herning og tæt på havet, og huset så hyggeligt ud online. Jeg blev så positivt overrasket! For det første er der en lokalplan for området, så alle huse er bygget i mursten og med stråtage, og det gør så meget for, hvordan området opleves. Og så lå det i gangafstand til klitterne og havet, som jeg, ud fra hvad jeg havde set på et kort, tænkte ikke var særlig langt væk.
Så da vi ankom fredag eftermiddag, tænkte jeg vi sagtens lige kunne smutte en tur ned til havet, men det viste sig at være noget af en vandring, så vi nåede ikke helt ned til sandet. Udsigten fra klitterne var magisk med de stråtækte huse drysset sparsomt ud.
Selvom det var et stort sommerhusområde lå alle husene på kæmpestore naturgrunde, så det føltes meget privat. Det her var udsigten fra vores køkkenvindue.
Lørdagen sparkede vi igang på en naturlegeplads i Spidsbjerg, som jeg anbefaler varmt! Sonja havde en fest, og jeg må indrømme, at der ikke er noget som en svævebane, der kan få mig til at grine højt og vække mit indre barn.
Andre besøgende havde bygget små og store huler over det hele. Drømmer om en legeplads af den kaliber på Falster.
Næste stop var Lemvig, som var en smuk og kuperet lille by, og jeg fik slet ikke taget nok billeder her. Vi spiste en greasy fiskefrokost hos Bjarnes fisk og besøgte et par loppemarkeder.
Rejsens absolutte højdepunkt: Bovbjerg fyr! Tror måske jeg har været her som barn? Det føltes i hvert fald meget nostalgisk. Og så var her overvældende smukt og storslået.
Jeg mener…
Magisk rå natur.
Et must, hvis du er på de kanter.
Sonja gik selv hele vejen ned (og op!) ad de lange trapper, og jeg føler hun er vokset 10 cm på den måned, hun har gået i børnehave. Både fysisk og mentalt. Det er så fedt at se hende folde sig ud.
Min seje, stærke lille person.
Et lykkeligt sted for en æstetiker med forkærlighed for gamle murstensbygninger. Sonja og jeg vovede os også op i fyrtårnet! Det koster 25 kr for voksne.
Der er også en café, hvor man kan få enkel mad og kage. Engang i livet skal jeg have sådan en havestue.
Med præcis det her gulv. Mit drømmegulv. Havudsigt siger jeg selvfølgelig heller ikke nej til.
Stay lazy kasketten var med. Den blev revet væk, da jeg satte den til salg i weekenden. Jeg arbejder på at finde en ny samarbejdspartner, der kan producere den for mig, så forhåbentlig kommer der flere, men jeg kan ikke love noget.
Gammeldags æblekage med MASSER af flødeskum og en vidunderlig lagkage med solbær. Tiltrængt filterkaffe til to trætte forældrer. Det er dog den første familieferie, hvor vi ikke har været fuldstændig smadrede af at håndtere både dårlige nætter og et barn, der reagerer stærkt, når tingene ikke er, som de plejer. Denne gang var det som om Sonja også fik noget ud af at være afsted, og meget bedre kunne være i det. De dårlige nætter må vi leve med lidt endnu, men det er immervæk lettere, når dagene ikke føles som én stor nedsmeltning.
Det giver blod på tanden i forhold til at rejse udenlands, jeg drømmer lidt om en tur til Italien i det tidlige efterår. Enten oppe omkring Bologna eller Sicilien. Hvis du har boet et sted i Italien i en mindre by med børn, som var fedt, så sig til?
Altid et hit med heste hos den mindste. Jeg er altid bange for strømhegnet, kan stadig huske at få stød som barn.
Hjemme ved huset igen. Vi spiste frokost ude hver dag og ekstremt enkel aftensmad hjemme i huset. Her følger vores madplan:
Første aften: tortellini med smørsovs (og smørsovs er altså bare smør og lidt pastavand ned til pastaen = smørsovs!)
Anden aften: Havregrød med en bærkompot på jordbær og hindbær, som jeg lavede til morgenmaden første aften
Tredje aften: Pasta med færdigkøbt tomatsovs og ost
Vil huske denne her måltidsmodel på ferier – det var en kæmpe befrielse at slippe for madlavningen, og når man har spist noget større til frokost, behøver man ikke det store om aftenen.
Søndag havde vi en langsom morgen med tegnefilm og så kørte vi til Hvide Sande ved frokosttid. Jeg var ikke så glad for Hvide Sande, det føltes meget turistet og ucharmerende, og jeg var helst bare kørt videre, men mad skulle vi altså have, så vi slog os ned på Nordsø fisk.
Det stod ikke på menuen, men jeg fik lov til at købe en bøtte røgede rejer med hvidt brød og dressing. LYKKEN. Det her er et af mine bedste måltider, vi havde til og med røgede rejer på menuen til vores bryllup.
Fuld fart og tonserenergi.
Fremme i Ringkøbing, hvor vi fik dagens is. Ringkøbing var uendeligt meget mere charmerende, så tilgiver jeg næsten, at min pistacieis var frustrerende syntetisk i smagen (tog heldigvis revanche i weekenden, hvor vi var en tur i København og slog vejen forbi Alice, som har verdens bedste pistacieis – de åbner snart ismejeri i Carlsberg! Aurora hedder det). Det her er desuden det eneste billede af mig fra vores ferie, og det er kun, fordi jeg bad André om at tage det. Forbandelsen ved at være familiemedlemmet med kameraet.
Mmmhhhmmm, gamle smukke bygninger. Ville sådan ønske vi havde en stoltere tilgang til vores bygningskulturarv i Danmark. At vi bevarede mere, end vi rev ned og byggede nyt. At der var en forståelse for, hvilke vinduer der passer til et gammelt hus, og man ikke var så besatte af at modernisere til højre og venstre.
Lykken at løbe ned ad sandbakker.
Eftermiddagen tilbragte vi på stranden ved Husby klitplantage og blev blæst godt igennem. Fandt sten, kiggede på krabber og tang, der var skyllet op på stranden. Og samlede plastik, som vi smed i skraldespanden, hvor det hørte til, på vej tilbage til huset.
Tak for dejlige dage Vesterhavet. Vi ses igen ♡
Vi kørte hjem blandt spædt udsprungne bøgetræer og neongule rapsmarker, og jeg længtes efter at komme hjem til Falster, til spirerne og stauderne, der venter på at komme i jorden, og til malingen af det nye kontor.
Og da vi ramte huset ramte realiteterne også, og jeg havde en svær uge med både stress- og depressionssymptomer, der blusser op. For tiden løber bare ud af hænderne på mig, der er for mange projekter på én gang, og det begynder at tære på kræfterne at have boet i en kuffert, byggestøv og generelt rod i halvanden måned. André er i skrivende stund ved at samle vores nye garderobeskab, så forhåbentlig har jeg snart et sted at lægge mit tøj, så det ikke ligger i bunker i soveværelset… Små sejre.
Det tager tid at komme på plads efter sådan en flytning. Der går så meget underbevidst energi på at forstå, hvor ting skal være. Jeg håber sådan, at vi lander lidt mere snart, og samtidig er det også en god øvelse at forsøge at acceptere, at det tager tid.
Nu vil jeg sætte mig og lave en madplan for ugen, så vi kan købe stort ind senere. Jeg tror måske landlivet endelig gør os til madplansmennesker? Det føles i hvert fald fjollet at køre til supermarkedet mere end et par gange om ugen, også selvom der ikke er mere end et kvarter til Rema 1000.
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
Skønt indlæg!
Har for nyligt opdaget dit virke, og elsker at følge med på det gode, gamle blogformat! Kæresten og jeg bor i Århus, og drømmer selv om at flytte på landet inden alt for længe (når pengene er til det), så holder virkelig af dine fortællinger om landet og at leve der på godt og ondt. Man drømmer sig væk..
Hvor bliver jeg glad! Indtil videre er jeg meget meget glad for landlivet. 🙂
Hvor er jeg glad for at du er begyndt at blogge mere. Så hyggeligt at følge med, og dejlige tips (både område og feriemadplan).
Det er så genkendeligt med et barn der sover dårligt og reagerer på at være nye steder. Vi turde tage på første ferie da han blev tre. En uge på landet i Sverige. Det gik ok, men succesen blev især stor da vi vendte tilbage til præcis samme sted. Der var det ren hygge, uden alt det svære som overnatning ude og nye steder før har kunne frembringe.
Og helt ærligt, så synes jeg sgu også det var mere overskueligt at vi kendte huset og området anden gang.
Du har virkelig været på “mine kanter” kan jeg se. Jeg er født og opvokset i Lemvig og bor nu i Ringkøbing. Det er altid lidt sjovt at høre andres perspektiver på det, der jo bare er min hverdag. 🙂
Hvis jeg må tillade mig at komme med lidt anbefalinger til jeres næste besøg. Brokmanns på havnen i Lemvig. Det bedste spisested på egnen! Det er morgenmad/frokost med lokale råvarer og den smukkeste udsigt.
Twenty Twenty Coffee både i Hvide Sande og Ringkøbing. Områdets bedste kaffe.
Ellers er jeg enig med dig i, at Hvide Sande ikke er særlig spændende – vi kommer der primært for at spise fisk.
Ellers vil jeg anbefale Nr. Lyngvig fyr, som ligger mellem Ringkøbing og Hvide Sande. Der er også en rigtig fin legeplads.
Vi ville nemlig gerne have været på Twenty Twenty! Men de havde lukket, æv. Dejligt med flere tips, selv hvis vi ikke kommer tilbage snart, er der garanteret andre, der kan få glæde af det. 🙂
Jeg ELSKER at læse dine blogindlæg – og særligt når de handler om hverdagen og de små detaljer, som f.eks. jeres feriemadplan❤️
Åh tak!