Køkkenhave for begyndere

Nu er det januar, og det er ved at være tid til at planlægge køkkenhaven for 2024. I år er der jo den radikale forandring, at huset på Falster bliver vores primære hjem i slutningen af marts, og vi dermed kommer til at kunne våge mere over køkkenhaven, end vi kunne sidste år. Det gør chancen for succes lidt større, end den man må leve med, når man dyrker på distance.

Foråret og sommeren 2023 var mit første år med køkkenhave, og det var mildest talt udfordrende. Dels fordi jeg dyrkede køkkenhave på distance (det kan man altså godt lykkes med, vil jeg lige understrege!), dels på grund af den ekstreme tørke i foråret. Derefter kom der næsten for meget regn i løbet af juli og august, og så tror jeg min helt store fejl sidste år var, at jeg simpelthen nærmest ikke gødede eller tænkte over at gøre noget godt for den højbedsjord, jeg havde købt. Gik i min naivitet ud fra, at den sikkert var fin næringsmæssigt sæsonen ud.

Det er i situationer som disse det er magisk at have en instagram med mange følgere, for da jeg spurgte jer om jeres bedste tips til grøntsager for nybegyndere, fik jeg så mange værdifulde input! Dem har jeg prøvet at samle sammen i indlægget her, så vi forhåbentlig alle får glæde af dem. Det er lang læsning, så for at gøre det lidt mere overskueligt kommer her en indholdsfortegnelse med links:

• Den gode jord
• Hvilke grøntsager er gode at satse på i nybegynder køkkenhaven?
  • Squash og græskar
  • Kål
  • Kartofler & Rodfrugter
  • Salat og bladgrønt
  • Bær
  • Bønner & ærter
  • Løg
  • Tomater og agurker
  • Aubergine, peber og chili på friland
  • Krydderurter
• Generelle tips til dyrkning af køkkenhaven
• Hvor skal jeg købe frø til køkkenhaven?
• Hvilke bøger er gode, hvis jeg vil vide mere om at dyrke køkkenhave?

Den gode jord

Så god jord og en forståelse for kompost og gødning kommer til at stå rigtig højt på listen for mig i år. For selvfølgelig skal mine grøntsager have gode betingelser for at vokse sig store og stærke.

Det første jeg kommer til at gøre, når vi flytter ned i huset til marts er at få etableret en kompost. I første omgang kommer jeg til at fokusere på Bokashi-kompost, og det må næsten få et eget indlæg på et tidspunkt, men du kan læse mere om det her, hvis du vil: Bokashi Danmark. Det er en metode, jeg har hørt om fra både min svigerinde og min svigermor, som begge har meget grønne køkkenhavefingre.

Jeg føler, jeg ved alt for lidt om kompost, men mon ikke det bare handler om at kaste sig ud i det og blive klogere undervejs? Det er sådan, jeg griber det meste an. Med Pippi-mentalitet: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg sikkert”.

Jeg købte noget standard gødning af hønsemøg i sådan nogle små piller i sensommeren, og så skal jeg en tur til den lokale rideskole og høre, om jeg må tage nogle hestepærer med hjem til køkkenhaven i det tidlige forår. Køkkenhavelivet, hva! Min svigerinde sagde, at kartofler faktisk bare rigtig gerne vil gro i en masse kolort. Men måske jeg prøver det med tangen på græsplænen først.

Hvilke grøntsager er gode at satse på i nybegynder køkkenhaven?

Der er jo helt ærligt uanede muligheder og en verden af frø, når det kommer til at dyrke køkkenhave. Efter det hit and miss agtige resultat sidste år, vil jeg gerne have en succesoplevelse i år, og ikke satse på alt for meget. Hellere lidt, men godt. Jeg har brug for at opbygge lidt mere selvtillid.

Jeg tænker, det vigtigste er, at man dyrker det, man har lyst til at spise. Og når man nu dyrker det selv, giver det god mening også at finde nogle sorter, som man ikke kan få i supermarkedet. Og så må man nok gå ind i det med åbent sind og være glad for det der lykkes og rykke på skuldrene over det, der ikke lykkes.

Her er i hvert fald opsamlingen af jeres bud på gode grøntsager til køkkenhaven for nybegyndere!

Foto: Sofie Winding

Squash og græskar

Det er klart inden for denne kategori, at man kan få de største succesoplevelser. Det er også her, man kan ende med at blive lidt overvældet af høstudbyttet og sværge, at man aldrig skal dyrke squash igen, indtil man gør det året efter “for det var jo så nemt”. Hverdagshaven siger i hvert fald, at det er “køkkenhavens nemmeste”, og hende stoler jeg på!

Squash

Jeg mangler lidt nogle konkrete squash-sorter at tipse om, sidste år købte jeg en variant fra Fuglebjerggaard, som var fin, men jeg har intet at sammenligne den med, så jeg skal prøve noget andet i år. Hverdagshaven har et rigtig fint indlæg om dyrkning af squash her. På instagram så jeg på en haveprofil, at man kan binde squashplanter op ligesom med f.eks. bønner, så de vokser opad. Det virker ret genialt. Jeg har i hvert fald nogle robiniestolper, som jeg kunne banke i jorden og prøve det af med. Det er selvfølgelig pladsbesparende og så skulle det udsætte meldug og gøre det nemmere at høste squashen.

Græskar

Græskar er i samme familie og skal altså være virkelig let at dyrke. Jeg er ikke helt sikker på, om jeg selv skal have græskar i år. Vi bor tæt på et sted på Falster, som sælger både blomster og græskar hele sensommeren. Men hvis du har lyst til at dyrke dine egne græskar fortæller instagram mig at sorterne crown prince og hokkaido begge er nemme.

Kål

Flerårig grønkål

Flerårig grønkål (buskkål) læste jeg allerede om sidste år, og jeg plantede faktisk en i maj. Den har dog haft det lidt svært, dels på grund af tørken og dels fordi jeg fik den placeret i lidt rigeligt skygge. Her i efteråret flyttede jeg den til en ny placering, som jeg håber, den bedre kan lide. Den er nemlig ikke vokset meget, men den er heller ikke død! Så nu må vi se, om den kommer sig. Elsker idéen om grønkål som staude, og det med at man kan høste året rundt tiltaler mig. Det er denne fra Staudemarken, jeg købte.

Grønkål

Sidste år havde jeg to forskellige kålsorter i min køkkenhave: palmekål (min favorit) og en rød grønkål parret med palmekål. Det gik godt indtil sidst i juli, hvor mit forsøg på at dække dem med fiberdug viste sig ikke at have været tilstrækkeligt til at holde kålormene ude. Jeg fik rådet at lade dem stå og se om ikke de fik nye skud, så de står egentlig stadig, men de skud, der er kommet lader til nu at have været ofre for den hårde frost, vi har haft. Der har jeg nu forstået at den klassiske grønkål er mere modstandsdygtig ift. frosten og derfor tænker jeg at satse på den i år. Ikke noget pis, bare klassisk grønkål.

En af jer anbefaler en rød sort (roter grünkohl), jeg ved ikke, om den har lige så god modstandskraft mod frost.

Det taler i hvert fald til mig at droppe overdækningen, lade kålsommerfuglene spise løs af kålen og så selv tage det, der er tilbage eller som opstår efterfølgende. Jeg orker ikke det overdækningsshow i år.

Palmekål

Flere af jer siger palmekål, og det havde jeg som sagt her i sommer, men det der ikke blev spist af kålorme døde i den hårde frost i november. Det er ulempen med palmekål, at det ikke er specielt frostresistent. Det er min yndlingskål, og jeg skal have den i køkkenhaven igen, når jeg føler lidt mere mod på fiberdug igen, men det bliver ikke i år. Medmindre jeg bare planter det på alle mulige lokationer i haven, staudebedene inkluderet, og håber at noget af det overlever sommerfuglelarverne.

Kalette/blomsterkål

Jeg har ikke meget information eller erfaring med blomsterkål, men flere på instagram påstår, at det er et hit!

Kartofler & andre rodfrugter

Kartofler

Der er ingen tvivl om, at vi skal have kartofler igen. Kartoflerne sidste år var de mest velsmagende, jeg nogensinde har fået, selvom de fleste af dem blev meget små. De skulle have haft noget mere vand under tørken og så skulle de have haft masser af gødning.

Som jeg nævnte i introduktionen, siger min svigerinde, at kartofler faktisk bare rigtig gerne vil vokse direkte i kolort. Altså, grave et hul, lægge kolort i, lægge kartoflerne og så dække med jord. Jeg må overveje, om jeg tør køre forbi en landmand på Falster og spørge, om jeg må tage noget lort med hjem.

Derudover er det ret populært at dyrke kartofler i tang direkte oven på græsplænen, og det håber jeg også på at prøve i år, hvis jeg kan finde nok tang på stranden, når tid er.

Vi havde sorten Franceline, som jeg havde købt hos Fuglebjerggaard, og den var vidunderlig. Fast i konsistensen med en smuk kartoffelsmag. Kunne godt overveje at gentage succesen med den. Ellers overvejer jeg sorterne Alouette, Sieglinde og Anna Belle. Regner med at købe læggekartofler og evt. sætteløg fra Fuglebjerggaard igen.

Gulerødder

Jeg havde egentlig ikke tænkt, jeg skulle have gulerødder i køkkenhaven, men det var der godt nok mange af jer, som anbefalede og havde gode erfaringer med. En specifik sort jeg fik anbefalet var sorten Rouge sang, som skal være virkelig god og meget parfumeret. Det lokker!

Rødbeder

Rødbeder var I også meget begejstrede for. Det tror jeg dog ikke får plads i min køkkenhave i år, mest fordi jeg tænker jeg skal begrænse mig lidt, og det ikke er rødbeder, vi spiser mest hos os. Men måske burde vi! Jeg elsker faktisk sådan en salat med sommerrødbeder, fetaost og krydderurter.

Jordskokker

Jordskokker skal være noget af det mest givende i køkkenhaven. De giver år efter år og passer sig selv. Jeg har bare et kæmpe problem med jordskokker: de giver mig simpelthen så ondt i maven. Så det bliver ikke hos mig!

Radiser

Radiser skal også være nemt, og noget man kan høste tidligt. Jeg gad godt være sådan en der elskede radiser, men de finder nok ikke vej ind i min køkkenhave i år.

Foto: Sofie Winding

Salat og bladgrønt

Pluksalat

Derhvorjegkommerfra tipsede blandt andre om pluksalat. En type salat man kan gå og plukke af hele sommeren, som så bare sætter nye blade. Dét skal jeg have!

Under denne kategori var der en af jer, der nævnte Bataviasalat, som skal være en mellemting mellem pluksalat og hovedsalat.

New zealandsk spinat

Det samme princip gælder New zealandsk spinat, som mange af jer anbefaler. Den kan man høste af løbende i løbet af sæsonen. Den er åbenbart slet ikke i familie med almindelig spinat, men derimod en del af sukkulentfamilien, men skal altså kunne bruges og spises som spinat.

Spinat

Fantastiske frø sælger også denne Evighedsspinat som rent teknisk er en bladbede, men som skal smage af spinat og er hårdfør, så du kan høste spinat over både efterår og forår.

Det der er fedt med spinat er, at der generelt er ret kort tid fra såning til høst. Jeg overvejer derfor at købe denne sort og så på bare steder i takt med, at jeg høster grøntsager i løbet af sommeren. Tænker at gøre det samme med udvalgte krydderurter (koriander f.eks.!).

Spinatranke

Spinatranke er en flerårig klatreplante, der stammer fra Kaukasus om som skal trives ekstra godt i det nordiske klima. En langsom starter, der ikke skal høstes af de første par år. Men derefter kan man altså høste bladene og spise som spinat, og når planten er rigtig godt etableret, kan man begynde at høste de første skud i det tidlige forår og spise som asparges! Den er både smuk og spiselig, så jeg overvejer, om der er en god placering til sådan en i haven.

Bladbeder

Og så kommer vi til bladbederne (også kaldet sølvbeder og mangold)! De skal være utroligt nemme at dyrke og kan være meget smukke med farvede stængler. Jeg synes måske, de er lidt uinteressante smagsmæssigt, men en af jer nævnte en hvid bladbede med navnet Barese, som ligner pak choi, bare tilpasset nordiske forhold, og den er jeg lidt nysgerrig på.

Bær

Noget af det første vi gjorde, da vi overtog huset i oktober 2022, var at plante diverse bærbuske og et par frugttræer. Blåbær, stikkelsbær, rabarber et æbletræ (elstar) og et blommetræ (reine claude) blev det i første omgang. Rabarberne viste sig at stå et for solrigt sted, så de flyttede til en palleramme i løbet af sommeren, hvor de trives meget bedre, og jeg håber på en bragende høst dette forår.

Mange siger jo, at man ikke skal gøre noget i en ny have det første år, og det er sikkert helt rigtigt, men simpelthen for kedeligt. Så mislykkes jeg hellere og flytter rundt på planterne for at se om de trives bedre et andet sted.

Blåbærbuskene står i et hjørne af mine staudebede, som jeg arbejder på at anlægge som skovbed med bregner, skovasters, storkenæb og forglemmigej. De har lige fået gran fra årets juletræ som bunddække, som skal bidrage til den sure jord, de godt kan lide.

I sommers supplerede jeg med en solbærbusk og et par hindbærbuske. Jeg tænker, vi skal have flere hindbær, for både Sonja og jeg elsker dem. En konkret sort, som I anbefaler er efterårshindbæret Autumn Bliss, så den skal jeg have sat her i foråret, tænker jeg. Har sådan et godt lille stykke, hvor bærbuskene kan stå og brede sig lidt, uden at det er nogen katastrofe.

På bærtemaet skrev en af jer om en hybrid mellem solbær og stikkelsbær, og jeg er mildt sagt nysgerrig. De hedder Jostabær, kan jeg google mig til.

Jordbær

Jordbær nævner flere af jer som en dejlig ting at have i nybegynder-køkkenhaven, men vi har nogle skønne selvpluksteder på Lolland-Falster, som vi besøger i sæsonen. Det er billigt og nemt, og vi behøver ikke selv tænke på at skulle flytte jordbærplanterne rundt (der skal helst være rotation i en køkkenhave for at holde sygdomme i skak) eller holde fugle væk. Og så bliver der jo plads til andet.

Ananaskirsebær

Jeg var overrasket over, at så mange nævnte Physalis / ananaskirsebær. De skal altså åbenbart være meget nemme at dyrke! Det havde jeg ikke overvejet, men det må jeg da hellere.

Bønner & ærter

Her er en kategori, jeg er meget passioneret omkring og som jeg virkelig gerne vil lykkes med i år. Sidste år blev det bare til en håndfuld sukkerærter og nogle triste snitbønner. Det jeg såede kom simpelthen aldrig rigtig i gang, men blev slået ned af tørken i maj. Og selvom bønner og ærter ikke skal have så meget gødning som andre afgrøder, tror jeg de havde haft godt af lidt mere kærlighed i løbet af sæsonen.

Hestebønner (valske bønner)

Mange(!) skriver om jeres kærlighed til hestebønner. Det er uprøvet land for mig, men det skal jeg da prøve i år. Stegt på panden i smør, siger I. Lyder dejligt, siger jeg!

Stangbønner

Stangbønner er bønner, der skal have noget at kravle op ad, og de kommer i mange forskellige slags. Jeg drømmer om at nå at bygge sådan en indgangsportal i træ til køkkenhaven, hvor der kan vokse bønner eller ærter opad. Det ville være smukt! Min yndlingsbønne er en grøn snitbønne, så må se om jeg kan lykkes med dem i år.

Borlottibønner: Jeg elsker Borlottibønner, og blev glad over, at mange nævnte lige præcis den bønne. Jeg kan ikke forestille mig noget lækrere end at have egne tørrede bønner til vinterens måltider. Den får plads i køkkenhaven i år! De har også nogle vanvittigt smukke bælge.

Pralbønner hører også under stangbønnekategorien, men findes også i buskbønne-version (altså en lavere voksende bønne, som måske ville kunne dyrkes på altan?). Af sorter har I anbefalet lilla “blauhilde” og grønne “cobra”, og jeg tror, jeg slår til på netop de to.

Ærter

Mhhmmm ærter. Elsker dem. Skal klart have dem i haven i år. I anbefaler sorterne Senator og Høje holger (som blev beskrevet som intet mindre end verdens bedste?!). Nogle nævnte også det her med at både grønne bønner og sukkerærter er et sted, hvor man virkelig føler man kan spare noget.

Løg

Løg splittede virkelig vandene! Nogle af jer syntes, det var fjollet at købe små sætteløg og se dem blive til store løg, mens andre elskede at dyrke løg. Jeg må sige, at det lokker mig i år. Jeg har brug for noget, der er nemt. Og så gør idéen om en løgfletning mig helt ærligt lykkelig inden i.

Tænk, hvis vi til næste vinter kan gå ned i kælderen og hente løg fra vores egne løgfletninger op. Arrrgh haveromantikeren i mig skriger af glæde! Og det er jo helt ærligt dét, hele det med haven handler om – at lade sig drive af, hvad der giver glæde og føles sjovt.

At købe løgfrø er en del billigere, men måske ikke bøvlet værd, jeg ved ikke om nogle af jer har erfaringer med det?

Porrer

Jeg kunne egentlig godt overtales til porrer i køkkenhaven, men min mand er ikke så porreglad, så det kan godt være, det er en af de ting, vi ikke prioriterer i år. Hvis du vil dyrke porrer er tippet: køb dem forspirerede!

Hvidløg

Hvidløg var der overraskende mange af jer, som anbefalede. De skal sættes i efteråret, så det vil jeg overveje senere i år. Her er det igen løgfletningerne, der lokker for mit vedkommende.

Tomater og agurker

Frilandstomater

Jeg synes faktisk, jeg havde en helt rimelig succesrate med mine frilandstomater sidste år. Jeg havde ikke høje forventninger, men det var noget af det mest magiske at se de små tomatfrø udvikle sig til kæmpestore, stærke planter, som gav overraskende mange tomater. Første omgang var lidt angrebet af sygdom. Min svigerinde (ja, hun har mange tips, men hun er også uddannet inden for feltet) forklarede, at det er meget normalt, når vandingen har været uregelmæssig i plantens etableringsfase, men de kom efter det senere og vi spiste nogle dejlige tomater i sensommeren.

Jeg synes, der er nogle ret spændende frilandssorter hos Fantastiske frø, som jeg nok vil udvælge årets tomater fra.

Frilandsagurker

På instagram er der flere af jer, der siger, at I har haft samme succes med frilandsagurker som med squash, og det giver mig blod på tanden. Målet må være at kunne lave en græsk salat udelukkende med grønt fra haven til sommer! En anbefalede sorten “Vert petit de Paris”, og jeg kan se, at Fantastiske frø også har nogle varianter at vælge imellem. Nogle af dem skal skrælles, men er faste og smagfulde i kødet og også gode at sylte.

Aubergine, peber og chili på friland

En af de bedste beskeder jeg fik var fra en følger som med succes dyrker både aubergine, peberfrugter og chili på friland (altså uden drivhus). Det troede jeg faktisk ikke var muligt. Jeg elsker jo aubergine og jeg har et barn, som elsker snackpeber, så det skal jeg simpelthen prøve i år. Hele facaden på huset vender mod syd, og jeg tænker måske, at de kunne stå der langs muren og sole sig.

Vigtigt når man dyrker på friland er at vælge sorter, der egner sig. Med auberginerne er det specielt godt at kigge efter sorter, der modner tidligt. Og med pebrene skal man gå efter de mindre af slagsen.

Krydderurter

Jeg bruger masser af krydderurter i min madlavning, så der skal selvfølgelig være masser af krydderurter i min have. Sidste år havde jeg et pallebed med bredbladet persille, purløg og dild, og et andet pallebed med rosmarin, estragon, skovsyre og oregano.

I år håber jeg på at få etableret et reelt urtebed med hårdføre krydderurter, som f.eks. timian, rosmarin, salvie og måske en laurbærbusk. Hvis ikke jeg når det, må pallerammen klare arbejdet et år til.

Jeg håber på, at den bredbladede persille og purløgen kommer igen, de får lov til at have det pallebed for sig selv i år.

Jeg såede noget bronzefennikel sidste år, som jeg håber kommer godt igen i år. Den fandt aldrig rigtig fodfæstet efter tørken sidste år. Bronzefennikel kommer igen år efter år, og man skal tænke på at placere den et sted i haven, hvor den godt må brede sig lidt og samtidig skal man passe på, at den ikke breder sig for meget. Det kan være en fordel at klippe frøklaserne af sent på sæsonen, inden den sætter frø.

Derudover vil jeg så koriander og dild. Koriander skal sås løbende, så man har frisk koriander gennem hele sæsonen. De kan nemlig ikke spises efter de sætter blomster og frø, det ændrer smagen på korianderen.

Og så er planen at plante noget mynte på bagsiden af huset, tæt ved køkkenet. Det kan ligesom citronmelisse sprede sig, som ind i … så tænker jeg holder det lidt adskilt fra resten, måske endda i en potte eller lignende.

Foto: Sofie Winding

I år skal jeg også have endnu flere tallerkensmækkere! De er så smukke, synes jeg, og smager dejligt pebret i salater og på pastaretter gennem hele sommeren. Jeg har taget frø fra dem, jeg havde i sommers, og købt lidt til at supplere med. I år skal jeg både have dem rundt omkring i bedene i køkkenhaven og i krukker på terassen er min tanke.

Noget andet jeg vil dyrke i krukker på terassen er skovsyre. Både den røde og grønne slags. De er så nemme, og sætter de fineste små blomster gennem hele sommeren og frem til frosten.

Generelle tips til dyrkning af køkkenhaven

1. Brug græsafklip som bunddække for at mindske ukrudt i køkkenhaven (det skal selvfølgelig være græs, som ikke har nået at sætte frø). Græsset holder også på fugten i jorden.
2. Undersøg hvilke grøntsager, der går godt sammen, og hvilke der ikke gør! Det gør en stor forskel.
3. Plant tingene blandet i højbedet. Ikke i lige rækker, men blandt hinanden, fx med et højt stativ midt i. Det her tiltaler mig virkelig meget, og er noget jeg vil prøve at implementere i køkkenhaven i år! Lidt mere vildskab, som jeg også elsker i blomsterbedene.
4. Bananskræller er helt magisk gødning. Bare smid skrællerne på jorden i køkkenhaven eller lav bananskrællevand ved at lægge bananskrællen i vand og lad trække i køleskabet over natten. Vand dine potteplanter med vandet – jeg har en mexikansk oregano derhjemme som aldrig har struttet SÅ flot.
5. Vand hellere færre gange, men med mere vand pr. gang. Og vand sent om aftenen eller tidligt om morgenen, så vandet ikke fordamper.
6. Vil du dyrke køkkenhave på distance, kan jeg varmt anbefale et gammeldags selvvandingssystem med “Olla”‘er. Lerkrukker, der fyldes med vand og langsomt lader vandet passere gennem det uglaserede ler. Den allernemmeste måde at lave dem på er at købe uglaserede terracottakrukker (minimum 19 cm i diameter) samt korkpropper, du kan stoppe hullet til med for neden, så de bliver vandtætte. Grav ned i dit bed/højbed/palleramme, så de kun lige stikker op over jorden og fyld med vand. Dæk med en underskål eller en tallerken fra genbrugen, så vandet ikke fordamper. Fyld med vand efter behov.

Hvor skal jeg købe frø til køkkenhaven?

Fantastiske frø – Elsker de grundige beskrivelser af frøene, fokuset på økologi og bæredygtighed, og at det er en kvinde ved roret.

Fuglebjerggaard – Camilla Plum’s webshop er fyldt med spændende frøsorter. Det var her jeg købte frø til mine grøntsager sidste år, og også her jeg købte mine læggekartofler.

Spirekassen – Umiddelbart stort udvalg og mange af jer er glade kunder her.

Bjarnes frø – Maange som anbefaler Bjarnes frø.

Frøsamlerne –  I opfordrer til at man melder sig ind i Frøsamlerne: en forening der arbejder med at bevare gamle arvesorter. De skriver selv “Landsforeningen Frøsamlerne er en ideel forening, der arbejder for at bevare kulturplanternes mangfoldighed. Foreningen er stiftet i 1987 og har godt 1100 medlemmer (2023). Vi arbejder frivilligt med at finde, indsamle, registrere og videreføre bevaringsværdige planter.”

Hvilke bøger er gode, hvis jeg vil vide mere om at dyrke køkkenhave?

Jeg har helt klart brug for nogle bøger, jeg kan slå op i og lade mig guide af, og som på en enkel måde kan gøre mig klogere. Var lige ved at bare kaste dem alle i indkøbskurven og bestille, men da der var for over 1.000 kr måtte jeg besinde mig og gik ind på bibliotekets hjemmeside i stedet for at se, hvad jeg kunne bestille hjem der. Kæmpe tip at låne og bladre igennem inden investering.

DYRK – den nemme køkkenhave fra frø til høst af Signe Schrøder

Denne bog var den langt flest anbefalede. Jeg har lånt den på biblioteket, og jeg kan hurtigt se, at den er grundig og gennemarbejdet. Jeg føler mig lidt overvældet af den må jeg indrømme. Den er tyk og ret teksttung. Om et år eller to, når jeg er lidt mindre nybegynder, er jeg sikker på den er værdifuld!

Fra græsplæne til grøntsagsmark – forstadsfarmerens guide til en bæredygtig baghave af Lene Skrumsager Møller

Denne her har jeg haft lyst til at bladre i før. Nu har jeg reserveret den på biblioteket, og glæder mig til, at den kommer!

Økologisk have – selvforsyning til husbehov af Jens Juhl og Sølva Falgren

Denne har jeg også bestilt hjem på biblioteket. Den lader til at være udsolgt fra forlaget, så måske en af dem, der er lidt sværere at få fat på.

Grøntsagsbogen af Huw Richards

Der var flere, der anbefalede Huw Richards og en skrev “minder om dig bare med havearbejde i stedet”. Det tager jeg som et tegn. Jeg fandt hans bog Grøntsagsbogen på biblioteket, og har bladret den igennem på kontoret i dag. Den er indtil videre den jeg har fået det bedste indtryk af. Den virker rigtig god og tydelig.

Bolius’ dyrk-selv guides

Jeg er generelt meget glad for alle Bolius’ gør det selv indhold, og skal da have dykket ned i deres dyrk selv guides.

Hverdagshaven af Christine Granild 

Her må jeg hellere skrive “reklame” for Christine var så sød at sende mig hendes bog sidste år. Den er nem og overskuelig og inddelt efter de forskellige årstider, så man kan dykke ned i et kapitel for hver måned på året. En meget nybegyndervenlig bog!

34 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.