Træning som tandbørstning

Der er gået et par måneder, siden jeg trænede sidst, som jeg skrev om den anden dag. Forsøgte mig med noget hjemmetræning i nogle måneder inden da, og det må jeg erkende ikke fungerer for mig. Jeg skal fysisk et andet sted hen, og så elsker jeg en romaskine og høj musik (min egen for guds skyld, tvangsradio i træningslokaler burde forbydes).

Så i går meldte jeg mig atter ind i mit lokale træningscenter (Nørrebro Fysioterapi til dig, der gerne vil vide det), og brugte 20-25 gode minutter der, inden jeg cyklede til kontoret. Det var SÅ DEJLIGT!

Mit mål med træningen er at få noget mere energi og overskud, og jeg kan også godt lide ikke at have smerter og føle mig stærk. Men jeg er endelig et sted, hvor jeg oprigtigt kan sige, at det at træne for mig har ekstremt lidt at gøre med udseende. Også selvom det gør mig en anelse mere kropsbevidst, hver gang jeg begynder at bruge kroppen igen. Ved ikke om det er noget med træningstøjet og alle de spejle der.

Det gav mig i hvert fald lyst til at skrive lidt om træning i dag! For mit forhold til træning ændrede sig radikalt for 5-6 års tid siden, og det var til stor del på grund af Brita og Kalle Zackari.

Brita og hendes mand Kalle er TV-personligheder og influencers i Sverige. De laver generelt virkelig godt og underholdende TV (jeg kan anbefale “Hjälp vi har köpt en bondgård“, som vist er det eneste program, der ligger på SVT play lige nu).

Kalle er MEGET træningsglad, han elsker at træne. Og det var ham, der sagde de magiske ord, som satte en forandring i gang hos mig. Kalle sammenlignede nemlig træning med tandbørstning.

Og inden du tænker ah hva’ for noget, så lad mig forklare.

Idéen er altså at træning ikke er til diskussion. Ligesom det er bestemt, at det er basis hygiejne at børste tænder hver dag, så skal jeg også træne med et vist interval. Det behøver ikke være noget jeg nyder, jeg skal bare have en aftale med mig selv om, at det skal gøres.

Det er da klart en bonus, hvis jeg også nyder det, men det er ikke en forudsætning. Altså man kan også købe en fed elektrisk tandbørste (hehe) og måske nyde tandbørstningen lidt mere, men uanset hvad, så skal det gøres. Mange veje til Rom.

I hvert fald så var denne her måde at tænke på fuldstændig mindblowing. Jeg synes, man får tudet ørerne fulde af, at man skal finde en træningsform, man synes er sjov, for ellers holder man ikke ved. Og det er der måske noget om. Problemet er bare at for langt de fleste af os er træning aldrig sjovt-sjovt. Træning er hårdt! Og lidt besværligt med al den sved og skal man så i bad og og og. For mig har det hjulpet at tænke, at træning er ligesom tandbørstning. Det skal simpelthen bare gøres for, at jeg kan have det godt og ikke “får huller i tænderne”.

Brita hader at træne. Hun startede for år tilbage den nu inaktive instagramprofil “I hate working out”, og jeg både fulgte og følte den. Hun har sagt noget andet, som også har hjulpet mig meget (måske det også var Kalle, men potato potato). Og det er, at den eneste dårlige træning er ingen træning.

Så når jeg virkelig ikke gider, så laver jeg en aftale med mig selv om, at jeg bare skal over i træningscenteret i 10 minutter. Ti minutter på en crosstrainer eller på romaskinen og så må jeg godt gå hjem igen. 9 ud af 10 gange ender det med, jeg er derovre længere, men det er dét, der får mig derover. Og nogle gange går jeg vitterligt hjem efter 10 minutter og har det alligevel bedre med mig selv end inden.

Jeg træner for, at jeg kan have det godt i mit hoved. Mit børste-tænder-trænings-niveau er 2-3 gange om ugen i 20-30 minutter. Det føles godt for mig.

Min træningsspilleliste er her, hvis du har brug for lidt nyt:

73 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.