Triggers: dette indlæg indeholder emner som vægttab og spiseforstyrrelser
Lige siden jeg startede Vegetarisk Hverdag har en af mine grundregler været, at jeg aldrig ville snakke om sundhed. Specielt var det vigtigt for mig aldrig at omtale mine retter som “sunde”, for hvad er egentlig sundt og hvad er ikke? Grundlæggende er min indstilling, at det er sundt at lytte til sin lyst, spise varieret til man er mæt og at sørge for at spise alle farverne. That’s it.Og jeg vil have at Vegetarisk Hverdag skal være et madpositivt og kærligt sted.
Men så kørte jeg en spørgerunde på instagram i starten af ugen og et af de første spørgsmål, der trillede ind, var fra en ung kvinde som gerne ville have mig til at tipse om et mættende måltid med få kalorier. Og jeg blev ærligt både overrasket og lidt trist. Tæller vi virkelig stadig kalorier?
Det satte en masse tanker i gang, og jeg tog en beslutning om, at det er på tide at skrive lidt mere om alt det, jeg har på hjerte. Blandt andet at dele mine tanker om sundhed, og hvad det betyder for mig. Så here goes.
Jeg er ingen ernæringsekspert, så jeg skal ikke udelukke, at det i visse tilfælde giver god mening at tælle kalorier i en periode. Måske hvis man behøver en forståelse for, hvilke mængder som er passende at spise. Men helt grundlæggende tror jeg ikke, det er sundt at tælle kalorier.
Jeg gjorde det selv, da jeg var omkring 20 år og læste kunsthistorie på Københavns Universitet. Nogle af de andre unge kvinder, jeg læste med, var tynde som siv og anså et stykke rugbrød og en lille banan som værende frokost. Det var en periode, hvor mad var meget skamfyldt for mig. Jeg følte, det var forkert at være for mæt. Hver gang jeg spiste noget, som jeg anså som værende “usundt”, havde jeg ekstremt dårlig samvittighed. Og usundt på det tidspunkt kunne bare være for store mængder eller falafel med dressing (jeg bestilte altid uden. Tørt.).
Jeg har aldrig været tyndere, og jeg har nok heller aldrig hadet min krop så meget, som jeg gjorde i den periode.
Der var aftener, hvor jeg bingede, hvad end jeg havde i køkkenskabene, til jeg fik ondt i maven. Ved I, hvorfor man gør det? Fordi man er sulten. Fordi kroppen ikke får det, den har brug for, og reagerer ved at få dig til at spise HVAD SOM HELST.
Jeg vejede mig hver eneste dag. Og hvis vægten var gået så meget som 100 gram op i forhold til dagen før, kunne det ødelægge hele min dag. Hvor meget jeg end prøvede, kunne jeg ikke få tanken om, at jeg var tyk og ulækker, ud af hovedet. Jeg tænkte på, at min numse var for stor. Jeg ville ikke gå i shorts, fordi jeg syntes mine lår var tykke. Når jeg nåede et mål omkring en bestemt vægt, rykkede jeg bare målet længere ned, for jeg var stadig ikke tynd “nok”. Jeg målte min værdi i tyndhed.
Jeg bliver så ked af det, når jeg tænker på denne her periode. Tænk at hade sin krop så meget, som jeg gjorde. Jeg nåede aldrig ned på en vægt, som var problematisk lav ud fra et sundhedsperspektiv, og ingen ville nok have tænkt, at jeg var spiseforstyrret. Men det er jeg i dag ikke et sekund i tvivl om, at jeg var.
Da jeg mødte min mand som 21-årig, var jeg nærmest bange for smør, ost og mælkeprodukter med en fedtprocent på over 1,5. Hans afslappede forhold til fedt var provokerende for mig, men det har hjulpet mig virkelig meget.
Det gjorde også, at jeg laaangsomt tog på (dét føltes ikke godt dengang), og da jeg var omkring 25 år, prøvede jeg 5:2 kuren. En kur hvor man to dage om ugen, spiser mellem 4-500 kalorier. Det er ikke en kur, jeg vil anbefale til nogen, og jeg vil tydeligt understrege, at det her er min personlige oplevelse og fortælling, det er IKKE videnskab, og det er bestemt ikke fakta. At faste er ekstremt svært at opretholde i længden, for det er vanvittigt hårdt. Så selvom du taber dig, tager du højst sandsynligt meget af det på igen. (Jeg kan anbefale afsnit #27 af podcasten Detox din hjerne, som handler om fastekure. Generelt et stort podcasttip, hvis du vil nogle flere sundhedsmyter til livs)
Det magiske der skete under den kur var dog, at jeg oplevede ægte glæde og nydelse ved at spise, de dage jeg ikke fastede. Det var for første gang i mit voksne liv ikke de skamfulde tanker om, at jeg ville tage på, som fyldte mest, mens jeg spiste en hel napolitansk pizza og drak rødvin med min kæreste på restaurant fredag aften. Nej, jeg nød faktisk bare måltidet og hans selskab. Det var en kæmpe game changer.
Jeg skal ikke på 5:2 kuren igen, men jeg er taknemmelig for, at den lærte mig at nyde mad. Det at faste tror jeg også gav mig en bedre føling med min krop og dens behov. Det blev lidt tydeligere at mærke, hvornår jeg var sulten, og hvornår jeg var mæt? Nogle gange spiser man jo bare et mellemmåltid, fordi det er eftermiddag, og man føler man skal, men faktisk ikke fordi man er sulten. Jeg har ikke fastet i årevis, men vil ikke udelukke, at jeg kunne finde på det igen. Ikke for at tabe mig, men for at lytte ordentligt til kroppen.
Det er virkelig vigtigt for mig at sige, at jeg generelt ikke tror på slankekure, men mere på realistiske justeringer i ens livsstil. Der er intet galt med at ville behandle sin krop ordentligt og fylde den med gode ting, jeg tror bare nogle gange listen med “gode ting” bliver alt alt for kort. Og ved at kigge alt for snævert på kalorieindhold i stedet for at lytte til kroppen og spise efter lyst, bliver livet efter min mening fattigt.
I dag har jeg ikke vejet mig i måske 8 års tid, pånær et par gange under min graviditet, og det tror jeg faktisk, jeg vil nægte, hvis jeg en dag bliver gravid igen. Det at smide badevægten ud er den bedste beslutning, jeg har gjort for min egen sundhed. Det at vide hvad du vejer, siger intet om din værdi som menneske, og det siger faktisk heller ikke særlig meget om, hvordan du ser ud. To personer med samme alder og højde kan se nærmest identiske ud, selvom der er 10 kg til forskel på vægten. Vi er allesammen byggede forskelligt.
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke tænker over, hvordan jeg ser ud i dag. Det tror jeg er uundgåeligt med det samfund, vi lever i. Men jeg går i shorts om sommeren og viser mine dejlige ben frem, og det er skønt! Og jeg kan faktisk oprigtigt godt lide min krop, jeg synes, den er sej og flot. Der er langt flere dage, hvor jeg kigger mig i spejlet og tænker “hey, du ser da godt ud!”, end jeg tænker negative tanker. Og jeg vil gætte på, at jeg aldrig har vejet mere, end jeg gør i dag. Jeg bruger i hvert fald en større størrelse buks end tidligere.
Hvis bukserne strammer lidt rigeligt, tænker jeg da lidt over, hvor store portioner jeg spiser i en periode. Både fordi jeg ikke gider købe nye bukser, men også fordi jeg stadig synes det er vigtigt lige at checke ind med mig selv og overveje om jeg husker at lytte ordentligt til kroppen og dens behov, eller om jeg er røget ind i lidt rigelig trøste- eller hyggespisning. Så fokuserer jeg mere på, hvad jeg har lyst til at spise, om jeg nyder maden og hvornår jeg er mæt, frem for hvor mange kalorier, der ligger på tallerkenen.
Håber du finder din vej til mere nydelse og kærlighed til den krop, du bor i. ♡
736 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlægget
Loading...
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.
Tak for det ❤️
Vidunderligt, inspirerende og refleksionsskabende indlæg – TAK! <3
Jeg kan genkende alt du skriver, og jeg er så enig. Jeg smed min badevægt ud for tre år siden, fordi jeg ikke længere behøvede den. I flere år gav det at veje mig en følelse af kontrol, ligesom mit kæmpe behov for at kontrollere alt, jeg spiste. Det var så udmattende. I dag spiser jeg det, jeg har lyst til, når jeg har lyst, og det føles fantastisk at mad betyder glæde for mig nu fremfor krav, tvang og dårlig samvittighed.
Vigtigt, relevant, og umådelig relaterbart ❤️
Jeg er meget enig i det du skriver, men står her ni måneder efter jeg fødte barn nummer to, og føler mig rigtig utilpas i min krop. Jeg kan ikke passe alt mit yndlingstøj, og har ondt i ryggen grundet den ekstra vægt jeg bærer rundt på. Jeg hader at være sulten, så den umiddelbare løsning er at spise mad der mætter godt, og som er “sundt” med så få kalorier som muligt. På den måde spiser jeg til jeg er mæt, og kan nyde maden uden at overtænke kalorieindtag osv 🙂