fbpx
  • Shape
Vegetarisk Hverdag

Camilla Skov

  • Opskrifter
  • Inspiration
  • Livet & hverdagen
  • Om
  • Webshop
  • Group 3
  • Group 4 Søg
Om livet & hverdagen  /  23/02/2022

Vejen tilbage fra barsel

Hornbaekhus

Jeg var så begejstret, da vi trådte ind i 2022. Januar skulle være første måned, hvor jeg havde to hele dage på kontoret om ugen! Glæden over ikke længere at behøve at stjæle mig til arbejdstid under lure og under min ene korte arbejdsdag var til at tage at føle på, og ambitionerne var høje. Og så ramte virkeligheden selvfølgelig hårdt.

Hornbaekhus

For selvom vi endelig lykkedes med, at jeg fik to reelle arbejdsdage 9-16 på kontoret uden at cykle hjem og amme undervejs, er to arbejdsdage bare ikke en arbejdsuge. Specielt ikke når hængepartierne efter 8 måneders barsel ligger og venter på en.

Nå, tænkte jeg. Men til februar! Dér bliver det bedre, for der har jeg tre arbejdsdage om ugen.

Hornbaekhus

Klip til februar, hvor mine tre arbejdsdage den første uge blev brugt på at tage på miniferie til Hornbækhus i forbindelse med min fødselsdag (arbejdsdage well spent! Men I ved…) og ugen efter fik vi corona.

For helvede.

Denne uge er første uge, jeg rent faktisk får en arbejdsuge med tre arbejdsdage, og februar er nærmest ovre.

Hornbaekhus

Det har overrasket mig, hvor svær denne her overgang fra barsel til arbejde har været. Primært fordi det bare ikke har matchet mine forventninger. Jeg har følt mig så utilstrækkelig i forhold til mit arbejde med Vegetarisk Hverdag. Kan jeg overhovedet lave mad længere? Hvordan er man kreativ, når man knapt sover om natten, fordi babyen holder en vågen?

Hornbaekhus

Den måde jeg foretrækker at lave mad på er, når der er tiiid, og jeg kan lave mad i slow motion. Stå og glo lidt ud i luften undervejs og overveje mit næste træk i forhold til retten. Det var sådan jeg gjorde før, og det meste af maden her på bloggen og i bøgerne er mad, jeg har lavet til aftensmad, taget et foto af, og så har vi spist.

Det kan man bare ikke med en baby.

Hornbaekhus

For det første skal vi til at spise tidligere, og jeg kan ikke trække madlavningen i langdrag. For det andet har jeg for det meste en baby, som meget gerne vil sidde på armen, mens jeg laver mad. Det kan af gode grunde ikke lade sig gøre, så hun kravler rundt omkring mine fødder og brokker sig i stedet, hvis ikke hun sidder i sin højstol og smider ting på gulvet, som jeg så kan samle op. Selvfølgelig tager André hende oftest, mens jeg laver mad, men hun kravler ud i køkkenet alligevel.

Vi har et lille ekstraværelse, hvor mit fotoudstyr før stod permanent og var klar til, at jeg lige kunne tage et hurtigt billede inden spisning, men det værelse tilhører af gode grunde en anden nu.

Hornbaekhus

Så jeg har været i lidt af en krise de sidste par måneder. Det er virkelig gået op for mig, at jeg skal finde nogle andre arbejdsgange, for at kunne lave nye opskrifter. Først tænkte jeg, at jeg kunne være hjemme et par formiddage om ugen, mens André er på barsel og lave mad i ro og mag, men man kan ikke lave mad i ro og mag med en 9 måneder gammel baby, som helst vil være på en og jo ikke bare kan ignorere, at mor står ude i køkkenet.

Hornbaekhus

Denne uge er det gået op for mig, at jeg ikke har det helt godt. Jeg er stresset, jeg er frustreret, jeg har ikke sovet i 9 måneder. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved. For eksempel må jeg sætte min ambitioner ned og give mig selv mere tid til at finde en ny rytme.

Jeg har netop investeret i lidt gryder og køkkenudstyr til kontoret, så jeg kan lave enkel opskriftsudvikling her til frokost. Her er et fantastisk lys, så det må blive mit nye studie! Og måske jeg skal leje et professionelt køkken engang i mellem, hvor jeg virkelig kan få lavet nogle retter. Hvis du kender til noget, så sig meget gerne til?

Hornbaekhus

I dag blev et møde aflyst og i stedet for at fylde noget andet arbejde ind i den tid, tænker jeg, at jeg går fra kontoret nu. Vil træne en times reformer pilates, og så cykle ind til byen, nyde solen, måske shoppe lidt. Måske tage på Thorvaldsens eller på Glyptoteket og blive inspireret?

Snart er det marts, og der har jeg hele fire arbejsdage ugentligt. Det prøver jeg på ikke at have for høje forventninger til.

Alle billederne fra indlægget er fra Hornbækhus, en kæmpe anbefaling, der var så dejligt!

46 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlæggetLoading...

Skriv en kommentar

Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.

 

 

Indlægsnavigation

Vintergryde m. aubergine & fennikel
En tur til Nordjylland

4 comments

  • Alexandra
    26/10/2022

    “Hurtig mad med baby på armen” – den nye kogebog jeg så køber til alle i barselsgave <3

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      27/10/2022

      Ha! Ja, den kunne jeg også godt have brugt for et år siden. 🙂

      Reply
  • Sara
    24/02/2022

    Sejt hvordan du arbejder med at finde en bæredygtig balance mellem arbejde og privatliv – det er virkelig ikke lige til.

    Ift. steder at lave mad, så tjek Kicthen Collective – et light medlemskab kunne måske være en løsning: http://www.kitchencollective.dk/bliv-medlem/

    Reply
    • Vegetarisk Hverdag
      26/02/2022

      Det er nemlig ikke helt nemt. Men jeg vil gøre mit bedste. 🙂 Tak for tips omkring Kitchen Collective! Det vil jeg checke ud. Kh

      Reply

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

* obligatorisk

Vegetarisk Hverdag

Vegetarisk Hverdag er en vegetarisk blog startet i efteråret 2018 af Camilla Skov. Her finder du hverdagsvenlige vegetariske opskrifter og inspiration til vegetarisk aftensmad med fokus på madglæde og velsmag.

Alt indhold på sitet © Camilla Skov
CVR: 38627457

Om & Kontakt

  • Om
  • Kontakt
  • Samarbejder
  • Pressefotos
  • Foredrag
  • Copyright
  • Cookies & Persondata

Følg med her

  • Instagram
  • Facebook
  • Nyhedsbrev

Shop

  • Webshop
  • Handelsbetingelser
  • Kundeservice
  • Elara by LyraThemes
  • Made by LyraThemes.com
Hjemmesiden bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Hvis det ikke er ok for dig, kan du vælge cookies fra. Cookie settingsTillad
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR