I dag er det præcis to år siden, jeg delte mit første opslag på Vegetarisk Hverdag. Hvis nogen havde fortalt mig, at jeg to år efter jeg startede, ville arbejde fuldtid med mit madprojekt og have udgivet en kogebog, havde jeg grinet dem lige ind i ansigtet. Men livet kan nogle gange overraske på de bedste måder, og her er jeg.
Det skal selvfølgelig fejres! Jeg har derfor sat priserne permanent ned på både Lemon Study, Tutti Frutti og de små A4 prints med illustrationer fra bogen fra og med i dag, og oven i den prisreduktion kan du få 10 % rabat på alle prints og rammer med rabatkoden “tillykke” frem til og med søndag den 4. oktober. Ikke dårligt hva’?
Scarlett og jeg arbejder stadig på højtryk på, at få butikken klar til åbning. Regner stærkt med en åbningsweekend i starten af november, og ih hvor jeg håber, at I vil komme forbi! Mere om det senere.
Her er jo allerede lidt åbent i og med, at jeg altid er i butikken et par dage om ugen. Her i oktober ændrer jeg mine åbningstider, så jeg er her torsdag og fredag eftermiddage fra 15.00-17.00. Der er du meget velkommen til at komme forbi og enten hente ordrer, du har købt i min webshop, eller købe direkte i butikken. Du kan betale både med kort og Mobilepay.
Jeg vil selvfølgelig også bare benytte lejligheden til at sige kæmpe tak til alle jer, der følger med både her på bloggen og på instagram. Vegetarisk Hverdag ville ikke være noget uden jer og det betyder alt, når I liker, kommenterer og generelt interagerer med det indhold jeg lægger ud. TAK.
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.