* Annonce for Il Fornaio *
Det her er hånden på hjertet en af de bedste pizza, jeg har smagt?! Brunet smør på pizza bliver fra nu af fast indslag hjemme hos os.
Ikke nok med, at Il Fornaio har færdigbagte pizzabunde på frost, der bare skal toppes, næ nej, de har sørme også pizzadej, hvis du vil lege pizzaiolo. Il Fornaio’s pizzadej har en helt fantastisk smag og struktur, og den kan også bages som pitabrød eller fladbrød. Endnu et herligt produkt, der tillader dig at springe lidt køkkenarbejde over.
Jeg er så heldig at være gift med en pizzanørd, så vi kører med pizzaovn hos os, men du kan sagtens bage dine pizza i en helt almindelig ovn. Hot tip: køb et bagestål!
Pizza bianca med svampe & brunet chilismør med purløg
15-30 min / 2 pizza
Ingredienser
- 2 surdejspizzadeje fra Il Fornaio
Toppings
- 1 mozzarella
- 1 bøtte creme fraiche 18 %
- 1 drys salt
Brunet chilismør
- 30 g smør
- 1 tsk chili flakes
- 1 håndfuld purløg
Svampe
- 250 g portobello eller anden svamp
- 1-2 spsk olivenolie
- Et godt drys røget salt (eller alm. salt)
Desuden
- Parmesan
Sådan gør du
Forberedelse
Lad pizzadejen tø op i køleskabet natten over.
Skær mozzarella ud i mindre stykker og lad den dryppe godt af. Det kan du med fordel gøre, mens du tager dejen ud af fryseren. Lad den stå i en si i køleskabet og tørre lidt ud, så bliver det mindre slasket.
Rør et drys salt ud i creme fraichen.
Smelt smørret i en lille gryde med chili flakes. Rør rundt, til smørret bruser op med helt helt små skumbobler, og det dufter magisk karamelliseret. Tag af varmen.
Afbagning
Vi bager i vores pizzaovn, men du kan fint lave pizza i en almindelig ovn. Jeg deler alle mine bedste tips til det i Billig mad på dyre tallerkener, men hvis jeg bare skal give ét tip videre så er det: køb et bagestål at bage på.
Skær eller riv svampene i mindre stykker. Bland med olie og et godt drys røget salt i en ovnfast pande eller lignende. Kom i ovnen, til de er faldet sammen og har fået en anelse farve.
Form pizzadejen (hvis du har brug for inspiration til hvordan, er Youtube stedet at gå til), og fordel et lag creme fraiche på bunden. Riv godt med parmesan oven på. Fordel mozzarella jævnt, og derefter svampene. Giv et drys olivenolie til sidst.
Bag! Enten efter instruktionerne på emballagen, eller sådan som du ved det bliver bedst hos dig.
Lun imens chilismørret efter behov, tag af varmen og vend finthakket purløg i. Fordel en god skefuld på pizzaen sammen med mere friskrevet parmesan.
Helt fantastisk smag. Den bedste pizza jeg har smagt, afgjort. Den skal prøves igen – og igen….😃
Husk parmesanost – det står ikke på listen af ingredienser.
Tak!