Kontoret er stadig ikke helt færdigindrettet, men det er så færdigt, at jeg ægte nyder at være her nu. Udsigten til kirken, roen, og ikke mindst indretningen. Jeg har brug for, at der er smukt omkring mig, for at jeg trives. Rod forstyrrer mig egentlig ikke så meget, men hvis der ikke er nogle smukke farver, eller kunst på væggene som bevæger mig, så er det svært for mig at slappe af og fokusere.
Jeg elsker den gamle skolekunst, der hænger i trappeopgangen på vej op til 1. sal, hvor mit kontor ligger. Det røde gelænder og den blå linoleum. Mhm.
Den gamle skolehåndvask og blomsterpynten rundt om spejlet.
Farven på væggene i kontoret var det helt rigtige valg. Den hedder NCS s 4040-Y30R og er den perfekte brændte orangebrune. Karamelbrun? Kormabrun?
A room of my own. Det passer mig så godt at have et miljø, som er mit helt eget.
Reolerne er fra IKEA, en del af platsa serien, og jeg elsker den blå farve. Stoffet er fra mit gamle kontor, hvor det skjulte en gigantisk reol med vinyler. Nu dækker det i stedet en grå EDB skinne med en masse stik, jeg ikke har brug for og skaber et højt panel af tekstil, som har gjort så meget for rummet, både æstetisk, men også i forhold til akustikken.
Fra skrivebordet har jeg udsigt til kirken og himmelen, og der er ikke andre lyde end svalerne, der flyver rundt og en traktor, der kører forbi. Og så nogle gange billiard-klubben, der bor nede af gangen, men dem hører jeg mest, når jeg går ud i køkkenet.
Nede på underetagen er der motionscenter, så ingen undskyldninger for ikke at træne nu.
Jeg er på en mission for at skabe et bedre arbejdsmiljø og struktur for mig selv, og jeg havde en lille workshop med nogle post its for et par uger siden, hvor jeg forsøgte at formulere nogle regler for, hvordan jeg kunne komme til at holde mere af mine arbejdsdage. De ser sådan her ud!
Bevidst prioritering
Jeg trives utroligt godt med to do lister. Så hver morgen starter jeg med at skrive en liste over aktuelle opgaver. Det kan være, der er en mail, jeg skal have skrevet, billeder der skal redigeres eller et blogindlæg, jeg har lyst til at skrive. Alt det skrives ned på en liste, og så prioriterer jeg opgaverne og starter med det, jeg har prioriteret højest.
Det sværeste med listerne er at acceptere, at jeg sjældent når alle punkter på en arbejdsdag. Så når jeg sætter mig ned om morgenen er der ofte punkter fra dagen før, som jeg skriver ned igen på den nye dags liste.
Det lyder altsammen meget struktureret, men I skal ikke være i tvivl om, at der er dage, hvor jeg lykkes med at fokusere og dage, der ender med at sejle alligevel. Nogle gange er energien der bare ikke.
Check ikke mails før kl 12
Noget jeg har tænkt en del over på det seneste er, hvor meget det at checke emails ofte forstyrrede mit arbejdsflow. Jeg har længe både haft emails på computeren og telefonen, og læste ofte emails ret kort tid efter de var landet i indbakken, men udskød så at svare på dem, selvom de blev ved med at spøge i baghovedet. Det var på mange måder uholdbart.
Nu har jeg fjernet min arbejdsemail fra telefonen, og checker ikke mails før kl 12 hver dag. Jeg svarer på de mails, der er kommet ind med det samme (medmindre det er noget jeg skal sove på, så udsætter jeg mailen til kl 12 næste dag, så jeg ikke glemmer den). Samarbejdspartnere som nogle gange skal have fat i mig med kort varsel ved at de kan sende en sms, hvis der er noget, der haster.
Det er ærligt ikke hver dag, jeg lykkes med at vente med emails til kl 12, men de dage, hvor jeg gør, har jeg så meget bedre flow i mit arbejde om formiddagen. Det er faktisk utroligt, hvad det gør ikke at skulle tage stilling til henvendelser udefra, men i stedet få lov til at prioritere min tid uden påvirkninger.
Arbejd i et roligt tempo
Det er gået op for mig, at jeg ofte arbejder hektisk. Skriver meget hurtigt, tænker flere tanker på én gang, hopper fra arbejdsopgave til arbejdsopgave. Helt uden at registrere det føle, at jeg skal taste hurtigt, få afsluttet en opgave i hast. Jeg glemmer at trække vejret ned i maven og tage de der vigtige mini-pauser, hvor jeg lige kigger ud af vinduet og registrerer min vejrtrækning. Så nu prøver jeg at gribe mig selv i, når det sker, og så sætte farten ned. Det er en proces.
Strukturér arbejdet efter pomodoro
Pomodoro-teknik er en tidsstyringsmetode, som hjælper med at holde fokus. Det fungerer helt enkelt sådan, at man arbejder i 25 minutter ad gangen, helst med én opgave, hvorefter man tager en kort pause, og så kan man sætte sig og arbejde 25 minutter igen. Det kan man gentage op til fire gange, hvorefter man skal tage en længere pause på 30 minutter.
Det fungerer virkelig godt for mig – 25 minutter er den perfekte mængde tid at fokusere i. Mellem hvert 25-minutters interval tager jeg ofte 10 minutters pause (tror det normalt er fem minutter, der anbefales), så kan jeg både nå at rejse mig op og ryste kroppen lidt, gå på toilettet og nogle gange sidde i fem minutter og strikke.
Der findes garanteret app’s specifikt til Pomodoro, men jeg bruger bare tidtagning på telefonen både til arbejds- og pauseintervaller.
Lyt til dine behov
Jeg lyttede for noget tid siden til et afsnit af Fries before guys, der handlede om “bad chill”, og der snakkede Josephine og Nanna blandt andet om at begynde at lytte til, når kroppen skal tisse og så faktisk gå på toilettet i stedet for at holde sig. Det tænkte jeg en del over i tiden efter, og det overraskede mig, hvor ofte jeg faktisk ignorerede min krops signaler?
På kontoret er det vigtigt, at jeg mærker efter, inden jeg sætter en timer på 25 minutter, for jeg må aldrig være hverken tissetrængene, tørstig eller sulten. Jeg har en post it på min skrivebord, hvor der står:
Tis når du skal tisse
Drik når du er tørstig
Spis når du er sulten
Tag en lur, hvis du har brug for en lur
Man kan jo synes, det er banalt, men det var åbenbart en påmindelse, jeg havde brug for.
Aldrig dårlig samvittighed over at holde pause
Både under og efter arbejdet med Den dovne vegetar, er jeg blevet bedre til at tage pauser. Jeg er bare ikke altid lige god til at have positive tanker omkring de pauser, jeg tager. Mit hoved kan godt fyldes af tanker om, at jeg ikke har “fortjent” pausen endnu, at jeg burde krydse flere ting af på to do listen osv. Og problemet er simpelthen bare, at jeg på den måde ikke rigtig nyder pausen, men den har en tendens til at stresse mig mere end den afstresser. Det er så dumt.
Men nu er jeg bevidst om det, og jeg arbejder med det, og det er alt, man kan kræve af sig selv. Tankerne kan jeg ikke forhindre i at komme, men jeg kan registrere dem, tage en dyb indånding og prøve at lade dem passere uden at gå ind i dem.
Jeg har haft sådan nogle dejlige dage på kontoret på det sidste. Og efter jeg har sat det sidste punktum i dette blogindlæg, vil jeg gå ind på min mail og sætte autosvar på. I morgen rejser jeg og familien nemlig på en uges ferie, og det glæder jeg mig utroligt meget til. Jeg checker helt ud, mens vi er væk, men vi snakkes ved om en god uges tid. <3
62 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlægget
Loading...
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram eller Facebook for opdateringer om nye opskrifter.
