Min meget tiltrængte ferie synger på sit sidste vers, og jeg glæder mig efterhånden til at komme tilbage på kontoret i morgen og planlægge de næste par måneder. Og til at bruge tid med jer igen! Har savnet jer og Vegetarisk Hverdag. ♡
Det har været så skønt at checke helt ud. Det føles jo næsten forbudt, når man har en blog og instagram. Tanken om at instagram kommer til at straffe en, og ikke vise indhold til lige så mange følgere, er helt klart en frygt, når man prøver at leve af den platform, man har bygget op. Men jeg vil ikke lade mig diktere af frygten for at noget går galt. Har jeg brug for at checke helt ud i 2-3 uger, jamen så skal der være plads til at checke ud i 2-3 uger. Det går verden jo nok ikke under af.
Jeg er blevet lidt rundere om livet, siden I så mig sidst. Jeg er nemlig gravid! Det er så surrealistisk, selvom jeg er omkring halvvejs nu, og maven efterhånden afslører nyheden, inden jeg selv kan fortælle den. Grunden til at jeg måtte udskyde kogebogsarbejdet, var nemlig ikke butiksåbning og anden travlhed (selvom det da helt klart også spillede ind), men derimod at jeg led af døgnkvalme hele oktober og november, og min kulinariske udfoldelse begrænsede sig til toasts og boller med ost… Ikke skide praktisk, når man lever af at opskriftsudvikle.
Jeg har en veninde, som, da vi var yngre, gav udtryk for, at hvis hun kunne spise en pille og få al den næring og mæthed, hun havde brug for, i stedet for at skulle planlægge næste måltid, så ville hun foretrække det. Det var så radikal en holdning for mig, for jeg har altid glædet mig til hvert eneste måltid. Altså hvis jeg kunne spise MERE, ville jeg vælge det. Men nu har jeg for første gang i mit liv oplevet, hvad det vil sige overhovedet ikke at have lyst til at spise. Og helt ærligt, det var FRYGTELIGT. Jeg havde glædeligt spist piller i stedet for at spise mad, hvis det havde kunnet holde kvalmen for døren.
I oktober var kvalmen helt ulidelig. Jeg lå på sofaen det meste af tiden og kunne ikke sove om natten, fordi jeg havde det så dårligt. Nogle dage var det umuligt for mig at arbejde, og jeg måtte overgive mig til halvdårlige serier, som ikke krævede for meget fokus.
Jeg havde nærmest ikke lyst til noget mad, men brød med smør, tebirkes samt friske og krydrede asiatiske nudelretter, kunne jeg få ned. Pasta kunne jeg overhovedet ikke forestille mig at spise, hvilket normalt er det, jeg elsker højest på denne jord?
Om morgenen måtte André komme ind med et stykke brød, inden jeg stod ud af sengen, for at jeg ikke skulle kaste op. Blev nærmest deprimeret, og samtidig skulle jeg jonglere at bygge butikken op, så jeg kunne åbne i november. Eftersom jeg måtte aflyse andet arbejde, blev butikken pludselig utroligt vigtig for, at jeg overhovedet kunne få en løn de sidste par måneder af 2020. Jeg havde allerede investeret i en masse varer, og hvis ikke jeg kunne sælge dem, var jeg rimelig meget på røven.
Rema’s billige poser med færdige popcorn og Kim’s Sour Cream & Onion chips har været den største redning for at komme igennem dagene i butikken. Det ironiske ved graviditetskvalme og -madlede er, at det kun bliver værre, hvis du ikke spiser.
I november ændrede min madlede sig og bare tanken om asiatisk eller andet krydret, gav mig følelsen af at skulle kaste op. Hele november kunne jeg nærmest ikke spise andet end toastbrød i forskellige former. Jeg havde et par uger, hvor jeg stort set levede af pizza-toasts (toastbrød, ketchup, lidt Herbes de Provence og ost, smurt med smør på ydersiden og stegt sprøde i vaffeljern), og da jeg pludselig på ingen måde kunne spise endnu en pizzatoast, gik jeg over til plain ristet toastbrød med smør og syltetøj.
Jeg havde en ambivalent følelse af at inderligt ønske, at kvalmen stoppede, samtidig med at min største frygt var, at den ville gøre det, og jeg ville abortere spontant. Jeg har været gravid før og aborterede ufrivilligt i 11. uge, og det påvirkede helt klart mit psyke i denne graviditet. Mentalt var jeg så slidt i slutningen af oktober, og vi endte med at bestille en privat scanning for at få lidt ro omkring, at alt udviklede sig som det skulle.
Jeg så frem til graviditetsuge 12 og 13, hvor kvalmen fortager sig for de fleste, men de uger passerede fuldstændigt uden forandring, og jeg begyndte at panikke en anelse. For hvordan fanden er man kogebogsforfatter og madblogger, når det sidste man har lyst til, er at lave mad? Men så kom uge 14, og cirka midt i den uge begyndte det at lette så småt, og jeg nåede lige at have halvanden uge med helt overkommelig kvalme, inden André og jeg blev ramt af corona og helt nye udfordringer bød sig til.
Det har overrasket mig at madleden fortsætter, selvom kvalmen er ovre. Ting som jeg normalt ELSKER føles helt umulige at skulle spise nu. Specielt krydret mad (har seriøst stadig svært ved bare at tænke på den Halloumi Tikka Masala, som jeg lavede tilbage i september, og som I elsker. Jeg ved i teorien den er god, men hele mit system siger bare NEEEEJ.), men også super random ting, som jeg kan have lyst til den ene dag og absolut ikke den anden. Heldigvis kan jeg efterhånden spise ret meget, så forhåbentlig kommer det ikke til at gå alt for meget ud over opskriftsudviklingen her i løbet af foråret. Der er dog et par retter jeg havde tænkt skulle med i næste bog, som nok må skiftes ud.
Jeg er virkelig klar på en frisk start i år, og håber på ikke at blive ramt af for alvorlige graviditetsgener i den anden halvdel af graviditeten. Drømmen er, at jeg får lavet min næste kogebog færdig i løbet af de næste par måneder, så den kan udkomme til efteråret. Og så håber jeg, at jeg når at få udviklet en masse opskrifter, som kan komme op over sommeren, hvor jeg planlægger at gå på barsel på fuld tid, så jeg kan fokusere på min lille baby og finde mig til rette i den nye tilværelse som mor. Det bliver nok den største forandring i livet. Mere om det en anden dag.
Jeg håber, I er kommet godt ind i det nye år! Jeg satser på, at 2021 bliver skide godt. Det må vi arbejde for! Sådan noget sker jo ikke af sig selv.
226 ⬅︎ Tryk på hjertet, hvis du kan lide indlægget
Loading...
Følg Vegetarisk Hverdag på Instagram, Facebook eller Bloglovin’ for opdateringer om nye opskrifter.
Kære Camilla
Sikken en dejlig nyhed. Mange gange tillykke med det lille menneske i din mave. Hilsen Sara (fra kampagnen ‘Spis og Drik’ hos Folkekirkens Nødhjælp)
Hej Sara! Tak skal du have, vi glæder os så meget. 🙂
Min baby var adskillige måneder gammel, før jeg igen kunne tænke på syltede peberfrugter, uden at have lyst til at kaste op. Det var så slemt i en periode, at jeg ikke engang kunne fortælle folk, hvad jeg ikke havde lyst til at spise, fordi bare tanken om det gav mig mega kvalme.
Det bliver heldigvis bedre med tiden, selvom blinis nu – fem måneder efter fødslen – stadig ikke er, hvad de var før jeg blev gravid.
Kroppen er vild altså. Man må nok hellere være god til at tilgive den, når nu den lykkes med at bygge et nyt menneske. Det er jo ret bad ass, omend ikke super bekvemt. 🙂
Tillykke, hvor er det bare fantastisk 🙂
Jeg vil også dele en lille historie med dig, du er ikke alene om kvalmen 🙂 Jeg var i februar 2019 en 5-6 uger henne med mit andet barn, og jeg kastede så vold meget op til og med uge 16, og jeg kan stadigvæk ikke spise chili sin carne den dag i dag. Alle andre retter er kommet på menukortet igen 😉
Det er jo lidt en trøst, at det ikke er en ensom, men derimod ret universel oplevelse for kvinder, der har været gravide. Har heldigvis været rimelig forskånet for opkast (pånær om morgenen, hvis ikke jeg spiste, inden jeg stod op), lyder dybt ubehageligt med opkast i så mange uger. Puha! 🙂
Det er noget underligt noget, jeg har altid været kødspiser men har levet som pescetar i begge mine graviditeter! + oreos og sushi… det gik over, men nu har jeg mere eller mindre mistet lysten til kød og er nu igen pescetar ish! Stort tillykke – det er et helt andet liv, udmattende men godt!
Lyder da også som en formidabel diæt! 🙂 Jeg har også haft en del lyst til sushi i graviditeten, måske noget med at det er koldt og friskt? Jeg havde mega kød cravings de første 2-3 uger (som jeg selvfølgelig bare gav efter for), men det forsvandt igen og nu spiser jeg, som jeg plejer. Mere fisk end normalt dog. Tror virkelig på det der med at spise efter, hvad kroppen sukker efter. Også selvom det kun er pizza-toasts.
Hej, i ved det sikkert, og mener nok Sushi uden rå fisk, men for en sikkerheds skyld: rå fisk er absolut tabu under en graviditet (ligesom råmælk og råmælksprodukter mm).
Hej Anna-Maria. Tak for din kommentar, men det er faktisk ikke rigtigt. I Danmark er der krav om, at al rå fisk skal have været frosset ned i mindst 24 timer, og derfor er der kun en meget lav risiko ved at spise sushi som gravid (ligesom der er en meget lav risiko ved andre fødevarer, som man altså godt kan spise som gravid alligevel). Man skal holde sig fra rå tun (samt haj og gedde), og selvfølgelig bruge sin sunde fornuft. Se evt. mere her: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/gode-raad/graviditet-og-kost/ Mvh Camilla
Jeg kan så meget genkende det! Jeg er gravid med første barn med termin om to uger. De første par måneder var sindssygt hårde. Det var så få ting jeg kunne spise – den madlede er for vild. Kvalmen stoppede først i uge 15, men der gik faktisk flere uger før jeg spiste nogenlunde normalt igen (både mængde og forskellige rettere) og før jeg rigtigt begyndte at tage på. Jeg døjede også meget med mavesyre og sure opstød de første par måneder, så var nervøs for at det ville komme tilbage her i tredje trimester. Men udover at være træt og lidt øm i kroppen har jeg det stadigt godt her til sidst! Og appetitten er i den grad kommet igen – så bare roligt det kan sagtens lige pludseligt blive nice at spise alt muligt mad igen og have det godt indtil det sidste selvom de første par måneder var et helvede P.s. nogle dage var det eneste jeg kunne få ned også popkorn
Tillykke og held og lykke med det hele!
Det er så dejligt at høre, at du har haft det godt i den sidste del af graviditeten. Det krydser jeg virkelig også fingre for, men altså, come what may, man må jo bare overgive sig. Håber virkelig at madlysten kommer tilbage for fuld kraft inden længe! Det går i hvert fald fremad. 🙂 Sender gode vibes ift din forestående fødsel! Ih, så spændende at være så langt.
Tak for det! Det er så tæt på nu. Det føles ret vildt.
Åh – det er mit efterår du beskriver der! Jeg har også været fuldstændig lagt ned med graviditets kvalme døgnet rundt – og forsøgt at passe min lille biks samtidigt. Hvor er det dejligt, at du er ovre det igen! Min er (heldigvis) også på retur. Jeg håber du får lov at få en anden halvdel uden for mange gener <3
Det er bare ikke super nemt at være selvstændig og gravid altså. Selvom jeg nu også har været ret taknemmelig over ikke at skulle passe et 37 timers job, men selv har kunnet bestemme, hvornår der var brug for sofatid og hvile. Der er positive og negative sider ved alt. 🙂